Den lille uafhængige boghandel er en truet art. Siden 1990 er antallet af kædefri boglader faldet drastisk, så 70 procent af alle boghandler i dag er tilknyttet et kædesamarbejde mod 36 procent for blot 15 år siden. I samme periode har 59 boglader landet over måttet dreje nøglen om, og meget tyder på, at den tendens vil fortsætte i de kommende år. For i kampen om at overleve på et liberaliseret bogmarked bliver det stadigt dyrere at stå uden for et kædesamarbejde.
"Så længe vi havde en fast pris på bøger, betød det ikke så meget, om man var tilknyttet en kæde eller ej, men i dag er man langt mere sårbar som kædefri boghandler end tidligere. De store bogkæder kan forhandle bedre priser hjem hos forlagene, hvilket betyder, at de i sidste ende kan sælge bøgerne meget billigere," siger Ib Schierbeck, der siden 1959 har drevet skiftende boglader i København.
Også Anders Buhl fra Chester's Bogcafé på Christianshavn har mærket, hvad det vil sige at være en lille uafhængig boghandel på et frit marked.
"De store bogkæder har en helt anden forhandlingskraft over for forlagene. De køber stort ind og får rabatter, der betyder, at de kan sælge bøger til en langt lavere pris. Da Leif Davidsens Fjenden i spejlet udkom, solgte de store kæder den for 100 kroner under den vejledende udsalgspris. Det var en forsmag på, hvad et frit marked betyder for en lille uafhængig boghandel," siger Anders Buhl.
Kædereaktion
Foreløbige tal fra forlæggerforeningen viser, at den samlede danske boghandel i 2005 omsatte for 4.045 mio. kroner, hvoraf de fire største kæder, ifølge Informations oplysninger, tegnede sig for knap halvdelen. Kapitalkæderne Gad, Arnold Busck og B.O. Bøger samt den frivillige kædesammenslutning Indeks Retail A/S, der er en fusion af Bog & Idé og Bøger og Papir, omsatte således i 2005 for i alt 1.930 mio. kr.
Den dominans vil ikke blive mindre i de kommende år. Meget tyder på, at den gradvise liberalisering af de faste bogpriser, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget i marts i år, vil stille flere uafhængige boghandler over for et valg om enten at lukke eller indgå i et kædesamarbejde med andre boghandler. Af et resumé af Konkurrencestyrelsens rådsmøde 29. marts fremgår det således, at de frie bogpriser "kan indebære en mindre omsætning til boghandlerne, hvilket igen kan føre til lukning af boghandlere især i tyndt befolkede områder, hvor indtjeningsgrundlaget i forvejen er truet."
Det fremgår endvidere, at kapital- og frivillige kæder i konkurrencen med supermarkederne sandsynligvis vil forsøge at kræve en større rabat fra forlagene, hvilket i sidste ende vil tvinge flere uafhængige boghandler ind i kædesamarbejder:
"Det er muligt, at de mindre boghandler uden for kæderne vil være dårligere stillet i en sådan forhandling, og den sandsynlige følge kan være, at der sker en udvikling i retning af kædedannelser som i andre brancher," lyder det fra Konkurrencestyrelsen.
Den prognose kan Ib Schierbeck skrive under på. Ifølge ham er det nemlig de store kæder og ikke den fri markedsdannelse, der vil profitere af de frie priser.
"De frie priser vil gå ud over eksistensgrundlaget for mange af de uafhængige boglader, for i det øjeblik, kunderne vænner sig til, at bøgerne er billigere i kædeforretningerne, holder de jo op med at komme. Det betyder, at den brede bogladedækning herhjemme, som har været sikret af de faste priser, vil blive mindre, fordi stadigt flere små boglader må lukke," siger Ib Schierbeck.
'Udfordrende tid'
Formand for boghandlerforeningen, Olaf Winsløw, medgiver, at det er en "udfordrende tid" for de små uafhængige boghandlere herhjemme. Men dommedagsprofetier vil han ikke høre tale om.
"Bogmarkedet lever af diversitet og forskellighed, og der vil fortsat være plads til små og forskelligartede butikker," siger Olaf Winsløw. Han mener, at der overordnet er to overlevelsesstrategier for de små boglader: Enten at indgå i et frivilligt kædesamarbejde med andre boghandlere eller at finde sig en lille, men uopdyrket niche på markedet.
"Der er i forvejen meget få steder i Danmark, hvor man kan leve af at drive rene boghandler. De fleste har spredt salget ud på andre varegrupper som for eksempel kontorartikler og papir. Men man kan også drive en café sideløbende med boghandlen," siger Olaf Winsløw.
Badebolde og fiskeudstyr
Det er netop hvad Anders Buhl, indehaver af Chester's Bogcafé på Christianshavn, har gjort. Siden han i sommeren 2003 startede sin kombinerede boghandel og kaffebar, har salget af dampende varm caffe latte været en af de væsentligste årsager til, at forretningen har kunnet løbe rundt.
"Nogle boghandler overlever ved at sælge kontorartikler og papir - andre ved at sælge badebolde og fiskeudstyr. Jeg har en kaffebar og et antikvariat, som supplerer min indtjening med 25 procent. Alligevel bliver jeg tvunget til seriøst at overveje, om jeg fortsat kan overleve uden for et kædesamarbejde. Men jeg vil være ked af det, for det vil betyde, at jeg skal afgive en del af min selvbestemmelse," siger han.
De fleste bogkæder praktiserer nemlig en topstyret indkøbspolitik, hvor én central indkøber i vid udstrækning beslutter, hvilke bøger, som skal ud til samtlige forhandlere i kæden. De topstyrede indkøb gør det muligt for kæderne at bestille bestseller-bøger hjem i store partier fra forlagene, der til gengæld kvitterer med klækkelige rabatter. Men ordningen betyder samtidig, at den enkelte boghandler får mindre indflydelse på, hvad der står på hylderne.
"De bøger, som står fremme i min boghandel i dag, er nogle, jeg suverænt selv har udvalgt. Jeg vil savne nærheden i mit valg af indkøb og den tætte kontakt til forlagene. Og jeg frygter, at bogmarkedet generelt vil få et mere ensrettet udbud, jo flere der indgår i kædesamarbejder," siger Anders Buhl.
Ingen ensretning
At kædedannelse skulle føre til et mere ensartet udbud, afvises dog af Bjarne Ponikowski, administrerende direktør for Gad, der med 16 butikker fordel rundt om i landet og en samlet omsætning i 2005 på 243 mio. kroner hører til blandt landets allerstørste kapitalbogkæder.
"De titler, som vi køber centralt ind i store partier, er bøger, som vi alligevel ville have i vores butikker. Desuden omfatter den centrale indkøbsordning kun en tredjedel af de samlede indkøb. Resten er det op til de enkelte butikker at disponere over ud fra deres kendskab til det lokalområde, hvor butikken er placeret. Der er jo stor forskel på, hvad kunderne efterspørger i henholdsvis en strøgbutik i København og en centerbutik i Kolding," siger Bjarne Ponikowski.
Heller ikke formand for boghandlerforeningen Olaf Winsløw mener, at den topstyrede indkøbspolitik fører til en større ensretning af udbuddet.
"Det er rigtigt, at der sker flere centrale indkøb i dag end tidligere, men forventningen om, at det betyder et smallere sortiment er overdrevet. Størstedelen af salget i dag ligger på ikke-bestseller bøger. Ud af 100 solgte bøger vil 90 af dem have forskellige titler. Derfor er man som boghandler nødt til at have et bredt lager, for ellers mister man sine kunder," siger Olaf Winsløw.
