Læsetid: 5 min.

Frirum til forfulgte forfattere

Den danske regering vil gå aktivt ind i kampen for at tilbyde fristeder til forfulgte journalister og forfattere. Såkaldte 'fribyer' skal hjælpe de med midlertidigt ophold i op til to år. Listen af skribenter vil altid være længere end listen af fribyer, siger PEN, så initiativet bydes velkommen af journalisternes og fatternes sammenslutning
17. april 2007

I 1998 var kineseren Tohti Tunyaz fra det etniske Uighur mindretal i gang med sin Ph.d.-afhandling om Uighurernes historie. Det fik den kinesiske regering sat en stopper for, da den beskyldte Tunyaz for at opfordre til etnisk adskillelse og afsløre statshemmeligheder i bogen The Inside Story of the Silk Road. Bogen har imidlertidig aldrig eksisteret. Alligevel sidder Tunyaz stadig i fængsel. Her skal han sidde til marts 2009. Han afsoner en dom på 11 års fængsel, hvor til han oveni har fået ekstra to års dom: frarøvet fra sine politiske rettigheder.

Tunyaz er en del af den alenlange liste, der udkommer årligt fra den internationale forfatterorganisation PEN. Organisationen, der er en sammenslutning af journalister og forfattere, kæmper for skribenters rettigheder over hele verden. Nøgleordene er fred og dialog på tværs af grænserne.

Frie byer

Og det er blandt andet på baggrund af dansk PEN's arbejde, at regeringen nu forslår, at Danmark går ind i den såkaldte friby-ordning.

Friby netværket, ICORN, tæller byer over hele verden, og fra dansk PEN's side er man meget tilfreds med, at regeringen nu støtter projektet:

"Det er positivt, at regeringen går ind i projektet. Det betyder, at vi kan tilslutte os netværket, hvilket vi har ønsket i lang tid," siger Mille Rode, der er daglig leder af dansk PEN.

I Kina sidder Uighur stadig bag tremmer. Han er blot en af de mange, som hvert år forfølges i Kina.

Folk som Tunyaz vil Danmark nu kunne give gratis ophold i mindst to år, hvis regeringens forslag kommer igennem.

Det er kulturminister Brian Mikkelsen (K) og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), der står bag tiltaget. Og generelt støtter hele folktingssalen op om forslaget. Og det er derstærkt brug for, bekræfter Jens Lohmann. Han er freelance-journalist og repræsentant for PEN's initiativ for fængslede forfattere, WIPC (Writers in Prison Commitee).

Lohmann løber listen igennem:

"Der er blandt andet store problemer i mange lande i Afrika. Tag et land som Zimbabwe."

Lohman fremhæver blandt andet Iden Wetherell, som sammen med to kolleger står tiltalt for at have bragt en historie om landet præsident, Robert Mugabe. Mugabe skulle efter sigende have holdt et fly tilbage, som havde kurs mod London. I stedet blev flyet med Mugabes familie og et følge sendt til Asien, hvor præsident-familien skulle holde ferie. Mugabe kvitterede med at anholde de tre journalister. De blev senere løsladt mod kaution.

"Generelt er situationen meget alvorlig i Zimbabwe, og der er flere journalister og forfattere her, som vi kunne få gavn af en midlertidig opholdstilladelse," siger Lohmann.

Fængsel for at låne bøger

Mille Rode betegner friby-projektet som "mange bække små." Og hun forsætter: "Jo større netværket er, jo mere batter det. Mange af dem, der sidder i fængsel kan vi ikke gøre noget for, men vi kan forhåbentligt sammen med regeringen lægge pres på de regeringer, der forfølger de frie ord."

Listen over forfulgte tæller flere Nobel-prismodtagere, redaktører, forfattere, dramatikere og journalister over hele verden. Og bibliotekarer!

Jens Lohnman fortæller:

"I Cuba blev Fidel Castro udsat for en massiv kritik for nogle år siden. Mange mente, at han forsøgte at begrænse den frie tilgang til litteratur. Dette afviste han."

Bibliotikaren Ricardo Severino González Alfonso tog Castro på ordet og oprettede et uafhængigt bibliotek i Santiago. Castro kvitterede med 20 års fængsel til Alfonso.

Systemkritikere...

Og det er disse man blandt andet vil kunne hjælpe i fribyerne.

Blandt andet er der utallige steder i Sydamerika, hvor både forfattere og journalister dagligt bliver forfulgt.

"I Columbia bliver journalister truet gang på gang. Og det er meget svært at beskytte folk," fortæller Lohmann.

"Det øjeblik en journalist eller et medie skriver noget om korruption hos de lokale myndigheder, bliver de udsat for en massiv forfølgelse. Enten fra de højreorienterede paramilitære grupper eller den store guerillagruppe FARC, der truer eller myrder de kritiske folk."

"Så vidt det kan lade sig gøre, forsøger man at få dem i sikkerhed i andre byer," fortæller Lohman, der netop ser Columbia som et oplagt sted, hvor der en mulighed for at hjælpe.

De paramilitære grupper i Columbia tegner sig for 90 pct. af samtlige overgreb. De advarer kritiske røster i lokalbefolkningen. Og tager man det ikke til efterretning falder hammeren.

Listen forsætter

"I Mexico er den også gal. Sidste år blev ni journalister myrdet her. Det er over halvdelen af dem, der blev myrdet i Latinamerika."

"Her bruger man i stor stil injurielovgivningen til at anlægge sager mod forfattere og journalister for at lukke munden på dem."

Jens Lohman understreger dog, at man ikke behøver at tage så langt for at finde undertrykkelse. Han minder om mordet på Anna Politkovskaja fra Rusland, som skrev kritisk om problemerne i Tjetjenien. I dag sidder en af hendes tidligere kolleger også på anklagebænken.

Oleg Berezovskij er anklaget for injurier mod staten. Flere andre er døde: Yevgenij Gerasimenko, fundet død i juli 2006, Paul Klebnikov, skudt ned i juli 2004, da han forlod sit kontor. Klebnikov var redaktør af den russiske udgave af Forbes Magazine, hvor han afslørede kilderne til de riges måde at opnå formuerne på.

Ikke permanent løsning

Samtidig understreger Lohmann, at fribyerne ikke skal ses som en permanent løsning for den enkelte forfatter. Det er de forfulgte ikke interesserede i. For de flestes vedkommende ønsker de at vende tilbage, hvor lever og skriver om, når forholdene er til det. Det er her, den lokale kamp om ytringsfrihed kæmpes.

I regeringens forslag, som blev præsenteret i går, er der også tale om tilbud om midlertidig opholdstilladelse i op til to år.

Forslaget får bred opbakning fra alle sider af folketingssalen.

I en kronik betegner Mikkelsen og Hvilshøj det som en global kamp for ytringsfriheden. De lægger op til, at der fra statslig side gives opholdstilladelse til forfulgte forfattere i Danmark, imens de er tilknyttet friby-ordningen. Der skal tages initiativ til en økonomisk støtteordning for projektet.

"Ved at give de forfulgte forfattere ophold her i landet engagerer vi Danmark i en aktiv kamp for ytringsfrihed på verdensplan," skrev regeringens to kronikører. Med forslaget vil de danske byer kunne tilslutte sig 17 andre byer verden over. På søndag tilføjes listen nummer 18, når Bruxelles bliver friby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu