Hvor går man hen, når alt går godt? Spørgsmålet må have strejfet Nikolaj Arcel, efter at hans debutspillefilm Kongekabale i 2004 strøg helt til tops på den danske filmhimmel med 550.000 solgte billetter og masser af store priser ved både Bodil- og Robert-uddelingerne.
Svaret på, om instruktøren også er mand for en god to'er, foreligger i dag, hvor De fortabte sjæles ø har premiere i mere end 80 danske biografer. Det er mange, skulle vi hilse at sige, men i modsætning til, når andre danske familiefilm forsøges solgt efter det amerikanske blockbuster-princip, hvor åbningsweekendens billetsalg betyder langt mere end værkets holdbarhed, er der denne gang ræson i det: For det første er Arcel og hans medarbejdere ikke gået på kompromis med kvaliteten, hvorfor filmen ganske simpelt fortjener at blive set af et stort publikum.
For det andet er den 40 millioner kroner dyre De fortabte sjæles ø en yderst vellykket hyldest til netop de stort anlagte amerikanske eventyrfilm - fra Nærkontakt af tredje grad til E.T.; fra Tilbage til fremtiden til Gremlins - der på godt og ondt har placeret fænomenet blockbuster i vores fælles kulturelle bevidsthed.
Teenagespænding
Historien handler groft sagt om kampen mellem det onde og det gode. Sommeren er på sit højeste, og vi befinder os i den danske flække Broby, hvortil teenagepigen Lulu (Sara Langebæk Gaarmann) efter forældrenes skilsmisse er flyttet med sin lillebror (Lucas Munk Billing) og sin mor (Anette Støvelbæk). Hun flirter lidt med det okkulte i form af et ouijiboard, givetvis fordi hun savner magi og spænding i sin nye tilværelse i sovebyen.
Det får hun masser af, da en hundrede år gammel ånd besætter hendes lillebror allerede første nat i parcelhuset.
Kun nabosønnen Oliver (Lasse Borg) tror hende, og han er, for nu at sige det mildt, lidt af en slapsvans.
Til gengæld kender han adressen på byens opfindsomme clairvoyant (Nicolaj Kopernikus), og der går ikke længe, inden dette umage trekløver sætter kursen mod en isoleret ø ud for Broby, hvor den onde necromancer (Lars Mikkelsen) med god hjælp fra et væmmeligt fugleskræmsel er i færd med at tilrane sig de sidste sider i en støvet logebog, der vil give ham uindskrænket magt til at udøve ondskab her på jorden.
Den svære to'er
Mere skal ikke røbes her, blot skal det konstateres, at selv om handlingen umiddelbart synes at drukne i klicheer og referencer til de mest slidte titler fra den lokale videobiks, spræller De fortabte sjæles ø af liv, lyst og originalitet.
Som tilfældet var med Kongekabale er manuskriptet begået af Arcel og Rasmus Heisterberg i fællesskab, og de to har et fint blik for de hverdagsdetaljer - en replik, en kulisse - der giver den energiske handling en troværdig bund af hjemlig realisme.
Bevares, den danske villavej står knapt så skarpt som den amerikanske forstad; de mange comic reliefs truer specielt til slut med at spænde ben for den stigende spændingskurve; og der er da heller ikke meget kød på romancen mellem Oliver og Lulu.
Men så er der så meget andet, og nævnte skønhedspletter ændrer ikke ved, at De fortabte sjæles ø er endt som en befriende uprætentiøs og pokkers medrivende eventyrfilm, der båret af computeranimerede specialeffekter og en flok gode skuespillere - suppleret af en yderst veloplagt Lars Mikkelsen som den skaldede ondskab selv - nok skal ramme det brede familiepublikum, den sigter efter.
Instruktøren er med andre ord sluppet fornemt fra sin svære to'er. Lad os give ham en pause til at nyde succesen, inden vi spørger, hvor han nu vil hen.
De fortabte sjæles ø. Instruktion: Nikolaj Arcel. Manuskript: Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg. Dansk (Imperial og 79 biografer landet over)
