Læsetid: 4 min.

Fremtidens journalister

Udenrigskonflikter og politik er vigtigere end forbrugerstof, og Ulla Terkelsen er gud. Forskere har netop præsenteret de første data fra en nordisk undersøgelse: Hvad vil fremtidens journalister?
22. september 2006

De fleste journalistlærere og redaktører har nok undret sig over, at kommende journalister gerne vil arbejde på en toneangivende betalingsavis, men aldrig læser andet end transportaviser og internetnyheder. Nu giver en ny undersøgelse lidt flere svar på hvem fremtidens journalister er. Svarene stammer fra en stor spørgeskemaunder-søgelse, der inkluderer nye studerende på de tre danske journalistuddannelser på Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter. Resultaterne står ikke skrevet i sten endnu. Alligevel fortæller de rå data en interessant historie om de forestillinger, som fremtidens journalister gør sig om journalistikken.

De vigtigste motiver for at blive journalist er at komme til at "arbejde med temaer der interesserer mig" samt at have et varieret og levende arbejde. I mod- sætning til de svenske, norske og finske studerende er det kun meget få procentdele af de danske studerende, der angiver, at den undersøgende journalistik er en motivation til at søge ind i det journalistiske erhverv.

Danskerne er heller ikke motiveret af deltagelse i samfundsdebatten, hvilket optager de norske studerende meget. De danske studerende er derimod motiveret af de individuelle og afvekslende aspekter af det journalistiske arbejde, mens deltagelse i samfundsdebat og granskning af magthavere kun er små motivationsfaktorer. Måske et tegn på, at nye generationer har en pragmatisk indstilling til journalistikken: De ser det mere som et udfordrende lønarbejde end et samfundsmæssigt kald

Nyheder eller informationsmedarbejde?

To tredjedele af journalisteleverne vil helst arbejde som nyhedsjournalister på de store morgenaviser eller på de to landsdækkende tv-kanaler. Det er altså de klassiske nyhedsmedier, der står stærkest i den kollektive bevidsthed. Det samme forhold afspejler sig når næste generations journalister skal vælge, hvad de anser for at være de bedste medier. Her er det Politiken for de trykte medier, den bedste tv-kanal er DR og den bedste radio-kanal er P3.

Sammenlignet med vores nordiske brødre, skiller vi os meget tydeligt ud på to punkter. Ikke en eneste studerende angiver, at han eller hun vil arbejde som informations- eller kommunikationsmedar-bejder. Ikke en eneste dansk journalist-studerende ønsker at arbejde inden for magasin/populærpressen. De tilsvarende tal er, at små 30 procent af svenskerne og 10 pct. af nordmændene gerne vil arbejde som informations-medarbejder eller i populærpressen. Vi har altså at gøre med en generation, hvis drømme er orienteret mod de klassiske nyhedsmedier og den klassiske nyhedsjournalistik. Sådan ser fremtidens medie-arbejdsmarked dog ikke ud. Kun få vil få arbejde på de klassiske, toneangivende nyhedsmedier, og en stadig større andel af de kommende journalister vil slet ikke blive nyheds-journalister, men informations- eller kommunikations-medarbejdere.

Ønskejobs og rollemodeller?

Hvad vil de unge så gerne arbejde med? Ikke overraskende er det nyhedshundens jagtmarker, der scorer højest på listen over eftertragtede stofområder. De temaer, de nye journalister helst vil arbejde med, er internationale konflikter og politik. Det er jobbet som politisk reporter eller jobbet på udenrigsredaktionen, der tæller. Lige i kølvandet kommer kultur og flerkulturelle spørgsmål. Forbrugerstof, samliv og økonomi står til gengæld langt nede på ønskelisten. Igen står det i skærende kontrast til fremtidens mediearbejds-marked, hvor forbrugerstoffet synes at fylde mere og mere i de klassiske morgen- og formiddagsaviser, med temasider og tillæg om alt fra madpakker til fodsvamp. Tendensen har vi allerede set i transportaviserne,og den ser ud til at være forstærket i de nye annonceaviser, 24timer og dato, der også vægter forbrugerstoffet højt.

Og hvem er så Gud i den journalistiske verden? Det er Ulla Terkelsen. Hun er i hvert fald den person, der af flest nævnes i kategorien 'gode journalistiske forbilleder'. Dernæst kommer Poul Erik Skammelsen, Kurt Strand, Jens Olaf Jersild, Mette Fugl, Niels Thorsen, Hunter S. Thompson, Kaare R. Skov, Leif Davidsen, Ole Sippel, og Åsne Seierstad. Bemærk at Hunter S. Thompson er den eneste skrivende profil (ud over tv-kendte Seierstad). Tv-journalisterne fylder mest som rollemodeller, men det er vel at mærke de 'tunge' nyhedsdrenge', der må siges at være rollemodeller for den 'kloge og 'seriøse' journalistik.

Fremtidens journalister

Når man sammenligner håbene hos de nye journalister med vilkårene på det journalistiske arbejdsmarked, kan man næsten blive trist ved tanken om, hvordan mange af de uskyldige spirer, der nød-vendigvis må blive skuffet. Mange vil ikke kunne få job på de toneangivende og prestigiøse nyhedsmedier. De færreste vil komme til at arbejde med politik og uden-rigsstof. Flere og flere vil nok komme til at arbejde med forbrugerstof.

Men måske går det ikke så galt alligevel. Hvis vi holder fast i at uddanne de kommende generationer i den klassiske nyhedsgenre, med alt det genren indebærer i form af presseetiske regler, kildekritiske metoder, men også undren, omhu og demo-kratisk forpligtigelse, ja, så er det nok meget godt. Det tager man i hvert fald ikke skade af, selv om man skal ud og skrive 'news-u-can-use' om bedste gummistøvlekøb til ungerne, smertefri fjernelse af uønsket hår-vækst eller valg af rødvin til lammekøllen.

Se mere på: www.hivolda.no eller http://hovdabrekka.blogspot.com/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu