Læsetid: 4 min.

Den frie tankes lange vej

Lille skrift om en fransk pioner
30. november 2006

En jævnlig hørt kritik af islam går ud på, at den muslimske verden ikke har haft nogen oplysningstid. Det er derfor tankevækkende, at kræfter i nutidens Danmark ivrer for at fortrænge vores eget historiske oplysningsprojekt, den frie tanke, som i fornuftens navn ryddede op i overtro og ortodoksi og introducerede begrebet tolerance.

Nu er vi dog i gang med et Renæssanceår til oplysning om opdagelsen af bl.a. det suveræne jeg, og på lignende vis tændes der også stadig Mere lys! (Forlaget Spring 2002) på 1700-tallets frie tænkning trods den tomme buldren om et aktuelt 'systemskifte' i dette kongerige, hvor tolerancen ikke er i højeste kurs, anfægtet som den er af fundamentalisternes støjende møde. Meget bevendt er tolerancen da heller ikke i sin udvandede form af ubekymret ligegyldighed.

Tolerance

Engang var den en nyhed, proklameret af John Locke i hans 'Brev om tolerance', udgivet på både engelsk og latin i Holland 1689, let tilgængelig for læsning i Thomas Bredsdorffs vademecum Oplysningen (Gyldendal 2004), et muntert dekokt af hans større udgivelse, Den brogede oplysning (Gyldendal 2004).

Holland var netop tilflugtssted for dem, der var truet på tanken af den katolske kirkes fortolkningsret, der håndhævedes med en grusomhed, man let forstår kristendommens behov for at fortrænge. Rotterdam ligner i den sammenhæng en fristat for calvinister, fordrevet fra Frankrig. Og dér befandt sig også Pierre Bayle (1647-1706). Ludvig 14. ophævede Nantes-ediktet, og der blev fri jagt på huguenotterne, men tro ikke, at sådanne protestanter derfor kunne enes. Bayle befandt sig som en lus mellem to negle, forhadt af calvinisternes talsmænd i anledning af hans begreb om tolerance i sin filosofiske kommentar til et sted i Lukas-evangeliet: 'Tving dem!' Et ildelydende kristent udråb.

For alvor berømt i tid og eftertid er Pierre Bayle dog især for sin store Dictionnaire historique og critique, hvis første bind udkom 1696. Bayle, 'en milepæl og et paradoks i oplysningens historie', er nu emnet i Tvivl og Tolerance, en lille, let tilgængelig bog, indlæg i en ikke uaktuel debat, af John Pedersen, tidligere professor i romansk, der sidst forlystede os med skriftet Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Søren Krarup (2002) og sine nyoversættelser af Molière og Troubadourernes sange.

Her er så lyset drejet lidt bagud til manden, der af mange betragtes som pioneren i forhold til den store franske Encyklopædi, som da også i sin form dér har hentet en af sine forudsætninger. Forholdet er selvfølgelig noget mere speget. Men en lavine af frisind satte han i gang. Noget af skreddet blev tydeligt registreret i Danmark gennem Ludvig Holberg, der som ung søgte at kaste sig over det ene, eftertragtede eksemplar af den farlige Dictionnaire på Bibliothèque Mazarin i Paris. Hans senere Moralske Tanker og Epistler er gennemsyrede af Bayles foruroligende konfliktstof i spillet mellem troen og rationaliteten, som han ikke kunne forene, men fandt lige nødvendige. Især Bayles fornægtelse af, at moralen kun skulle kunne opretholdes gennem den kristne tro, da ateismen forekom ham ligeværdig i så henseende, var forargeligt kætteri. Holberg priser Dictionnairen, som "viser prøve paa et sterkt Arbeyde, paa Agtsomhed, paa en ugemeen Penetration og Skiønsomhed."

Noter

John Pedersen analyserer udvalgte emner i det store firebinds værk og viser den berømte dialektik mellem de ca. 2000 artikler og 10.000 noter, som er berømte for at gå videre ind i ømtålelige materier, som lidt af en hemmelig manøvre. I hvert fald er det dem, der blev læst med lup af oplysningsfilosofferne med Voltaire i spidsen, der ganske tog ham til indtægt, for sit opgør med de åndelige magthavere. Siden har kampen stået om, hvilken side af hans tænkning, der vejer tungest. John Pedersen afprøver udviklingen i det meget store forfatterskab lige fra hans 'Tanker om kometen' med dens bibelkritik og opgør med overtro, på vejen fra hans tidlige ungdoms militante calvinisme til de sene års illusionsløse og pessimistiske toner. Den dag i dag henter indbyrdes modstandere gode argumenter for deres synspunkter i det dialektiske forfatterskab, uden altid som han at bruge fornuften som værktøj. En debatmodel, man jævnlig ser anvendt på de stærke tænkere, hos os i dag f.eks. i tilfældet Villy Sørensen, som både radikale og konservative søger husly hos.

John Pedersen har haft et syn, da han efter arbejdet lukkede det sidste af de fire, tunge foliobind af 1740-udgaven af Dictionnairen: "Man ser for sig, i et beskedent, dårligt oplyst kammer i Rotterdam, den ensomme mand i kamp, bevæbnet med sin pen, sin utrolige viden og hele sit utæmmelige intellekt." Der formidler han godt.

* John Pedersen: Tvivl & tolerance. Et skrift om Pierre Bayle. 111 s. 148 kr. Museum Tusculanums forlag. ISBN 87-635-0502-9

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu