Læsetid: 3 min.

Frit valg

4. juli 2003

USA HAR skruet bissen på i kontroversen med EU om de gensplejsede afgrøder. Og skruet op for en skinger tone, som den bioteknologiske industri ellers har forsøgt og igen har forladt i Europa – efter at have brugt en del millioner på virkningsløse reklamekampagner. Nemlig påstanden om, at modstanderne af gensplejsede afgrøder i virkeligheden er kyniske på grænsen til det morderiske, fordi der bliver hungersnød i verden, hvis man siger nej til gensplejset mad.
Præsident Bush gav den endda en ekstra tand, da han forleden holdt tale på årsmødet for Monsanto og de andre bioteknologiske selskaber i Washington: Europæernes afvisende holdning er årsag til sult og elendighed i det sydlige Afrika, fordi disse landes regeringer ikke tør investere i moderne bioteknologi af frygt for den europæiske reaktion.
Samtidig havde det amerikanske landbrugsmini-
sterium, sammen med bistandsagenturet USAID og udenrigsministeriet samlet landbrugs-, sundheds-
og miljøministre fra 120 lande – især udviklingslande – til konference om samme tema i Sacramento, Californien.

SVAGHEDEN i de amerikanske argumenter er, at de ikke har hold i den faktiske udvikling indtil nu. Der er lovende muligheder for fattige småproducenter og sultne mennesker i den tredje verden i bioteknologisk planteforædling. Men indtil videre har den faktiske udvikling været rettet mod at tjene store penge på det industrielle landbrugs masseproduktion til de mest købedygtige markeder.
Og det er virkelig store penge. De amerikanske producenter og eksportører har tabt milliarder og atter milliarder på grund af den europæiske vægring ved at give de nye produkter adgang til det indre marked og tillade, at nye gensplejsede frø får lov at spire i EU’s jord.
Ud fra tabet af markedsandele – især til Brasilien – forstår man da godt, at USA føler sig presset til en sag i verdenshandelsorganisationen WTO. Men det er svært at se, hvad de får ud af den, hvis da ikke sagsanlægget i virkeligheden har indenrigspolitisk adresse, nu da George Bush er i gang med at samle penge til sin næste valgkamp.
EU er nemlig, som nævnt her i avisen i går, meget tæt på at ophæve sin blokade af de nye gensplejsede organismer. Sikkerhedskravene, sporingsreglerne og reglerne om mærkning er ved at være på plads. I Danmark er der også ved at være enighed om de regler, der skal sikre, at traditionelle og økologiske landmænd ikke får deres afgrøder forurenet med pollen fra gensplejsede planter – eller får erstatning, hvis det alligevel sker.
Men EU’s forbrugere kan ikke se deres fordel i at købe gensplejset mad. Den holdning vil næppe ændre sig, selv om USA vinder sagen i WTO.

MÅSKE har de modstandere, der til tider lyder lige så skingre som Bush, alligevel ret, når de siger, at det hele er led i et stort anlagt komplot for
at få verdensmagt over selve midlerne til livets opretholdelse.
Det mener den erfarne indiske aktivist Vandana Shiva. Hun ser det hele som et forsøg på at få verdensmonopol på fødevarer og tvinge alverdens bønder i alverdens lande til at købe deres frø af Monsanto og de andre bioteknologiske firmaer. Og opgive deres tusindårige traditioner for selv at dyrke og forædle deres afgrøder. Det er friheden og uafhængigheden mod »bio-imperialismen«, mener hun.
Med andre vendinger siger miljøorganisationen Greenpeace noget tilsvarende. USA opfører sig på dette område som en »slyngelstat«, der vil påtvinge alle andre lande deres egne standarder – med det endemål at få fjernet alle restriktionerne og overtage hele den globale fødekæde, fra jord til bord.

LIDT MINDRE bombastisk kan man i hvert fald se konflikten som et tydeligt eksempel på forskellen mellem det amerikanske og det europæiske syn på globaliseringen. For mange amerikanere handler det først og fremmest om at fjerne alle hindringer for den frie verdenshandel. Hvis en vare er god nok for dem, så må den være god nok for alle.
Derfor kan de se sig selv som befriere, når de besætter oliefelter i Irak og dermed på længere sigt får magt til at undergrave oliekartellet OPEC.
På samme måde kan de måske se sig selv i et positivt lys, hvis de går videre i deres GMO-offensiv til også at kræve de regler om adskillelse og mærkning og sikkerhed og anvendelse af forsigtighedsprincippet fjernet, som EU møjsommeligt er ved at få indført.
De fleste europæere ser det frie marked som en god tjener, men en streng herre, hvis ikke man sørger for spilleregler, der sikrer det enkelte land og den enkelte forbruger retten til at vælge frit – på et velinformeret og trygt grundlag.
Imens kan u-landenes regeringer bare se sig brugt som kastebold – mens de venter på de afgrøder, der virkelig kan gavne dem.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her