Læsetid: 4 min.

Freudiansk taxa-lov

9. januar 1998

I KRONE TAXA's førerbunker var der stor bestyrtelse, da det blev kendt, at Folketinget - uden at nogen egentlig har lagt mærke til noget - i foråret har vedtaget en lov om, at man fremover skal være dansker for at blive taxachauffør. Det gik først rigtigt op for folk, da loven pludselig og ubønhørligt trådte i kraft. Ifølge Jyllands-Posten blev 12 kursister på Uddannelsescentret under Landtransportskolen i København i onsdags øjeblikkeligt sagt op, ligesom 80 udlændinge på venteliste til et taxa-kursus i går modtog meddelelse om, at de i stedet kunne køre ad Ankara til.
Krone Taxa er et af Danmarks mindste taxa-selskaber, men samtidig det mest kendte, fordi Danmarks Radio har fået lov at filme personalets hverdag til den populære tv-serie, Taxa.
Bevares, der skal nok være en enkelt af Krone-chaufførerne - den unge ludoman René f.eks. - som har tænkt, at haha!... det har de sgu godt af, og nu bli'r der så meget mere arbejde til os andre.
Men mekanikeren Leif Tom Sylvester lagde sin kærlige arm om skulderen på bosnieren Zlatko Meho og udtalte sin uforbeholdne solidaritet. For det er
Meho, der i Krone Taxa forsøger at håndhæve indvandrerchaufførernes rettigheder under de meget eksotiske forhold i Danmark, hvor lovene på den ene side skal overholdes strengt, men hvor lovene på den anden side skal overtrædes systematisk.
Myndighederne forventer lovlydighed, men døgnkiosk såvel som taxaselskab kræver sublime fiflerier og dobbeltbogholderi efter indviklede systemer.
Zlatko Meho har ikke selv noget i klemme, idet
han kom til Danmark for 13 år siden. Men han var ked af at høre om loven på sine senere ankomne indvandrervenners vegne. Taxakørsel er ligesom døgnkiosker og lokumsrengøring nogle af de få indgangsportaler for bl.a. veluddannede udlændinge til det danske arbejdsmarked. Nu var den port også lukket.
Margrethe Lizzie Koytu inviterede straks Zlatko på en trøstende kop Merrild Kaffe, mens Peter Mygind græd som pisket. Pernille Lotte Højmark tilbød sin favn, og Peter Mike Gantzler gav ham et opmuntrende skulderklap, der strakte ham til jorden.

I BRÆDDERNE lå de så, de mange udlændinge, som endnu ikke har fået dansk statsborgerskab. Nede på tælling. Det var en helvedes dag.
Indtil det gik op for regeringen (minus Bjørn Westh) og hovedparten af Folketingets medlemmer, hvad man selv havde vedtaget. Der er trods alt fortsat ni tiendedele af den danske befolkning, der forarges over åbenlys eller skjult diskrimination, i al fald qua deres repræsentation på Christiansborg.
Socialdemokratiets politiske ordfører Torben Lund måtte stå frem og beklage og forklare, bortforklare og vaske hænder. Det sidste er han vant til, da han er tidligere sundhedsminister.
Den lov skulle laves om og det lige med det vons.
Da ca. en fjerdedel af taxakorpset, i hvert fald i Hovedstadsområdet, udgøres af udlændinge kan enhver se, hvilke store konsekvenser den lov vil få for fremtidige arbejdssøgende, hvis den ikke laves om. F.eks. er det ikke sikkert, at Pia Kjærsgaard vil kunne blive taxachauffør, hvis hun fortsat er lige så brun i hovedet som for nylig i en helsidesannonce i Dette Farveglade Dagblad. En konsekvens, hvis urimelighed dog er til at overse. Hun har jo sin gode løn i det offentliges tjeneste.

BJØRN WESTH, regeringens trafikminister, forsvarede sig i går bravt med, at det jo ikke var ham alene, men Folketinget, der havde vedtaget
loven om at udelukke ikke-danskerne. Hvilket formentlig redder ham fra en ministerstorm. Kollegerne har åbenbart sovet i timen eller også er lovarbejdet efterhånden et så babylonisk foretagende, at den slags "smuttere" kan forekomme. Men hvordan?
Der er noget, der hedder en "freudiansk fortalelse", nemlig det, at man kommer til at sige noget, man tænker, men som man ikke burde have sagt. Altså hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Et af de mest berømte eksempler handler om Tove Ditlevsen. Hun var i psykoanalyse hos den engang så kendte analytiker, Sigurd Næsgaard. Hun fortalte om sine problemer, og han sagde en hel masse, som hun ikke forstod. Da hun forlod hans briks, glemte hun sin taske eller håndkuffert. Næsgaard kom løbende efter hende med ordene: "De glemte Deres kusse". Det forstod hun.
Tove Ditlevsen har vistnok selv fundet på anekdoten, men den illustrerer udmærket.

MAN KAN (let) forestille sig, at en sådan lov er opstået i embedsværket som en freudiansk lov eller såmænd i selve ministerværket på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet endnu ikke havde opfundet Thorkild Simonsen som indenrigsminister. På et tidspunkt, hvor man endnu ikke anede, hvordan man skulle dæmme op for/imødekomme fremskridts- og folkepartierne i indvandrerpoltikken. Siden da er integration og flere arbejdspladser til flygtninge og indvandrere, også mens de venter på at blive danskere, så blevet officiel statsreligion.
Hvem ved, måske er det fordi taxachaufførernes dagligliv er kommet så tæt ind på os alle via Zlatko Meho og alle dem i taxa-serien, at ramaskriget pludselig lyder så højt og dejligt, men også skingert. Alle fra Center for Menneskerettigheder til Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination til Birthe Rønn Hornbech og partiet Venstre vil have denne nye, grimme lov væk i en frygtelig fart.
Åh, taxa, denne vehikel for hvad som helst. Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her