Læsetid: 2 min.

'Nu er vi frie'

For kurderne i Irak har fjernelsen af Saddam Hussein betydet meget mere end en højere levestandart. For første gang kan de give udtryk for deres egne holdninger - og endda på kurdisk
18. marts 2006

Der er ikke noget at sige til, at kurderne i Irak er blevet mere tilfredse med livet. Lønnen er op mod 70 gange så høj som under Saddam Hussein, og satellit-tv såvel som mobiltelefoner er pludselig blevet tilgængelige for de fleste.

Alligevel er det ikke de materielle goder, kurdiske Wria Azediene peger på, når han skal forklare, hvordan hans liv i Irak har forandret sig siden Saddam Husseins fald.

"Du kan slet ikke sammenligne situationen i dag med den før 2003. Vores liv er blevet så meget bedre, fordi vi ikke kontrolleres af en central regering. I dag er vi frie til at sige, hvad vi vil, og vi kan udtrykke vores holdninger om alt," siger Wria over telefonen med tydelig begejstring i stemmen.

Han er leder af engelskafdelingen på Fallahadin Universitet i Erbil, den største by i den kurdiske del af Irak, og far til fem. For hans familie er der ingen tvivl om, at livet er blevet bedre.

"Inden Saddam-regimets fald tjente jeg 10 dollars om måneden. Jeg kunne ikke give mine børn de ting, som de gerne ville have. I dag tjener jeg 6-700 dollars, og de er ganske tilfredse med livet. Vi kan få bedre madvarer, bedre møbler, bedre bygninger," fortæller Wria.

Hans eneste anke er, at det kniber med at få olie og diesel, men sådan var det også under Saddam Hussein.

Ifølge Wria er der ingen uroligheder i det område i Nordirak, hvor han bor. Faktisk er der så roligt, at flere irakere den seneste tid er begyndt at flytte dertil, mens de venter på fred i resten af landet.

"Livet her er roligt og stabilt. Mange irakere fra syd kommer på korte besøg her, men ender med at blive, når de ser, hvor roligt her er. Vi får især mange læger og ingeniører. I dag er der fem universiteter, og vi har endda vores egen lufthavn her. Så livet har virkeligt ændret sig meget," fortæller Wria.

Fem millioner kurdere udgør Iraks største mindretal og tæller for 15-20 procent af befolkningen. Siden midten af 1970'erne har kurderne i Irak bekæmpet styret, hvilket i 1988 ledte til giftgasangreb mod flere kurdiske landsbyer, der blev helt udryddet.

Derfor føler de fleste kurdere i dag en særlig stor glæde ved, at Saddam Hussein er væk. Og som mange andre betragter Wria situationen som første skridt på vejen mod noget større.

"Vi har et mål, og det er at få vores eget selvstændige land - Kurdistan. Nu er vi ved at bane vejen. Vores område tiltrækker forskellige udenlandske selskaber og delegationer, som hjælper kurderne," siger han og fortæller om en dansk delegation, som er overraskede over de høje standarder på universitetet.

Som underviser betyder det ekstra meget for Wria, at det i dag er muligt at kunne skilte med sin etnicitet uden at sætte livet på spil.

"Før kunne du ikke sige ét ord på kurdisk offentligt. I dag afleverer studerende deres specialer på kurdisk. For første gang nogensinde har Irak en kurdisk præsident. Det havde ingen iraker overhovedet kunne forestille sig under Saddam!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her