Læsetid: 3 min.

Det frie bispevalg

Roskilde-biskoppens overtagelse af ansvaret for sognepræst Thorkild Grosbøll og indholdet i hans forkyndelse indebærer et nybrud i forholdet mellem stat og kirke
14. maj 2005

Med sin beslutning om at overdrage ansvaret for tilsynet med Taarbæks sognepræst, Thorkild Grosbøll, fra biskoppen over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, til biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt, har kirkeminister Bertel Haarder sendt den prekære og kontroversielle sag tilbage fra staten til folkekirken selv. Det er den udlægning, der de sidste par dage har været fremherskende i medierne. Men faktisk kunne den stik modsatte fortolkning være lige så dækkende. Ved at gå ind i sagen på den måde, han har gjort, har den nye kirkeminister sat en tyk streg under det forhold, at denne folkekirke i realiteten er en statskirke.

På den måde har Bertel Haarder skabt en klarhed, der kun kan betegnes som befriende. Når det kommer til stykket, er det ministeren, der bestemmer. I den aktuelle sag er det sket med det udgangspunkt, at én biskop - Lise-Lotte Rebel - havde anbefalet en såkaldt læresag imod Grosbøll, fordi hans udtalte gudsbegreb ganske åbenlyst strider imod folkekirkens bekendelsesmæssige grundlag. Men ikke mindst Kirkeministeriet selv har undervejs lavet så mange procedurefejl, at det efterhånden fremstod som en ren tabersag at rejse tiltale imod sognepræsten for tjenesteforsømmelse.

Stod til at tabe

Det skyldes, at en sådan sag i givet fald ikke kun ville dreje sig om hans opfattelse af det guddommelige og hans fortolkning af trosbekendelsen. Da den potentielt også kunne føre til hans afskedigelse fra embedet som præst i folkekirken, ville hans forsvarere ganske naturligt inddrage de mange fejl og undladelser, der undervejs er blevet begået på det rent sekulære niveau. Med andre ord: Da Bertel Haarder som en nebengeschäft ved siden af Undervisningsministeriet overtog Kirkeministeriet, har han forståeligt nok besluttet, at denne sag ikke fortsat skulle befinde sig på ministerens bord. Den lå til at blive tabt.

Den beslutning indebar, at Lise-Lotte Rebel måtte underkendes. Hun kunne ikke længere få ministeriel støtte til sit ønke om en læresag imod pastor Grosbøll. Altså måtte han fjernes fra hendes jurisdiktion. Efter al sandsynlighed har Bertel Haarder spurgt biskoppen i Roskilde, om han ville overtage det obligatoriske tilsyn med den besværlige Taarbæk-præst. Og da ministeren fik et ja, kunne han meddele, at det var løsningen. Sagen var, som det blev sagt, tilbage i folkekirkens eget regie.

Denne udvej er blevet rost for at være pragmatisk. Jan Lindhardt har ganske vist betinget sig, at Grosbøll på ny skal skrive under på præsteløftet, men det har Taarbæk-præsten ifølge sine egne udsag ingen problemer med. Ganske vist fastholder han, at det vil ske på grundlag af hans egen forståelse af dette løfte, men Roskilde-bispen havde næppe indvilget i at overtage sagen, hvis ikke han var rede til at acceptere et sådant forbehold.

Øjet i det høje

Til gengæld har Jan Lindhardt gjort klart, at han i forhold til Grosbøll vil være "øjet i det høje". Sognepræsten vil være under intens overvågning, ikke blot på prædikestolen, men også når han udtaler sig til medierne eller på anden måde henvender sig til offentligheden. Hvis der i den forbindelse er noget, biskoppen "studser over", vil sognepræsten bliver indkaldt til samtale.

Det kan Jan Lindhardt gøre, fordi han nu er blevet biskop for Grosbøll. Imidlertid er det en disposition, der må vække interesse i mange præstegårde rundt omkring i landet. Hvis pastoren ikke bryder sig om sin biskop, er der nu åbnet for, at hun eller han kan anmode om at blive underlagt en anden. Hvis kætteren Grosbøll - måske - kan redde sig på den konto, hvorfor skulle en mere skriftstro præst så ikke også have adgang til selv at vælge sin biskop?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her