Læsetid: 5 min.

Frihed til at opleve

Globaliseringen handler i høj grad om at lære sig selv bedre at kende via andre kulturer, men vi skal også passe på, at vi ikke bliver én stor monokultur, advarer 30-årig globalist
14. juli 2005

Der kan ofte opstå misforståelser mellem danskere og brasilianere, når de arbejder sammen. Eksempelvis hvis en dansker har glemt, hvad en brasilianer forklarede ham om et it-projekt i forgårs, så opfatter brasilianeren det som, at danskeren er arrogant og ligeglad med brasilianeren. Sådan nogle misforståelser er danske Marisa Matarese ansat af Novo Nordisk til at skabe opmærksomhed om - og derved forsøge at minimere.

Hun er cand. mag. i portugisisk fra Københavns Universitet, læser journalistik på deltid og arbejder som kulturkonsulent og projektleder for Novo Nordisk.

I den lille by Montes Claros midt i Brasilien ligger Novo Nordisks største investering uden for Danmark. Det er en fabrik, hvor der fyldes insulin på en slags beholdere, som hedder Penfils. Knap 2.000 brasilianere for øjeblikket går og bygger på fabrikken. Det skal ende med en permanent arbejdsplads for 600 lokale. Men projektet har også trukket omtrent 200 danskere inklusive deres familier derned.

Cykelfolket

"Min rolle er, at danskerne skal forstå, hvad brasiliansk kultur er og brasilianerne skal ligeledes forstå sig på dansk kultur, fordi de arbejder sammen i det projekt i Brasilien," siger 30-årige Marisa Matarese, der har travlt i sit lille mintgrønne kolonihavehus i starten af Amager. Inden klokken et dansk tid skal hun nå at færdiggøre et stykke arbejde og e-maile det til fabrikken i Brasilien. Heldigvis er hendes bærbar i kolonihaven netop kommet på trådløst netværk. Det gør det lettere at arbejde.

Matarese arbejder halvdelen af tiden i Danmark og resten af tiden i Brasilien. I Brasilien fungerer hun som et bindeled mellem brasilianere og danskere i form af kulturtræning.

For at brasilianerne kan forstå danskere, har Matarese en præsentation med billeder af Danmark. Hun forklarer via et billede af cykler, at danskerne er mere lige, og at der ikke hersker samme hierarkier som i Brasilien.

"I Brasilien er det kun de fattige, der cykler. Jeg spurgte en gang brasilianerne, hvad de ville tænke, hvis deres chef kom cyklende på arbejde. Svaret var, at chefen så måtte have været nødt til at sælge bilen, fordi virksomheden gik ad helvede til - og så har brasilianerne ikke længere tiltro til ham," siger Matarese.

Hun forklarer dem, at Novos øverste direktør, Lars Rebien Sørensen, cykler på arbejde hver dag, og at man derfor ikke kan se, hvilken socialklasse cykelfolket i Danmark hører til.

"I Danmark kommunikerer vi også, som om vi er lige. Jeg tager for eksempel ikke hensyn til, om jeg kommunikerer med én, der har en højere eller lavere position end mig. Når brasilianerne kommunikerer med en chef, så er de mere ydmyge, end hvis det er en analfabet - så er de mere direkte," forklarer hun som endnu et eksempel på sin kulturtræning.

Selvforståelse

Fascinationen af Brasilien kom efter den obligatoriske rygsæksrejse, som for Matareses vedkommende gik til Sydamerika. Her forelskede hun sig i Brasilien og ville gerne tilbage og bo der. Året efter tog hun tilbage og arbejdede med gadebørn - senere hen i universitetsstudiet skrev hun speciale i Østtimor, hvor hun var i praktik hos FN og skrev om statsdannelse.

"Jeg ville gerne have et sprog, som jeg kunne 100 procent, og så ville jeg bagefter finde ud af, hvad jeg kunne bruge det til. Efter jeg blev færdig og skulle til at søge job, gik det op for mig, at jeg burde have tænkt den anden vej rundt og taget mig en uddannelse, og så have sproget som noget sekundært," siger Matarese. Det har fra begyndelsen været hendes mening, at hun ville bruge portugisisk til at komme ud at rejse. Matarese synes også, at arbejdet med en anden kultur er et privilegium.

"Når man er væk hjemmefra, bliver man konfronteret med nogle ting, som gør, at man begynder at tænke på, hvorfor man er forskellig fra den anden kultur. 'Hvorfor har jeg et andet forhold til tid, end brasilianerne har' kan man spørge sig selv." Matarese har netop lært en del af brasilianerne omkring tidsopfattelse.

"Der skal ikke så meget til, før jeg bliver stresset. Så kan jeg lære ikke at blive stresset af brasilianerne. Det er noget, jeg forsøger at tage til mig, men jeg kan mærke, at ligeså snart jeg er hjemme i Danmark, så er det meget nemt at falde tilbage i den samme rolle," siger hun.

Matarese har ligeledes lært brasilianerne, at tid og punktlighed er vigtigt for danskerne.

"Brasilianerne i Novo-projektet gør nu meget ud af at være punktlige til møder. Der har de ændret deres kultur på det punkt for at imødese danskerne," siger hun. Desuden er hun flov på danskernes vegne over alt det småbrokkeri, vi præsterer i modsætning til brasilianerne, som tager lettere på tingene.

Individiel frihed

Matarese forklarer, at det vigtigste med globaliseringen netop er, at man lærer af de andre og tager de gode ting fra den anden kultur og implementerer i sin egen. Dog er det fuldstændig individuelt, hvad man kan lære.

"Man skal selv kunne identificere de ting, man kan bruge og integrere dem i sin dagligdag," siger Matarese. Mindre stress og mindre brok er hvad hun selv har fået ud af kulturmødet ud over alle de faglige ting, som hun ikke kan få herhjemme. Det har også lært hende at sætte pris på den individuelle frihed.

"I Brasilien er man mere bundet af arbejdet, familien og en bil at køre rundt i," siger hun. Matarese forklarer, at friheden til at opleve, er et privilegium, hun sætter meget højt. Derfor håber Matarese, at hun en dag kan tage sine fremtidige børn med ud i verden, så de tidligt kan lære om andre kulturer.

Vigtig mangforldighed

"Der er en masse danske børn sammen med deres familier i Montes Claros, og jeg synes, at det er helt vildt værdifuldt for dem at være der og lære en anden kultur at kende - sproget og ikke mindst brasilianerne," siger hun.

Samtidigt mener Matarese, at vi hver især skal bevare og værne om vores egen kultur.

"Det er vigtigt, at vi ikke bliver til én stor monokultur, hvor vi alle sammen er ens, og at vi eksempelvis ikke alle sammen har den samme opfattelse tid. Vi skal bevare vores egen kultur," siger hun og påpeger, at der ikke ville ske så meget udvikling, hvis vi var ens.

"Vi lærer jo også meget af de konflikter, vi løber ind i, fordi vi er forskellige. Mangfoldigheden gør verden lidt mere spændende," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her