Da fem kristne fredsaktivister en våd og mørk februarnat i 2003 angreb et amerikansk krigsfly ved den vestirske Shannon-lufthavn med hammere og landbrugsredskaber, handlede de i en større sags tjeneste - og reddede derved muligvis irakere fra at dø.
Det var den konklusion, en jury i Dublin i sidste uge nåede frem til, da den frikendte de fem aktivister, de såkaldte Pitstop Ploughshares. Aktivisterne erkendte åbent at have forhindret flyet i at lette ved at hamre på det, men blev frikendt med henvisning til begrebet 'lawful excuse', som bedst kan sammenlignes med det danske 'nødret'.
En bestemmelse i irsk lovgivning tillader forsætlig skade på ejendom, hvis skaden gøres ud fra en realistisk tro på, at dette kan redde liv.
Der var dog ikke klarhed om brug af nødretten fra starten af retssagen, der måtte afvikles af flere omgange. En dommer, der ikke mente, at kriterierne for at bruge bestemmelsen var til stede, valgte pludselig at trække sig fra sagen som inhabil - da forsvaret fremførte, at dommeren havde været gæst til George W. Bushs indvielse som amerikansk præsident og derfor ikke var upartisk i sagen.
Den næste dommer var mindre afvisende over for brugen af bestemmelsen og gav dermed grønt lys for, at en hidkaldt jury i sidste uge kunne frifinde Pitstop Ploughshares.
Opkaldt efter fredshelgen
Efter dommen fremsatte aktivisterne følgende erklæring om juryen og om Shannon-lufthavnen, hvor 300.000 amerikanske tropper mellemlandede i 2005:
"Juryen er sammensat ud fra det irske samfund og er dette samfunds samvittighed. Regeringen har intet folkeligt mandat til at lade den amerikanske krigsmaskine bruge den civile Shannon-lufthavn i sin illegale invasion og besættelse af Irak. Lad juryens beslutning være et budskab om, at Irland ikke vil tage del i krigen mod det irakiske folk."
De fem fredsaktivister har tilknytning til den kristen-anarkistiske Catholic Worker Movement og har taget navnet Pitstop Ploughshares efter et bibelvers, der opfordrer til at forvandle sværd til plovjern. Deres aktion foregik da også på en dato med stærk symbolsk betydning, nemlig natten til den 3. februar. I Irland er det natten efter den såkaldte Skt. Bríds dag, som er opkaldt efter 'fredens helgen'.
Den amerikanske ambassadør i Irland, James C. Kenny, udtrykte efter retssagen skuffelse over udfaldet og erklærede, at han ville mødes med den irske regering for at diskutere sagens betydning.
