Læsetid: 4 min.

Fremsynede provokatører

Herning Kunstmuseum har fundet en række af sine gamle kunstskandaler frem fra magasinet og skabt udstillingen 'Skandaler - provokation eller fremsyn?' Den fortæller historien om 60'ernes kulturkamp, der ses genspejlet i den værdikamp, som Fogh-regeringen har lanceret
21. juni 2006

Af alle steder blev Herning arnested for nogle af de mest omtalte kunstskandaler i 60'erne. Bl.a. Peter Bonnéns Skulptur i seks dele, der i 1966 blev købt af Statens Kunstfond for 1.400 kr. Et beløb, der dengang svarede til en arbejders månedsløn.

Lagerforvalter Rindal havde året før startet sin folke-lige protestbevægelse i kølvandet på oprettelsen af Statens Kunstfond. Rindalismen var de arbejdende klassers opråb mod det, de opfattede som en arrogant kulturelite, der dyrkede en degenereret og meningsløs kunst. For Rindal og konsorter lignede Statens Kunstfond en institutionalisering af "Kejserens nye klæder", betalt med arbejdersved. I 1965 udmundede det i en storstilet underskriftsindsamling, der rundede 54.025 protester i alt.

En aktuel debat

I anledning af at det i 2004 var 40 år siden, at Statens Kunstfond blev oprettet, har Herning Kunstmuseum skabt udstillingen Skandaler - provokation eller fremsyn?. Udstillingen er i tråd med Århus Kunstmuseums Skandaler fra 1999, men kunstskandalernes historie kan ikke fortælles for ofte, da den peger på en kulturkløft, der synes evigt aktuel.

Udover at fortælle den fascinerende historie om 60'ernes kulturkamp i en række udmærkede plancher, viser udstillingen nogle af de værker, der udløste rindalismen. Bonnéns seksdelte skulptur, Robert Jacobsens skrotskulpturer og Svend Wiig Hansens robuste Moder Jord. Sven Dalsgaard og Paul Gadegaard er repræsenteret ligesom Piero Manzoni, hvis koncepter stadig fremstår lige så præcise, som da de blev udtænkt i 60'erne.

Når man genser de værker, der dengang vakte så glødende harme, kan man ikke undgå at trække på smilebåndet. Meget har forandret sig siden da, både æstetisk og moralsk. Kun Manzoni synes at have bibeholdt sin brod. Da Randers Kunstmuseums udgave af hans notoriske Merde d'Artiste (lorten på dåse) fra 1960 for nogle år siden eksploderede, udløste det en folkelig opstand af dimensioner.

Nutiden har sine egne moralske og æstetiske grænser, som kunstskandalerne danser på kanten af: Lemmerz' sammensyede svinekroppe, Brammers udstoppede hundehvalpe, Evaristtis guldfisk i blendere. Harmen over hvor langt kunsten kan gå, men også den slet skjulte nysgerrighed, lever i bedste velgående.

$SUBT_ON$Er du provokeret?

Udstillingen spørger publikum, om de stadig føler sig provokerede af den moderne kunst og af, at den er statsstøttet. DR2-serien "Det splittede Danmark" iscenesatte i marts et historisk møde mellem Rindal og Bonnén på Herning Kunstmuseum. I den forbindelse overdrog Rindal et eksemplar af det oprindelige dokument for underskriftindsamlingen i '65. På udstillingen kan man enten skrive under på dette, eller på dets positive pendant, der tilkendegiver, at man støtter Statens Kunstfond.

Tankerne bag fondens oprettelse rummer den dag i dag argumenter for, at et land som Danmark statsstøtter kunstlivet. Et voksent velfærdssamfund har ikke råd til at lade kunstnerisk talentmasse gå til spilde. Derfor må markedskræfterne på dette punkt suspenderes.

Problemet er at formidle de gode intentioner, så enhver forstår og anerkender dem. Rindalismen harcelerede ikke mindst over den arrogance, som de folkelige protester blev mødt med. Som Robert Jacobsen sagde:

"Med kunst er det nu engang sådan, at oplevelsen fortæller mere om opleveren end om værket."

Det gælder også den dannede oplever, der har økonomisk og socialt overskud til at værdsætte den moderne kunsts subtile glæder. Set i det lys virker den rindalistiske harme forståelig nok. Den brede befolknings manglende forståelse for de kulturpolitiske dispositioner blev ikke mødt med reel formidling.

Det giver stof til eftertanke i forhold til den aktuelle kulturkamp, hvor den borgerlige fløj har profileret sig på at gøre op med ekspertvældet. Sådan en retorik vidner måske om, at de højt uddannede dele af befolkningen har forsømt at demokratisere deres viden. Det bliver interessant at følge Herning Kunstmuseums underskrift-indsamling.

$SUBT_ON$Fabrikantens vision

Hvorfor blev netop Herning udspring for kunstskandaler i 60'erne? Skjortefabrikant Aage Damgaard skabte i 50-60'erne et kunstmekka på den jyske hede, der tiltrak den kunstneriske avantgarde. Tanken bag hans investering i den moderne kunst var, at den skulle hives ned fra sin piedestal og demokratiseres.

Og han var ikke bleg for at give sig i lag med den allermest progressive avantgarde. Han inviterede kunstnere som Jacobsen, Dalsgaard og Manzoni til at komme på arbejds-ophold i Herning med alt betalt. Det, de producerede under deres ophold, tilfaldt herefter Damgaard, hvilket lagde grunden til det nuværende Herning Kunstmuseums samling af verdenskunst.

Hos Damgaard fandt kunstnerne et helle, hvor de fik arbejdsro og løn. Til gengæld fik Damgaard opbygget en kunstsamling af internationalt format, hvis ry rakte helt til hovedstaden. Da Kulturministeriet i 1962 barslede med Statens Kunstfond, stod Damgaard således i spidsen for arbejdet.

$SUBT_ON$Selvopfyldende profeti?

Udstillingens titel spørger: Provokation eller fremsyn? Herning Kunstmuseum bevidner, at de to ting går hånd i hånd inden for det moderne kunstsystem. Det er fremsynet at være provokatør. Skandaler skaber omtale, og omtale skaber salg og en plads i historiebøgerne. Det havde Damgaard næse for, når han valgte at overhøre omgivelsernes protester og insistere på, at der var en værdi i avantgardekunsten. Historien har givet ham ret, men man må huske på, at historieskrivningen også næres af skandalernes peaks. Udstillingens værker fylder ikke meget og er hurtigt set. 60'ernes kunstskandaler er ikke så skandaløse længere. Til gengæld har den en lang eftervirkning i tanken.

Herning Kunstmuseum: Skandaler - provokation eller fremsyn? Udstilling løber frem til 4. februar 2007

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu