Læsetid: 6 min.

'Fri abort har forrået vores kultur'

Tidligere præsidentkandidat og leder i det religiøse højre, Gary Bauer, er skuffet over Bushs indsats mod abort og homoseksuelt ægteskab og advarer præsidenten mod at tage de republikanske kernevælgere for givet
23. november 2005

WASHINGTON - For seks år siden traskede Gary Bauer rundt i New Hampshires sne med et forfængeligt håb om at komme ind som nummer to i det republikanske primærvalg og skyde til tops i den kulturelt konservative sydstat South Carolina to uger senere.

Den lille tætte Bauer med museansigtet var det Religiøse Højres præsidentkandidat og blev fra starten ikke levnet en chance i medierne. Han lå for langt ude til højre. Men så startede tv-debatterne i New Hampshire, og pludselig vendte situationen. Bauer var velformuleret. Han voksede op i et arbejderhjem i Kentucky og kunne tale direkte til jævne amerikanere om deres problemer.

De to andre kandidater, senator John McCain og guvernør George W. Bush, befandt sig i højere luftlag. Nuvel, de kom ind som henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i New England-staten og Bauers kandidatur falmede kort efter. Men den kristne evangelist, indenrigspolitisk rådgiver for præsident Ronald Reagan i 1980'erne og manden, der gjorde den konservative lobbygruppe The Family Research Council synlig i 90'ernes Washington, havde gjort betragteligt indtryk.

I dag leder han den konservative tænketank American Values i en anonym kontorbygning i Arlington, Virginia - tværs over Potomac-floden fra den imperiale hovedstad. Bauer var den første konservative, der modsatte sig præsident Bushs udnævnelse af rådgiveren Harriet Miers til USA's højesteret. Det vakte uro i det religiøse højres rækker, at han turde stå op og tale deres præsident midt imod.

"Præsidenten havde i valgkampen sidste år lovet sine kernevælgere en ægte konservativ kandidat. Det var Miers ikke. Derfor måtte jeg tage afstand," forklarer Bauer i et interview.

Sagt på en anden måde. Bauer førte an, og andre ledere i den konservative bevægelse fulgte trop. Tilsidst blev presset for stort. Bush droppede Miers.

"Der er spændinger mellem Det Hvide Hus og religiøse vælgere. De holder stadig meget af præsidenten, men flere og flere aktivister er nervøse over, at han ikke har brugt mere politisk kapital på at få en forfatningsændring igennem Kongressen, som begrænser ægteskab til mand og kvinde," siger Gary Bauer og tilføjer en slet skjult trussel:

"Præsidenten bliver nok nødt til at bruge noget mere tid på at pleje sine kernevælgere, fordi det ser ud til, at de næste tre år bliver vanskelige for ham, og i sådan en tid har han behov for at bevare opbakningen fra hans mest begejstrede tilhængere."

Det er på den baggrund, man skal forstå valget af den tilsyneladende meget konservative dommer Samuel Alito til ny højesteretskandidat. Som dreven politiker er Bauer god til at lægge låg over sin personlige begejstring.

Han siger: "Der foreligger bedre dokumentation for Alitos juridiske synspunkter. Han vil nok ikke stemme ja til at ulovliggøre abort, men jeg tror, at han vil gå med til at begrænse adgang til svangerskabsafbrydelse. Jeg kan heller ikke forestille mig, at han i forfatningen vil finde en rettighed til at indgå homoseksuelt ægteskab eller at fjerne Gud fra troskabséden til fædrelandet i de offentlige skoler."

Konservaritiv filosofi

Men sagen er, at Samuel Alito i en note til justitsminister Edwin Meese i midten af 1980'erne klart og tydeligt gik ind for at omstøde højesteretskendelsen Roe vs. Wade fra 1973, der anerkendte kvinders ret under forfatningens beskyttelse af borgernes privatliv til selv at tage afgørelser om svangerskabsafbrydelse uden myndighedernes indblanding.

Det kan blive politisk vanskeligt for Alito at renoncere på denne udtalelse, skønt den går langt tilbage. Det skyldes, at han i sine kendelser som appeldommer ved en forbundsdomstol gennem 14 år næsten konsekvent har ageret som eksponent for en traditionel konservativ juridisk filosofi, der på det socialt-kulturelle område deles af to andre konservative i Højesteret, Antonin Scalia og Clarence Thomas.

