Læsetid: 4 min.

Frihandel holdt kun i fem måneder

Dønningerne fra den kinesiske tøj-tsunami var så voldsomme, at EU slog bremsen i. Og erhvervsminister Bendt Bendtsen kan ikke udstede garanti for hjælp til de danske virksomheder, der er kommet i klemme
17. august 2005

Køb striktrøjen nu, vent ikke til hylderne i butikkerne er tomme. Sådan lyder rådet fra en af de danske tøjproducenter, der er kommet i klemme i EU's kvoter for tøj fra Kina.

Også herrebukser, bh'er og damebluser kan blive mangelvarer til efterår og jul i detailhandlen over alt i Europa. Franske stormagasiner advarer om, at børnene kan komme til at mangle uniformer, når skoleåret starter i september, og den britiske detailhandel raser over udsigten til tomme hylder og manglende efterårskollektioner.

I Danmark mødtes erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i går med en hel stribe repræsentanter for branchen og for store tøjvirksomheder som IC Companys, Brandtex, Hennes & Mauritz som gør fælles sag med butikskæder lige fra Magasin og Sportmaster til Dansk Supermarked. Men Bendt Bendtsen lægger ikke skjul på, at det er en kamp op ad bakke, han står overfor.

"Jeg tror, det er ved at gå op for en række andre lande, at det her skader landene, virksomhederne og forbrugerne," siger han med henvisning til den støtte, han har fundet hos sine kolleger i Sverige, Finland, Holland og tildels Tyskland.

"Men der var 23 ud af 25 lande, der bakkede op om kvoterne. Jeg havde i lørdags en lang samtale med Peter Mandelson (EU's handelskommissær, red.), som henviser til denne massive opbakning og siger, at han ikke kan gøre noget uden et nyt flertal bag sig."

Bendt Bendtsen har forsøgt at få EU's britiske formandskab til at sammenkalde til et hastemøde på ministerniveau, men hidtil uden held. Han har ikke noget håb om at få fjernet kvoterne helt, men vil arbejde på en opblødning af de skrappe overgangsregler, der tog danske og andre europæiske tøjfirmaer på sengen, og som har betydet, at kvoterne for en række tøjgrupper har været opbrugt næsten fra dag ét.

"Det her er en tabersituation, som koster arbejdspladser, og hvor danske virksomheder risikerer at lukke. Store virksomheder risikerer betydelige tab, men endnu værre er det, at nogle af de små iværksættere, som vi netop ønsker at støtte, risikerer at gå fallit og tilmed hæfte personligt," siger Bendt Bendtsen.

Vreden vokser

Imens vokser vreden i flere andre EU-lande over den uventede klemme, som EU's kovending på frihandelsområdet har bragt virksomhederne i. Også Tyskland, Holland og Finland melder sig nu i koret, der kræver frihandlen tilbage.

Efter årtiers forhandlinger og forsinkelser blev det globale tøjmarked sluppet løs ved årsskiftet. Men kun fem måneder varede friheden - så opstod der panik hos de sydeuropæiske tøjproducenter over syndfloden af billigt tøj fra Kina, der væltede ind over EU's grænser.

Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland førte an i en kampagne, hvor tøjbranchens europæiske fællesorganisation, Euratex, rejste kravet om kvoter. Her er også Danmarks Textil og Beklædning medlemmer, men kom i mindretal.

For mens tøjbranche og butikker i Danmark står last og brast, er billedet i andre europæiske lande mere broget. Lande som Frankrig og Spanien har både en betydelig tøjindustri, som kæmper for at overleve i den hårde globale konkurrence, men er også hjemsted for store internationale tøjkæder og importører.

"Dette er en katastrofe for vore butikker," klager således Lucien Odier fra det franske indkøbsnetværk CNSH til avisen The Telegraph. "Varerne er betalt, leveret og forsynet med vore mærkater, men de sidder fast i tolden." Og også i Spanien begynder butikskæder at advare om mangel på trøjer, bukser og skoleuniformer.

Kvoter hjælper ikke

Kvoterne er imidlertid kun en kortsigtet hjælp, siger Torben Andersen, som er professor i international virksomhedsøkonomi på Handelshøjskolen i København. For før eller siden vil al tøjfremstilling forsvinde fra Europa.

"På kort sigt kan man nok redde nogle arbejdspladser, og krydre det med argumenter om, at tiden de vinder, skal bruges til at omstille sig. Men historien viser, at der skal chokterapi til, før der sker noget. Og de risikerer, at de store firmaer i Nordeuropa, som allerede har sadlet om og satser på design, udvikling og markedsføring, tager markedet fra dem," siger han.

Dansk tekstilindustri tabte 50.000 arbejdspladser allerede i 1980'erne, hvor den store udflytningsbølge toppede.

Men store danske mærker som IC Companys og Ecco sko har i dag lige så mange ansatte i Danmark som dengang, siger Torben Pedersen. Jobbene er bare blevet langt mere videnstunge, og dermed også højere lønnet.

Samme logik gælder landene i Østeuropa, som allerede i flere år har set ordrer flytte fra Polen til Ukraine og Hviderusland. Hårdest ramt er dog de andre lavtlønslande, som er i direkte konkurrence med de effektive kinesere.

For eksempel har Kenya på de få måneder mistet 50.000 arbejdspladser, og asiatiske lande som Cambodia, Pakistan og Bangladesh er også blevet ramt af brat nedgang, efter at handlen blev sluppet fri.

Men nye kvoter løser ikke deres problemer, siger Christian Friis Bach, som er international chef i Folkekirkens Nødhjælp og mangeårig fortaler for frihandel.

"Vi har nu holdt u-landenes tøj og tekstiler ude i 50 år med sindrige kvoter og reguleringsmekanisme - der har været kvoter for bukser med lynlås og kvoter for bukser uden. For skjorter, børnetøj og t-shirts uden ærmer. Det har været en grotesk og urimelig ordning. Derfor er det også helt urimeligt at genindføre kvotesystemer, nu hvor de endelig er blevet afskaffet," siger han.

"Løsningen er frihandel på tekstilområdet og så en ihærdig indsat for at hjælpe de lande med at kunne konkurrere. Den indsats bliver der rigeligt råd til, da vi sparer mange penge gennem de lavere tøjpriser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu