Læsetid: 3 min.

Fri forskning for private midler

Novo Nordisk Fonden har doneret et rekordstort beløb til grundforskningen på Københavns Universitet. Det kunne regeringen godt lade sig inspirere af, mener rektor på Københavns Universitet
2. maj 2007

Novo Nordisk Fondens donation på 600 millioner til et Center for Proteinforskning på Københavns Universitet er et særsyn i dansk forskning, men mandagens morgengave til den medicinske grundforskning kan måske være med til at vende den udvikling. Det mener Karen Siune, leder af Center for Forskningsanalyse:

"I udlandet har private virksomheder og fonde i årtier givet penge til forskningen, men herhjemme er det ikke så almindeligt endnu."

Karen Siune har svært ved at forstå, hvorfor der ikke er flere virksomheder, som investerer i den offentlige forskning i Danmark.

"Jo bedre muligheder, der er for den offentlige forskning, jo bedre muligheder får de private firmaer og deres forskning også. Frugten af udviklingen vil jo være patenter og udvikling af ny medicin, der også kan få stor betydning for Novo Nordisks økonomi," siger Karen Siune.

Spørgsmålet er så, om Novo Nordisk får nogen rettigheder til den forskning, som kommer ud af de 600 millioner. Til det spørgsmål lød svaret klart og prompte fra dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer:

"De ansatte på det nye forskningscenter får samme arbejdsforhold og rettigheder som alle andre på universitetet. Det betyder også, at eventuelle forskningsgennembrud, der måtte føre til patenter, kommer til at tilhøre universitetet."

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er i forvejen det område inden for den offentlige forskning, der får allerflest private midler. Formand for Novo Nordisk Fonden Ulf J. Johansson mener heller ikke, at Novo Nordisk med den rekordstore donation har købt sig rettigheder til forskningen:

"Det kan lige så godt være vores konkurrenter, der får glæde af den her satsning, men det, som Novo Nordisk med sikkerhed får ud af donationen, er en gruppe vældig gode kandidater, ph.d.'er og forskere," siger Ulf Johansson.

Intern omfordeling?

Det nye center på Københavns Universitet skal beskæftige sig med proteinforskning, som er afgørende for forståelsen af, hvordan celler og væv fungerer både under normale tilstande og ved sygdomme.

Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, mener, at man kan se bevillingen som en kommentar til Videnskabsministeriets fokus på den strategiske forskning:

"Fonden vælger at sende en helt fri bevilling. Det kunne ministeriet godt lade sig inspirere af. Man skal passe på med at give for mange midler til den strategiske forskning på områder, som politikere og teknokrater synes er spændende her og nu, men som forskerne måske ikke kan se de store muligheder i," siger Ralf Hemmingsen.

Karen Siune vurderer, at de private donationer først vil skævvride forskningen inden for universitetets øvrige fag, hvis også den offentlige finansiering begynder at rette sig mod succesrige projekter som f.eks. proteinforskningen.

"Og den risiko foreligger. Når regeringen har valgt at satse på den forskning, som i forvejen er topprioriteret, så vil der opstå en objektivt konstaterbar skævhed," siger Karen Siune.

Hun mener, at der internt på universiteterne kunne omfordeles penge fra den forskning, der får megen ekstern finansiering, men Ralf Hemmingsen er dybt uenig:

"Sundhedsvidenskab skal ikke straffes, fordi de får den her bevilling, så det er ikke sådan, at vi tager et tilsvarende beløb fra dem og flytter det til humaniora og samfundsvidenskab," siger Ralf Hemmingsen, som mener, at der er tale om en ekstraordinær bevilling:

"Der er givet penge til et nyt projekt, som der ellers ikke havde været råd til," siger han.

"Der er ikke tale om en økonomisk skævvridning. Det er rigtigt, at der er fag, der har sværere ved at skaffe private donationer, men vi har allerede sikret, at humaniora og samfundsvidenskab har fået mange midler."

Han mener desuden, at det ville være slut med private donationer, hvis man begyndte at omrokere penge til andre områder:

"Sådan kan systemet ikke fungere. Hvis vi lavede en ny fordeling hver gang, der kom en bevilling til et område, ville dem, der giver pengene, føle sig svigtet. Og så ville de eksterne donationer holde op," mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu