Læsetid: 3 min.

Frisøren fra bambushjemmet

Quang tog til Ho Chi Minh City og levede på gaden af én grund: Det var langt væk fra hans hjemby Hanoi
25. april 2006

Vi finder Quang på 15 år på drengehjemmet "Den lille grønne bambus" i nærheden af Ho Chi Minh Citys backpackergade Pham Ngu Lao Street. Her finder hjemmets leder, Phat Do Thi Bach, tit de gadebørn, som hendes lille, spartanske hjem kan tage sig af, hvis hun får lov. Hun har arbejdet med gadebørn i ni år og ved, hvor og hvornår hun kan finde dem.

Drengene tigger hos turisterne, bliver brugt af hotelejere som agenter for ludere og af narkohandlere som heroinbude, fordi de er for små til at blive mistænkt af politiet.

Midt i Ho Chi Minh Citys hyperenergiske vækst, susende trafik og spejlblanke skyskrabere er "Den lille grønne bambus" et helle for de børn, der er blevet tabt i svinget i Vietnams eksplosive væksteventyr. Hjemmet har ligget der siden 1992, og det er berømt i kvarteret, så mange af børnene finder selv herhen for at få hjælp, andre bliver bragt herhen af politiet.

I sidste uge kom der syv børn, fortæller Phat, og fire af dem bor her nu. Det er ikke altid, at Phat kan holde på drengene, hvis de har levet længe på gaden uden faste rammer, for de skal gå i skole, når de bor her. Deres uddannelse betaler Vietnams socialministerium for; Phats hjem betaler resten.

For tiden får Phat hjælp til hjemmet af Dansk-Vietnamesisk Forening og begrænset økonomisk støtte fra den danske ambassade i et par år. Der hænger tegninger på væggen, og drengene sover på en række af metalkøjesenge, men der er hverken madrasser, noget videre møblement eller legetøj at se. Phat viser os et skab, hun lige har købt til drengene. Det er et slidt, stort skrummel, som en dansker ville have smidt lige på lossepladsen.

Moderen solgte stoffer

En pige, som Phat tidligere havde hjulpet, tog Quang med hen til Phat i november. Han sov i parken, men var blevet berøvet af de andre gadebørn.

Quang var stukket af fra sin mor i Hanoi, som var 16, da hun fik ham, og som han fortæller os nu er røget i fængsel for gambling og for at sælge stoffer. Han er meget vred på sin mor og tog til Ho Chi Minh City, fordi det ikke var Hanoi.

Men Ho Chi Minh Citys gader var barske ved ham. Nu bor han på det grønne bambus-hjem og vil gerne være frisør. Han er genert, men kan alligevel godt lide at fortælle om sit liv. Og så lærer han engelsk og vil gerne øve sig.

- Hvad er din største drøm?

"At blive rocksanger som Steve Tyler fra Aerosmith eller frisør."

- Hvad er det sidste, du har købt?

"Nogle beholdere til hårspray."

- Hvilket land er det bedste i verden?

"Himlen måske?"

- Hvad tror du på?

"Mig selv."

- Hvad tjener du om måneden?

"Ikke noget. Engang imellem får jeg lov at vaske nogens hår og får lidt penge for det."

- Hvem er dit forbillede?

"Jeg har mange. Men Steve Tyler fra Aerosmith er måske det største."

- Hvad er du bange for?

"At være ude af kontrol. Når en situation er ude af kontrol, eller jeg selv kommer det."

- Hvornår sker det?

"Når jeg kommer i en situation, hvor jeg er nødt til at gøre noget, jeg ikke har lyst til."

- Hvad er det vigtigste i dit liv?

"Succes."

- Hvad gør dig lykkelig?

"Succes."

- Hvad er det sidste, du har spist?

"Kylling. - Nej, fisk!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her