Læsetid: 2 min.

Friskolerne tager skam ansvar

14. maj 2005

Jan Andreasen og en række andre socialdemokrater anklager friskolerne for, at de ikke tager nok socialt ansvar, men i stedet agerer hellige køer, der kæmper for friheden til at udelukke svage børn og kun vil skumme fløden - endda med statstilskud.

Den slet skjulte frustration er naturligvis begrundet i den københavnske folkeskole, der har det elendigt.

Jan Andreasen postulerer (Information den 9. maj), det er velkendt, at de frie grundskoler ikke i disse år bidrager nævneværdigt til integrationen - ej heller den, der foregår på de såkaldte muslimske friskoler. Han mener, at de tosprogede i friskolerne udelukkende kommer fra ressourcestærke hjem, fordi friskolerne har mulighed for at takke nej ved hoveddøren.

Hvor ville det klæde debatten, hvis der kom lidt mere fakta og dokumentation på bordet:

Friskoler koster mindre

De frie grundskolers samlede andel af tosprogede er større end den tilsvarende andel i folkeskolen.

På de muslimske friskoler modtager over halvdelen af eleverne fripladstilskud, hvilket betyder, at langt fra alle kommer fra det Jan Andreasen kalder en elitær og ressourcestærk overklasse af indvandrefamilier.

Socialdemokratiet har i øvrigt netop stemt for en ændring af friskoleloven, der sikrer, at skolerne vedvarende kan få lov at være holdningsskoler, der selv bestemmer, hvem der optages. Det er selve grundideen i friskoletanken, som fremhæves i udlandet, men konstant møder modstand herhjemme.

Udgifterne til specialundervisning i de frie grundskoler stiger desuden i disse år mere end den tilsvarende udgift i folkeskolen. Dertil kommer, at en københavnsk folkeskole i gennemsnit modtager cirka 63.000 kr. i driftstilskud pr. elev, mens en københavnsk fri grundskole må klare sig for omtrent det halve - nemlig 33.000 kr. pr. elev.

Friskolebørn klarer sig

Alle disse fakta til trods mundede ud i, at Rambøll Management i efteråret udarbejdede en undersøgelse for Undervisningsministeriet, der fastslår, at de tosprogede elever i de frie grundskoler klarer sig bedre end tosprogede i folkeskolen.

Årsagen er bl.a. et bedre forældre-skole samarbejde, respekt for modersmåls-undervisning, engagerede lærerkræfter, sprogtilegnelse i fritidsordningerne etc.

PISA København giver et tilsvarende billede og kommer endda til den konklusion, at man ikke uden videre kan sige, at spredning af tosprogede med rund hånd skaber øget integration. Hvis man derudover vil undgå, at elever testes inden skolestart, for at kende deres niveau, må man anstrenge sig for at gøre det mindre problematisk og 'farligt' at være en fri grundskole.

Regnestykket er jo simpelt: For mange svage elever giver dårlige resultater/karakterer og øgede udgifter, der er svære at få dækket, hvilket øger det ministerielle tilsyn og kan skabe trussel om lukning!

Det er velkendt, at socialdemokratiske kræfter vil gøre skolefriheden i Danmark til en parodi.

Men det er trist, når der gribes til hurtige og populistiske indspark i en debat, der havde bedre af visionær og konstruktiv skolepolitik frem for 'politiske synsninger' affødt af frustration.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her