- Hvem sender du penge til?
"Mine forældre. De skal leve af min fars pension på 600 kroner om måneden. I Montenegro har vi ingen bistands- eller socialhjælp, så man må klare sig selv."
- Hvor meget sender du?
"I dag var det 2.000 kroner, men jeg sender som regel mellem 750 og 1.500 kroner. Jeg sender penge hver anden eller tredje måned."
- Hvor meget tjener du?
"Jeg tjener cirka 15.000 kroner om måneden på mine to job som køkkenmedhjælper og vagt. Min kone arbejder på den amerikanske ambassade."
- Til hvilket land føler I størst tilknytning?
"Det giver sig selv. Min kone har været her siden 1967 - inden det var hun blevet født i en flygtningelejr i Italien og havde boet i både Australien og Belgien. Og jeg kom til Danmark, da jeg var i begyndelsen af 20'erne, og mangler kun få år for at have levet et halvt liv her. I Jugoslavien er jeg fremmed, for der kender ingen mig - kun min tætteste familie. Selv når jeg spadserer gennem mit gamle kvarter, ved ingen, hvem jeg er. Her i Danmark bor jeg med mine børn på 10 og 12 år, og de taler kun overfladisk jugoslavisk. Min kone taler det heller ikke rigtigt."
- Forstår dine forældre dit liv i Danmark?
"De besøgte os sidste år, men de ville aldrig kunne vænne sig til livet her. Min bror og jeg havde sørget for, at de kunne være her hos os i tre måneder, men efter et par uger ville de ikke være her mere og tog hjem. Når vi gik rundt i København for at vise dem Langelinie eller Amalienborg, forventede min far, at de forbipasserende ville hilse, for det er han vant til. Han kunne slet ikke klare, at folk trak sig tilbage og holdt sig for sig selv. Men jeg tror, at den manglende åbenhed især er et storbyfænomen, som har mindre at gøre med landenes kultur end med store byer. Det er nok anderledes i en jysk landsby."
