Læsetid: 4 min.

En fremmed iblandt os

9. august 2003

EFTER AT Informations nye hofreporter, Åge Ål, efter indgående research i Cahors og omegn korrekt fandt ud af, at prinsesse Alexandra og Mary Donaldson ikke er en og samme person, og at kronprins Frederik efter alt at dømme skal forloves med sidstnævnte, ikke førstnævnte, rejser der sig umiddelbart en række spørgsmål. Et er, at pressen koger over af begejstring, et andet er...
Hov, vent! Lad os lige, før vi går videre til »et andet er,« se på dette »et er«. Altså at pressen koger over.
Alle aviser var i går enige om at hilse Mary Donaldson velkommen til Danmark, end ikke Åge Ål har skrevet noget ufordelagtigt om hende. Der er med andre ord ikke noget at komme efter der. Også Ekstra Bladet, som på ulige datoer er republikansk, nejer med ordene: »Vi bukker ikke for kongehuset. Det er imod dette blads natur. Men vi gratulerer de nogenlunde unge mennesker med hinanden.«
Endog historikeren Benito Scocozza, som i sin tid ydede en hæderkronet indsats som medlem af (i nævnte rækkefølge) Clarté, DKU, DKP, Kommunistisk Arbejderkreds og Kommunistisk Forbund Marxister-Lenininster (KFML), det senere KAP (Kommunistisk Arbejder Parti), udtalte sig unegativt, for ikke at sige positivt, på tv om Mary Donaldson, som han nok mente snart ville være kandidat til en elefantorden. Aner man omridset af en hofchef i svøb?
Kun Berlingske Tidende blander i en leder en smule malurt i bægeret med noget, der ligner en mistænkeliggørelse: »For hvem er hun egentlig, denne Mary Elizabeth Donaldson fra Tasmanien? Det ved vi ikke meget om. Vi ved, hun er veluddannet, og at hun kommer fra et middelklasse-akademiker-miljø. Men da hun under hele forløbet, der efterhånden er gået ind i sit tredje år, offentligt kun har præsenteret sig med et kønt smil og nogle venlige enstavelsesord, er hun stadig en fremmed iblandt os.«
Lederskribenten forlanger flere facts på bordet fra hoffet i den kommende tid og minder om, at en ny kronprinsesse skal godkendes af regeringen i et statsråd.

ET ANDET ER nemlig – for nu kommer vi til det andet – om et senere bryllup, som vil være den logiske følge, overhovedet lader sig udføre i praksis efter de stramninger af indvandrerlovgivningen, som minister Bertel Haarder har gennemført. For der skulle jo nødig lige pludselig stå en hoben australske aboriginer eller på anden måde hottentotter i Amalienborgs baghave med krav om familiesammenføring.
Det er naturligvis de nye tilknytningskrav, der kan stikke en kæp i hjulet på romancens videre forløb, for der er virkelig sket et og andet, siden dronning Ingrid fra Sverige, Henri de Monpezat fra Frankrig og Alexandra Manley fra Hong Kong uden videre vrøvl flyttede ind i det danske kongehus.
For at forhindre familiesammenføringer og arrangerede ægteskaber er der kommet en flaskehals af en lovgivning, som handler om alder, hidtidigt samliv, adresse, samlet tilknytning, mindsteindtjening, bankgaranti, og jeg – eller rettere Udlændingestyrelsen – skal komme efter dig. Alt sammen for at hindre alle andre end Mary Donaldsen og Frederik Rex i at flytte sammen.
Men som Åge Ål så rigtigt skrev, ganske vist med et andet udgangspunkt: »Det skal dog ikke skille dem ad.« For det kan vel aldrig være meningen, at embedsmændene i Udlændingestyrelsen skal afgøre, hvad sand kærlighed er?

MED DEN overraskende, indirekte melding fra dronning Margrethe (»en rigtig drillepind« som Berlingerens lederskribent halvforelsket kalder hende) synes flere brikker at falde på plads. Det mystiske og langvarige forspil til den forventede forlovelse, og Mary Donaldson og indflytning i en lejlighed ved Langelinje samt jobbet hos Microsoft i Nordsjælland kan have været kongehusets måde at bringe sig i stilling over for lovgivningen på.
Ligesom Bertel Haarders kovending i spørgsmålet om en lempelse af reglerne for indførsel af oversøisk hustru meget vel kan være regeringens måde at bringe sig i stilling på over for udvidelsen af kongehuset. Elementært, min kære dr. Watson.
For uanset hvem Mary Elizabeth Donaldson er eller ikke er, så kan man konstatere, at der blæser nye vinde omkring indvandring, i hvert fald visse former for indvandring. Faktisk konkluderer Berlingske Tidende i sin leder – efter at have påpeget problemerne – at det egentlig er meget godt, at kronprinsen har hentet sin udkårne langt væk fra, og at det ikke er naboens datter. »En indvandrerkronprinsesse kan være med til at sikre, at kongehuset bevarer sin uafhængighed af lokale økonomiske og politiske interesser,« skriver bladet. Og Jyllands-Posten følger trop og minder sine læsere om, hvor galt det gik, da prinserne Ingolf og Christian giftede sig med borgerlige, danske kvinder: De mistede arveretten. En kommende dronning må, når hun ikke er født ind i monarkiet, »helst ikke have for meget fælles fortid med det folk, hun skal være dronning for.«
Sådan kan man se på det, og man kan så blot håbe, at den positive indstilling vil smitte af og også omfatte andre i en tilsvarende situation.

Bjarne Bjørne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu