Læsetid: 7 min.

Hvor frigørende er hun egentlig?

Nynne-projektet - og reaktionerne på det - illustrerer, at det er vigtigt at få lettet trykket i et krævende kvindeliv. Men Nynne er også en demonstration af, at kvinder fortsat opfattes som uforståelige og ufærdige. Bente Schwartz svarer på Katrine K. Pedersens kronik i mandagsavisen
18. januar 2006

Nynne er moderne kvindefrigørelse skriver stud. mag. Katrine K. Pedersen i Informations kronik mandag den 16. januar. Og begrunder det med, at Nynne-figuren er selvironisk. Men leverer Pedersen en relevant argumentation? Er Nynne-figurens selvudlevering og den ironiske form, der anvendes i Nynne-bøgerne og Nynne-filmen, nødvendigvis kvindefrigørende?

Kvindefrigørelse er handlinger, hvormed kvinder, som ordet udtrykker det, gør sig fri. De afmonterer fordummende forestillinger og snærende roller og funktioner for at påtage sig andre. Ifølge Pedersen ligger det frigørende i Nynne-figuren i, at hun som komediefigur "repræsenterer et opgør med 90'ernes utopiske univers af lyserød perfektion", og at hun giver læseren/tilskueren lov til at slå en prut uden at have dårlig samvittighed. Det er en lettelse at kunne grine uden at skulle forholde sig til de store ideologiske spørgsmål, mener Pedersen. Som finder, at Nynne-figuren er sjov "fordi hun beskriver de sider af kvinder, vi helst ikke råber højt om ".

Lad os følge Pedersens tankegang og betragte Nynne som en tidstypisk figur, der inkarnerer aspekter af tidens unge kvinder. Og undersøge: Hvad frigør Nynne sig fra? Og hvad vil hun have i stedet?

Begrebet frigørelse må forstås i sin historiske kontekst. Frigørelse udlevede vi i 1970'ernes rødstrømpebevægelse i form af en kritisk stillingtagen til en traditionel kvinderolle, der tvang os til passivitet og underdanighed. Konkret ændrede vi vore livsvilkår. Vi forsøgte at verbalisere hvilke udfordringer, vi havde, og gik målrettet efter at få en anden praksis. Vi inddrog de private erfaringer og gjorde dem politiske. Vi tog uddannelse og arbejdede på nye områder. Vi ændrede forældreroller og samlivsformer. Vi så os selv som aktører, der måtte påvirke de strukturelle rammer, for aktør-struktur-dynamikken var meget tydelig for os: vi levede i en kapitalistisk verden, vi måtte gøre op med for at få ændrede livsbetingelser. Derfor gik vi i græsrodsbevægelser, i politiske partier, flyttede i kollektiver og sluttede vi os sammen i kvindegrupper. Vi ville være flere om at håndtere dette krævende liv. Ikke klare det alene.

Frigørelse betød i den sammenhæng at tage bevidste livtag med definerede uligheder og konkret at ændre praksis og bevidsthed. Sammen.

Nynne-figuren i tiden

Kvindefrigørelsen i 2006 må nødvendigvis udspilles på helt andre måder. For nutidens kvinder lever med anderledes udfordringer. Det er vanskeligt i dag at definere, hvad man skal gøre op med og ønske i stedet. For den kolde krig er slut, markedstænkningen er slået igennem og kapitalismekritikken svækket. Kvinder og mænd har i stigende grad sammenlignelige vilkår, så det kan virke irrelevant at tale om kønskamp. Også selvom der fortsat er kønsspecifik ulighed. Og kvinder er blevet en blandet flok med meget forskellige livsvilkår, så det er svært at generalisere kvinder. Den offensive samfundskritik er blevet mindre, man protesterer over for enkeltsager og accepterer ad-hoc løsninger. Og påtager sig i voksende grad en individuel skyld og et personligt ansvar for, hvad der sker i og omkring én. For der er udbredte forestillinger om, at de samfundsmæssige rammer er i orden. Så kvinder kan det hele, hvis de bare prioriterer rigtigt. Og får de ikke det liv, de ønsker sig, er det deres egen skyld.

Nynne skal ses i dette lys, hun er i en tidstypisk jagt efter en identitet og det rigtige liv. Hun er ikke forankret og til stede i nuet, men i en drømmeverden, hvor den rigtige mand skal vælge hende, for at livet kan blive perfekt. Når der så rent faktisk er en mand på bedding, kæmper Nynne med et anstrengt forhold til sin egen krop og de lyde og lugte, den giver. Hun kvajer sig og falder igennem, og bebrejder sig selv, at det går så galt. Hun forstår ikke sig selv og sine egne reaktioner. Men stavrer sig igen og igen igennem endnu et forsøg udi et bedårende kærlighedsmøde med ham. Den eneste ene.

Nynne-figuren tager således ikke radikale livtag med forestillingerne om det perfekte liv og den rigtige kvinde. Hun magter blot ikke selv at udfylde rollen og udstiller hvor galt det går, hver gang hun forsøger. Og hun spiser for meget, shopper for vildt, drikker igennem, ryger uhæmmet og har pinlig sex, for at trøste sig, for hun kan ikke finde den idyl, hun drømmer om. Og alligevel ikke vil have.

Klovnen i eget cirkus

Nynne-figuren er vedkommende, fordi hun illustrerer en kvindelig ambivalens. Og synliggør et klaustrofobisk et univers, hvor individet er enerådende og selvansvarligt. Aktør-strukturdynamikken er totalt fraværende, og vi hører så at sige intet om Nynnes job. Og det omgivende samfund er heller ikke på banen. Nynne er således klovnen, der er på scenen i sit eget cirkus, hvor kulisserne ikke synes at betyde noget. For centrum i universet er Nynne. Som kæmper med sig selv. Så er der noget Nynne vil frigøre sig fra, er det sig selv. Fra sin rodede personlighed. Det er derfor relevant at knytte et begreb som repressiv tolerance til projektet. Nynnes reaktioner behøver vi ikke at tage alvorligt. Og når vi selv falder af hesten - som Nynne - er det bare om at komme op på den igen. Vi kan grine ad Nynnes - og vore egne pinlige sager - uden at gøre op med, hvorfor vi havner, hvor vi havner.

Nynne-projektet - og reaktionerne på det - illustrerer, at det er vigtigt at få lettet trykket i et krævende kvindeliv, hvor der stilles mange og modsatrettede krav til kvinder. Men Nynne er også en demonstration af, at kvinder fortsat opfattes som uforståelige og ufærdige.

Nynne leverer ikke selv et frigørende bud på en anden måde at leve på/tænke på/prioritere på. Og derfor kan Nynne fortællingerne fortsætte i det uendelige. Der vil fortsat være huller at falde i, og Nynne ender utvivlsomt i dem alle.

Og Nynne-figuren er sjov, underholdende og genkendelig. Nynnes dagbøger er solgt i flere oplag. Der er allerede lavet én Nynne film og en hel tv-serie med mange afsnit om Nynne følger. Der er altså tale om en fiktiv figur, der leverer noget, vi har behov for: Et godt gammeldags grin over kvinders underlige natur og mærkelige attituder?

Nynne er helt tydelig utilpasset i den verden, hun er i. Men det er ikke verden, det er Nynne, den er gal med. Grundlæggende er Nynne i tvivl. Som alle vi andre. Og den tvivl er værd at beskæftige sig med på andet og mere end et individuelt og overfladisk niveau. For den udtrykker nogle kollektive livsvilkår, det er svært at leve med.

Aktuel kvindefrigørelse

Det kan virke paradoksalt, at en figur som Nynne bliver populær samtidig med, at tidens unge kvinder stormer frem på uddannelsesstederne og i det aktive liv, dygtige og kompetente som ingen generation før dem. Og det er spændende at diskutere, hvorfor. Pedersen skal have tak for, at hun lægger op til en debat om sin egen tids kvinder, Nynne-figurens funktion og en tidligere rødstrømpes tolkning heraf. Men det er ikke nødvendigt i den sammenhæng at skabe en falsk modsætning mellem 70'ernes feminister og nutidens unge kvinder. Vi kan sagtens rumme hinanden og har glæde af at udvide vore horisonter sammen. Det er ingen grund til at tillægge den anden part nedgørende motiver. Vi har brug for hinanden.

Så nej, jeg mener ikke, at det er forbudt at grine. Eller at kvinder som Pedersen, der er i nærheden af de 30, er "usolidariske og neurotiske marionetdukker". Jeg tror i det hele taget ikke på det hensigtsmæssige i at dæmonisere andre grupper. Jeg tror derimod på, at vi har brug for at få en dybere erkendelse af, hvad det gør ved os at leve med de nuværende samfundsmæssige betingelser. Tidens globaliseringstendenser og de omsiggribende markedskræfter gør det tilsyneladende mere og mere vanskeligt at gennemskue, hvem vi selv er. Hvem de andre er. Og hvilken verden, vi lever i. For der foregår mange forandringer i tilværelsen på flere niveauer, der får os til at tænke og handle på nye måder. Vi er således samtidige og usamtidige. Vi har forskellige erfaringer og svært ved at se det hele udefra. Vi lever således side om side uden at forstå os selv og hinanden. Og må derfor hjælpe hinanden med at skabe nuancerede billeder af, hvad det vil sige at være kvinde i 2006 ud fra de meget forskellige erfaringer, vi har med det. Og tilstræbe en åben og fordomsfri debat, der ikke lukker generationer og køn om sig selv, men åbner for hinanden.

Lad os på tværs af køn og alder diskutere, hvad en aktuel kvindefrigørelse kan handle om. Hvad det er nødvendigt at sætte ord på, frigøre sig fra og kæmpe for og imod. Lad os byde ind med de erfaringer, vi har og prøve at udveksle drømme og visioner. Det er oplagt, at rødstrømpegenerationen har gennemlevede erfaringer med kvindefrigørelse, der er brugbare. Og at generationerne af unge kvinder kan have glæde af at høre, hvad vi har navigeret efter, stået for og opgivet. Ligesom vi kan blive klogere af at høre de yngre kvinders tolkninger af, hvordan det føles at være til i dag. Hvad, der glæder dem og smerter. De kan berige os med deres tanker om, hvad de stræber efter, kæmper imod og håber på. Det er ikke let for nogen af os at finde vej igennem en uoverskuelig tilværelse i en foranderlig verden. Men det bliver nemmere, hvis vi kan vandre af sted sammen.

Lad os derfor tillidsfuldt demonstrere uenigheder og forskelligheder. Lad os vove at skyde en skævert og ramme ved siden af uden at nedgøre hinanden. Vi kan nok ikke finde én autoritativ udlægning af, hvad en nutidig kvindefrigørelse handler om, tager afsæt i og har som mål. For det er et kaotisk, mangetydigt og modsætningsfyldt univers, vi befinder os i. Men det gør det også spændende at være her.

Bente Schwartz er cand.mag. Udgiver om kort tid: 'Kvinde i tiden' på Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu