Læsetid: 3 min.

Friværdi og merværdi - når flere får for meget og flere får for lidt

Værdikamp. Man kan ikke leve af mursten alene. Men man kan heller ikke leve af kærlighed og postevand
11. marts 2006

"Får du nok ud af din friværdi?" Spørgsmålet dukkede for nylig op i min indbakke i lige linje med de inciterende spammails, der lover alskens forbedringer, udbedringer og forlængelser. Som om friværdien måske ligefrem er knyttet til sidstnævnte. Vedhæftet er et link, der sporenstregs leder videre til Den store realkredit-test, hvor man kan afprøve sin paratviden på området, så fort man har indtastet sine personlige data. Og så skal man bare lige krydse af, om man er boligejer. Hvis ikke, skal man se at blive det i en fart. Det er nemlig tæt på at være sidste udkald. Og når først man har udset sig drømmeboligen, er det nyttigt at være fortrolig med vokabularet på ejermarkedet og på forkant med processen omkring køb eller salg. Testen henvender sig nemlig også til dem, der allerede har sikret sig økonomisk helt frem til rejsen til det hinsides. En pensionsopsparing eller arvesikring om man vil. Signalværdien er ikke til at tage fejl af.

Samtidig er en kendt dansk skuespiller begyndt at tone frem i reklameblokken i den bedste sendetid som søjle for en anden kreditforening. "Der er mange muligheder, hvis du har fast ejendom," bebuder han. Hvis ikke, er dine muligheder stærkt begrænsede, forstås. Er man boligejer, er broen til fremtiden bygget med lykkepiller. Den lyksalige skuespiller og husindehaver kan også fremvise en ung og smuk kæreste, der genkendes som dansk supermodel - uvist om hun er kommet med friværdien. Sammen signalerer de klart, at man er udenfor, såfremt man ikke ejer noget. Eller nogen.

Der er dem, for hvem boligprisernes tilsyneladende fortsatte himmelflugt kalder smil frem. Og så er der dem, der fortvivles og forstemmes. For selv om de satte deres lid til, at priserne på fast ejendom ville stagnere, peger de seneste tal fra Realkreditrådet på, at det forgangne års prisstigninger på ejerboliger er de største i det seneste decent. Er man bosat i København, er der tilmed tale om, at en ejerlejlighed er steget med op til 34 procent i forhold til sidste år. Og der står man så. Med en kassekredit, der ikke har bare den mindste andel af pant i friværdien, som tiden ellers dikterer. Og et budget, der tilkendegiver, at man heller ikke just har udsigt til friværdi i den nærmeste fremtid. Man tøver og venter på, at priserne skal falde til et normalt leje.

"Nej, men du skal da købe nu!" synes flertallet at mene. Man ved, at de meget vel kan have ret. Alligevel nager tvivlen. Hvad nu, hvis der vitterlig er tale om en boble? Sådan én kan jo briste. Noget der uværgerligt kommer til at ske omtrent samme dag, som man selv skriver under på købsbeviset. Overladt til x antal sparsomme kvadratmeter på en gade, hvor friværdien er ved at vokse husene over hovedet. Og hvor naboerne ikke rigtig har noget at miste, fordi de købte for længe siden og har tjent så meget på deres bolig, at de har investeringer andetsteds. De har allerede forvaltet deres friværdige formue i fritidsboliger eller andre byggerier, der er steget tilsvarende. Boligmesser om køb af ferieboliger i udlandet som investeringsobjekt er ikke de bemidlede boligejere fremmede. Der er snart sagt ikke den sydeuropæiske solkyst, der ikke er pansat af kroner fra danske rødstenshuse.

Og alt imens boligejerne er i færd med at spekulere i sekundære boliger, må de, der venter med at købe primærbolig, søge nordpå. Og dermed hentydes ikke til det fasionable Nordsjælland. Næ nej. I Hobro, Randers og Frederikshavn er alt - og især boliger - nemlig meget billigere. Og det er da en trøst, når man nu arbejder freelance det meste af tiden, og befordringsgodtgørelser er overflødiggjort af en direkte internetopkobling.

Før man læsser flyttevognen, er der måske alligevel grund til at mane til besindelse. I sin kvartalsrapport advarer Nationalbanken således om, at stigningstakten ikke kan vare ved, og fremhæver, at der er træk ved den seneste udvikling, som er decideret usund og med til at øge risikoen for, at opsvinget er løbet af sporet. Onde tunger hævder sågar, at renten langsomt er begyndt at stige. En procent i år, spår man. Og det er en markant stigning, der kan mærkes på huslejebudgettet og vil medføre mere stabile boligpriser. Er man helt galt afmarcheret, hvis man venter?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her