Læsetid: 5 min.

'Frihandel' tvinger u-landsbønder i knæ

FN-kontor langer kraftigt ud efter de rige lande op til dagens WTO-forhandling om handel med landbrugsprodukter
29. juni 2006

På dagen for endnu en forhandlingsrunde på ministerniveau i Verdenshandelsorganisationen WTO langer FN hårdt ud efter EU og USA for at fastholde store befolkningsgrupper i u-landene i fattigdom.

"Én grund til, at u-lande har begrænset tilstedeværelse på de globale markeder for landbrugsprodukter, er, at de står over for en beslutsom og unfair protektionisme," skriver FN's Udviklingsprogram UNDP i rapporten Trade on Human Terms, der offentliggøres i dag.

"Trods deres løfter om at mindske handelsbarriererne fortsætter mange i-lande med at skærme deres landmænd mod konkurrence udefra," hedder det i rapporten, der fokuserer på udviklingen i Syd- og Østasien og kan læses som en direkte hilsen til mødet i Genève i dag.

Her skal ministre fra WTO's medlemslande - fra Danmark deltager udenrigsminister Per Stig Møller - gøre endnu et forsøg på at løse op for den fastlåste konflikt om handlen med landbrugsprodukter, som truer den såkaldte Doha-frihandelsrunde.

WTO's generalsekretær Pascal Lamy sagde forleden, at fremskridt på landbrugsområdet "er en absolut forudsætning for at kunne låse op for andre forhandlingsområder og gøre det muligt for os at afslutte runden inden tidsfristen" med udgangen af dette år.

UNDP-rapporten noterer, at der skete visse fremskridt i 1990'erne i form af en beskeden reduktion af de rige landes støtte til egne landbrug. For OECD som sådan faldt støtten således fra at udgøre 37 pct. af landmændenes indkomst sidst i 1980'erne til at udgøre 30 pct. midt i 1990'erne.

"Desværre er den forblevet på det niveau lige siden. I 2004 udgjorde den 279 milliarder dollar," fastslår UNDP.

Landbrugsstøtten til de rige landes bønder er særlig høj for afgrøder, som ellers er afgørende for bønderne i Asien.

"Som resultat af disse støtteordninger kan producenterne (i OECD-lande) af en række produkter - inklusive majs, hvede, ris, soja, mejeriprodukter, kød og bomuld - dumpe disse på verdensmarkedet og gøre det meget vanskeligt for u-lande at konkurrere."

Selv om de rige lande i den såkaldte Uruguay-runde af frihandelsforhandlingerne forpligtede sig til at reducere deres landbrugsstøtte, så er "reglerne blevet så skæve, at skønt de hindrer mellemindkomstlande i at benytte subsidier, så er EU blevet i stand til at fortsætte en sådan støtte og USA i stand til at øge den."

UNDP nævner, at subsidierne i 2002 gjorde det muligt for OECD-landene at sælge hvede til en pris, der lå 43 pct. under produktionsprisen og henholdsvis 61 og 35 pct. under for bomuld og ris.

"Disse subsidier har haft meget alvorlige konsekvenser for bønder - og især fattige bønder - i Asien-Stillehavsområdet. Støtten til f.eks. risproduktion i USA, der har gjort det muligt for USA at fastholde sin eksport, selv i 1990'erne da verdensmarkedspriserne faldt, har ramt risbønder i hele regionen, men specielt i Thailand, Vietnam og Indien," står det i rapporten:

"Støtten til majs har på samme måde presset priserne ned og ramt bønder i Filippinerne og Kina. Subsidier til soja har tilsvarende undergravet levevilkårene for 2,5 mio. indonesiske bønder. Prisernes kollaps har betydet, at mange producenter i regionen sågar er blevet ude af stand til at sælge på deres egne hjemmemarkeder med arbejdsløshed i landdistrikterne og voksende fattigdom til følge," fremhæver UNDP.

Eskalering

Ved siden af den direkte landbrugsstøtte opererer både USA og EU fortsat med toldbarrierer, der rammer u-landenes landbrugsprodukter ved forsøg på eksport til de rige lande. For OECD som helhed gælder f.eks. toldsatser på 350 pct. på et vigtigt u-landsprodukt som tobak, 277 pct. på chokolade, 171 pct. på oliefrø og 134 pct. på fjerkræ.

Foruden sådanne generelle toldsatser gælder også stadig 'tarif-eskalering' på en række områder. Det betyder, at EU f.eks. har en toldsats på 9,9 pct. for rå frugt, 18 pct. for forarbejdet frugt og hele 98 pct. for forarbejdede frugtprodukter. Denne tarif-eskalering mindsker ifølge UNDP et u-lands chancer for at eksportere forarbejdede produkter. Det låses fast i rollen som råvareleverandør, mens værditilvæksten i produktionskæden fastholdes i f.eks. EU.

Globalisering og liberalisering af handelen kunne betyde en udvikling og styrkelse af u-landenes landbrugsproduktion og økonomi, hvis den sikrede disse lande en øget eksport til verdensmarkedet. Men som handelssystemet nu er skruet sammen, er virkningen for mange u-lande blevet den modsatte.

"Meget af liberaliseringen er desværre asymmetrisk. U-lande har liberaliseret deres landbrugshandel langt mere end i-landene," noterer UNDP.

"Ikke alene står (u-landene) for en mindre andel af den globale landbrugshandel, de tjener også mindre på den. I de senere år har de tilmed lidt under en forringelse af handelsbalancen mellem eksport og import," skriver UNDP.

Hvor u-landene i begyndelsen af 1960'erne havde et samlet overskud på handelsbalancen for landbrugsprodukter på syv milliarder dollar, så har de siden 1990'erne været nettoimportører af fødevarer med et samlet underskud i 2001 på handelsbalancen for disse varer på 11 mia. dollar.

Denne udvikling har undergravet økonomien i mange u-landes landbrug og er ifølge UNDP en central årsag til, at der i Asien i dag er 510 mio. mennesker, der ikke oplever fødevaresikkerhed.

"Der skete visse fremskridt i første halvdel af 1990'erne, men siden er antallet af sultne mennesker i de fleste lande - med Kina, Vietnam og Thailand som undtagelser - blevet større."

Genève-mødet

Selv om mange af trængslerne for u-landenes bønder skyldes beslutninger truffet i WTO, opfordrer UNDP entydigt de sydøstasiatiske lande til at holde fast i Verdenshandelsorganisationen som det rette forhandlings- og aftaleforum.

"Det vil være langt vanskeligere for ressourcesvage udviklingslande at sikre rimelige vilkår, hvis de begiver sig ind i bilaterale eller endog regionale handelsaftaler i stedet for globale aftaler via WTO, hvor de bl.a. kan agere i fællesskab over for de stærkere vestlige magter," siger David Luke, UNDP-koordinator for handel og menneskelig udvikling i Genève.

UNDP's tro på et snarligt og positivt resultat af WTO-forhandlingerne er dog begrænset.

"De igangværende handelsforhandlinger i Doha-runden rummer en mulighed for at rette op på uretfærdighederne. De synes imidlertid ikke at bevæge sig i den rigtige retning - især hvad angår den såkaldte 'Grønne boks', som vedrører støtte, der ikke skal begrænses, og den 'Blå boks' hvor der er flere restriktioner. Tidligt i forhandlingerne lykkedes det USA og EU at sikre, at de fortsat kan misbruge støtte-ordninger inden for den Grønne boks og endda bevare og udvide ordninger i den Blå boks, som skulle være udfaset ved afslutningen af Uruguay-runden" i 1994, skriver UNDP.

FN-organisationen giver i rapporten direkte anbefalinger til u-landene i kampen mod det af i-lande skævvredne globale handelssystem for landbrugsprodukter:

-Set spotlight på hykleriet hos ilandene, når de kræver øget adgang til u-landenes markeder og samtidig insisterer på retten til at beskytte egne bønder.

-Insister på beskyttelsesklausuler i form af bl.a. fortsatte toldtariffer for handlen med produkter, der er særlig vigtige for sikring af levevilkår og fødevaresikkerhed i de udsatte lande

-Argumenter for retten til særbehandling for specielt fattige u-lande, så handelsvilkårene bliver fair og ikke bare fri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu