Læsetid: 4 min.

Fremtidssikring med V

24. september 2002

Man kan undre sig ovre, hvad regeringens højt betalte kommunikationskometer også kaldet spindoktorer egentlig får deres penge for.
Hvis de herrer har fundet på at kalde regeringens forslag til finanslov 2003 for fremtidens og ungdommens, burde Fogh & Co. kræve pengene tilbage. Det er en oplagt dødssejler. I ubehagelig lang tid fremover vil pressen kunne lave overskrifter om, hvordan danske uddannelser må lukke, spare, fyre, skære i timetallet osv.
Nu har LO’s ugebrev A4 med hjælp fra Undervisningsministeriet sat konkrete tal på de højlydte beklagelser fra seminarier, tekniske skoler, efterskoler og andre uddannelsesinstitutioners over, at de skal spise af egen hale, hvis regeringen finder flertal for sit forslag til finanslov.
Mindst 212 mio. kr. vil forsvinde fra de uddannelser, der hører under undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) de kommende fire år. Ganske vist er der også tale om budgetoverslag, men ifølge Ugebrevet, er de kommende års besparelser allerede udmeldt til institutionerne. Regeringen har stillet i udsigt, at uddannelserne kan hente besparelserne hjem igen via effektiviseringer og ved at søge de såkaldte omstillingspuljer. Men usikkerheden om, hvilke krav institutioner skal leve op til for at få del i puljemidlerne, får allerede nu rektorerne til kun at budgettere med de sikre indtægter. Det betyder grønthøsterbesparelser på 2,6 procent, skriver Ugebrevet. Og hvordan skal de frie skoler, højskoler og efterskoler, få del i omstillingsmidler, der kun udløses ved opfyldelse af politiske krav, spørger SF’s uddannelsesordfører, Aage Frandsen, i en kommentar til beregningerne.
Den tidligere regering plus støttepartier opererede ligeledes med puljer til omstilling på de videregående uddannelser. Men da var det i højere grad sikret, at pengene blev ført tilbage til de enkelte institutioner, og samtidig fik de et økonomisk løft i form af en flerårsaftale. Til det svarer Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, at uddannelserne lige som i det private erhvervsliv skal forbedres via effektiviseringer. Hvordan mindre undervisning af studerende og fyring af undervisere kan blive til forbedring af uddannelser, mangler der stadig en forklaring på.

Hvad angÅr ungdommen in spe – børnene – står det ikke bedre til efter uger med pædagogstrejker landet over mod kommunale besparelser på daginstitutioner og fritidshjem. Ifølge BUPL, PMF og Dagbladet Politikens rundringninger til kommunerne fremgår det, at der mange steder skæres ud over det, man kan argumentere med skyldes fald i børnetallet. Der lægges altså besparelser oveni, hvilket næstformanden i Kommunernes Landsforening, socialdemokraten Anker Boye, selvfølgelig ikke er sen til at erkende:
»Ved siden af faldende børnetal har vi en meget stram økonomi og et skattestop, og derfor er det mange steder ikke nok med en nedskrivning i takt med børnetallet. Det er nødvendigt med omfattende reduktioner i det nuværende serviceniveau,« udtaler Boye til Politiken.
Forældre bryder sig ikke om alt for mange strejkedage, hvor de ikke kan få deres børn passet. Derfor truede arbejdsnedlæggelserne med at blive vendt mod pædagogerne selv. Men forældre har på den anden side mærket – om ikke andet så på deres børns krop – hvor mange ekstra rollinger, der er blevet proppet ind på de små stuer i de senere år; madordninger, der er forsvundet, eller åbningstider, der er indskrænket. Pladsmanglen fortsætter tilmed for mange småbørns vedkommende videre i deres karriere, eftersom kommunernes trængte økonomi samt flere skolebørn får dem til at hæve klassekvotienterne i folkeskolen.
Nogle kommuner har ganske vist trukket besparelserne på daginstitutionerne tilbage. Men det er en stakket frist. I Århus Kommune er pengene taget på opsparingskontoen, og i Ålborg sløjfer man et planlagt vandkulturhus. Så de store besparelser ude i kommunerne bliver muligvis undgået i år ved hjælp af kreative løsninger. Men de kommende år kan Venstres skattestop for alvor komme til at mærkes på borgernes velfærdsydelser.
Det er korrekt, når Venstre siger, at der på papiret ikke sker besparelser i kommuner og amter. Men den hurtige opbremsning i den kommunale vækst opleves som forringelser, lyder det fra amter og kommuner.

Regeringen forsøger at få skattestoppet og den stramme økonomi til at glide ned ved at sælge forringelserne for børn og unge med, at det offentlige kan gå nye veje; udlicitere eller skabe mere frit valg for borgerne.
Men BUPL og PMF’s kommunerundringning viser også, at selv om to tredjedele af kommunerne har indført frit-valg-ordningen, hvor forældre kan få deres barn passet af en person, de selv ansætter, er det kun en halv procent af børnene, der bruger ordningen. Størstedelen af de kommuner, som har indført den nye pengene-følger-barnet-ordning, forventer ligeledes, at kun få børn vil blive omfattet.
Alt i alt lyder det mere og mere hult, når regering og statsminister taler om at gøre noget for fremtid og ungdom samt bevare trygheden i velfærdsordningerne. Måske spindoktorerne skulle på kommunikationskursus i, hvordan man staver fremtidssikring med V.

meth

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her