Gary Bauer håber på, at Højesteret en gang i fremtiden vil omstøde retten til abort i USA, men han er også realistisk. "Hvis Alito bliver godkendt og vi inkluderer højesteretspræsident John Roberts som abortmodstander, har vi fire ud af ni stemmer. Det er et skridt i den rigtige retning. Vi mangler kun en ekstra konservativ dommer til at omstøde kendelsen," siger han.

Hvis det skete, ville spørgsmålet falde tilbage på de 50 delstater, som hver for sig skal afgøre, hvorvidt de vil tillade svangerskabsafbrydelse indenfor deres jurisdiktion. Før 1973 var det lovligt i nogle stater og ulovligt i andre, hvilket tvang abortsøgende kvinder til at vandre, og fattige til at opsøge kvaksalvere.

- Det kan næppe være en ideel situation at vende tilbage til?

"Tja, men abort har forrået vores kultur og sendt et signal til unge mennesker om, at det er omkostningsfrit at slå ihjel og det har været skadeligt for vort land," svarer Bauer.

"Hvis det ikke længere var muligt at opnå abort lovligt tror jeg, at unge kvinder ville være mere tilbøjelige til at sige nej til mænd. Nej, med mindre du er villig til at gifte dig med mig og starte en familie osv. Men jeg vil altså ikke løbe risikoen og blive alene med et barn."

"Jeg tror også, at en omstødelse af Roe vs. Wade i sig selv vil gøre flere amerikanere tilhængere af at beskytte det ikke-fødte barn. Vi vil så have overstået den meget sørgelige periode i vores historie, hvor vi fortalte de unge, at ikke alene er abort lovlig, det er tilmed en rettighed under forfatningen på linje med ytringsfriheden. End ikke i europæiske lande er man gået til den slags yderligheder."

Et højrøstet mindretal

- Men kun et mindretal af amerikanerne vender sig mod abort. Ville en omstødelse ikke være ensbetydende med, at et højrøstet mindretal pådutter flertallet sin livsfilosofi?

"Den slags argument forstår jeg ikke. Konservative og religiøse amerikanere gør blot, hvad andre amerikanere gør og det er at engagere sig i politik, træde ind i den offentlige arena og prøve at overbevise modparten om, at deres holdning er den rigtige. Vi tvinger ikke vores meninger ned over hovedet på andre. Det amerikanske folk har valgt vores repræsentanter til politisk embede og det har vi gjort med stor succes. Sådan fungerer systemet."

- Hvorfor skal skoler have lov til at undervise i skabelsesberetningen (intelligent design) i biologitimer. Er det ikke i strid med adskillelsen af kirke og stat?

"Forfatningen påbyder ikke den adskillelse. I den står der blot, at Kongressen ikke må vedtage en lov, der indfører en statsreligion; ej heller må fri udøvelse af folks tro begrænses. I den lille by Dover i Pennsylvania er det ikke Kongressen, der blander sig. Det er den kommunale skolestyrelse, som vil have intelligent design nævnt som alternativ teori til evolutionslæren i biologitimerne.

Vi forstår ikke, hvorfor folk er så skræmte over at nævne en alternativ teori, som oven i købet accepterer Darwins udviklingslære efter et vist stadie. Ifølge meningsmålinger er et flertal af amerikanerne indstillet på at lytte til begge teorier. Mit syn er, at domstolene gennem de sidste 30 år har været unødvendig fjendtlige over for amerikanernes religiøse traditioner. Lovene er blevet strengere end forfatningsfædrene tilsigtede."

- Bush har mistet opbakning fra amerikanere til sin krig mod terrorismen. Kan det skyldes, at den religiøse beskrivelse af kampen mellem gode og onde kræfter er for snæver en tilgang og giver bagslag i udlandet?

"Jamen, hvis vi ikke kan anvende moralske termer til at beskrive denne kamp, hvornår kan vi så? Vi står over for en fjende, der kidnappede Daniel Pearl og optog på video hans ord, at han er jøde, halshuggede ham og brugte filmen som rekrutteringsværktøj i Mellemøsten. Vi i USA og Europa bliver nødt til at erkende, at vi står over for en fjende, der ikke skelner mellem civile og soldater, som mener, at den eneste måde at komme i himlen på er ved at myrde vantro - kristne og jøder. Og vi kan ikke engang søge dialog eller forhandle med dem om noget. Hvad skal vi gøre? Det er den alvorligste udfordring til den vestlige civilisation siden den sovjetiske kommunisme og hele vejen tilbage til Hitler. Enten opbyder vi moralsk courage eller også taber vi."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her