Læsetid: 3 min.

I frit fald gennem ordene

Mathilde Walter Clark begiver sig i sin anden bog på opdagelse i ingenmandslandet mellem ord og ting
18. august 2005

Under læsningen anvendte jeg Mathilde Walter Clarks novellesamling Tingenes uorden til at klaske fire bananfluer, som efterlod seks blodstreger på forsiden.

Det virker relevant at notere, fordi Tingenes uorden handler om forholdet mellem ordene og tingene. Det kan man også se på omslaget, som består af den slags ord, som sidder på køleskabsmagneter, kan samles til digte på en køleskabsdør og altså befinder sig i en slags ingenmandsland mellem materie og begreb. Det er i dette ingenmandsland, Walter Clark har begivet sig på opdagelsesrejse.

For nogle af hovedpersonerne forsvinder ord ud af ordforråd, og det de betegner, forsvinder med. For andre er det tingene, der forsvinder først. For andre igen er der et enkelt ord, der ændrer deres liv: såsom "kort" eller "idiotisk". Endelig er der dem, såsom sproggeniet Rasmus Rask, for hvem livet består af én lang søgen efter "den korteste afstand mellem væsen og fænomen."

Det lyder måske tørt, men det er det ikke. Rask begiver sig for eksempel på en sprogrejse, hvor "omstændigheder gjorde, at noget af turen fandt sted i et dejtrug," før han finder den endelige stilhed. En kontormand forelsker sig i en giraf, hvorefter det helt enkelt er omverdenen, der forsvinder langsomt ud af hans lykkeligt tågede bevidsthed, altimens konen græder, børnene bliver sendt hjem til bedsteforældrene, og alting går i opløsning.

Fra hverdag til allegori

Tingenes uorden er Mathilde Walter Clarks anden bog, opfølgeren til den morsomme reklamesatire Thorsten Madsens ego og til en række klistermærker, sat op rundt omkring i byen, hvor forfatterinden annoncerede efter en mæcen. Hvor langt hun er kommet med det projekt, ved jeg ikke. Men hun er sjov, frk. Clark, og det er hun også i de nye historier, der hælder mere mod den barokke side af talentet, der allerede optrådte i debuten. Til gengæld har vi bevæget os langt fra reklameverdenens hverdagslige genkendelighed og mod et mere mytisk-allegorisk univers, hvor mennesker hedder A eller B, og byer ligner blandinger af Hjørring og New York eller slet ikke rigtigt har nogen anden identitet end den der kan skimtes fra et køkken, hvis omverden er ved at gå under i disen fra en glemt katastrofe.

Forbilleder er lakoniske mystikere som Dostojevskij og Kafka, og nogle gange ligger de stadig lige lovlig tæt på, som i den ellers mægtigt atmosfæretætte "Naboen", hvor en mand i en newyorksk brownstone-lejlighed bliver drevet til vanvid af sin nabos uhyggelige latter. Det skal også nævnes, at Mathilde Walter Clark skal lære at sætte kommaer og stave til "enerverende" og "J.P. Jacobsen", så effekten af hendes fint drejede similer og ordlege ikke spoleres.

Men først og fremmest skal der herfra udtrykkes stor fornøjelse ved, at der er kommet en så tør, underfundig og barok forfatterpen på arenaen, og at det dermed er blevet muligt at tage en historie om at glemme ordet "fiskefilet", skrue den op i en evigt ord-udslettende acceleration og endelig bringe den logisk til så smukt et klimaks som det her, der begynder med at hovedpersonen Otto Hoffmeyer er kommet ombord i en flyver, der bevæger sig mod en spansk turist-ø, mens Ottos ordforråd hastigt svinder: "Efter at have hældt kaffen ned i magasinholderen foran ham, lagt cocktailbærret på plads i sidemandens notesbog og arrangeret en wienerschnitzel i brystlommen, tog han den lille salat, noterede sig de hvide trætoppe udenfor, trykkede på knappen, rejste sig og gik hen mod udgangen. Her tog han godt fat om håndtaget og hev til, mens han glædede sig over ændernes susen og den fandens elg, der ligesom vendte vindens brag for altid. Otto Hoffmeyer styrtede i mangel på begreb."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu