Læsetid: 4 min.

Frost på udsatte steder

11. december 1996

BYER OG BILER er en blodig blanding. Ikke bare for mennesker, men også for byen som levende organisme.
Frem til 1960'erne var byplanlæggere tilbøjelige til at se sådan på det, at biltrafikken var byens livbringende blodårer, selve dens pulsslag. Da Eisenhower-regeringen for 40 år siden fræsede USA's inter-state system af motorveje fra Atlanterhav til Stillehav, lobbyede alle storbyers handelskamre for, at vejene skulle skære hinanden midt i deres by. Så var omsætning og velstand for bymidten sikret. Hvert et handelskammer fik en motorvejskrydsning at glæde sig over. Og de amerikanske byer fik de levevilkår, deres endnu tilbageværende indbyggere døjer med.
For forholdet mellem motorveje og bymidter viste sig i USA at være det modsatte af det, man havde regnet med: Vejene pumpede ikke liv ind i byerne. De pumpede liv ud af dem. Gadegennembrudene, nedrivninger, parkeringsørkener, larm og dunst fik den velhavende del af befolkningen til at flygte ud til forstæderne (hvorfra de nu nemt ad motorvejene kunne suse ind til deres arbejdsplads i bymidten). Da i løbet af 1970'erne trafikbelastningen i motorvejsskæringerne blev for stor, byggede myndighederne motorringvejssystemer rundt om byerne. Og vups! Dér, hvor ringvejen krydsede de oprindelige motorveje, sprang en helt nyt krins af satellitbyer op. Med butikker, kontorer og fabrikker - fjernt fra den gamle bymidtes slum. Farvel og tak til city. Suburbia rules.

HELT SÅDAN HAR DET vel ikke været i Danmark. Eller hvad? Også vi prøvede at pumpe mest muligt trafik ind i byerne - med alt, hvad det indebærer af forringelser af deres livskvalitet. Også vi oplever, at de gamle bymidters handelsliv nu er truet af motorvejsbefordrede indkøbscentre. Gadegennembrudene gav vort riges hovedstad en ilde medfart helt frem til 1960'erne, hvor troen på biªltrafikkens helsebringende virkning for byen først slap op, da det monstrøse Sø-ring projekt amputeredes ved - af alle steder - Fredensbro.
Kulturkriteren og arkitekten Poul Henningsen var almindeligvis begejstret for teknikkens fremskridt. Men uforeneligheden mellem bil og by påpegede han tidligt. I 1965 gjorde han i digtet Drømmenes København et bittersødt tilbageblik til trafikdiskussionen i 30'erne:
Vi advarede dig mod din nye elsker, bilismen.
Ikke af principiel modstand mod nye elskere.
Men han var for smart og moderne.
Han lurede på dig om hjørnet,
og du kendte kun til at rystes afsted i en sporvogn.
Vi sae dig at disse hektiske favntag før eller senere
måtte og skulle ende i slagsmål og kvælning.
Hade du husket, at lige børn elsker bedst,
ville de hurtigbaner forlængst være bygget.
Men du kørte kortsynet vidre ad gamle slidte spor.

DET ER TRAFIKKENS kvælertag på bymidten, som Københavns trafikborgmester Bente Frost (V) i morgen fremlægger 'idéoplæg' til at gøre noget ved. Og tanker er der skam i oplægget, der allerede er sevet til offentligheden.
Udgangspunktet forklarede Bente Frost i TV-Lorry: "Da nu folk er så uvillige til at opgive deres bil, må vi gøre det så svært som muligt for dem at bruge den i byen." Biltrafikken skal efter oplægget så vidt muligt gennes ud af middelalderbyen: Knippelsbro skal kappes for private biler, Kr. Bernikowsgade ligeså, og P-pladser på Indre Bys gader nedlægges. Trafikken til byen skal fordeles fra et sammehængende ringvejssystem bestående af H. C. Andersens Boulevard, Farimagsgaderne og Søgaderne, og dette ringvejssystem skal ovenikøbet gøres grønt med midterrabatter og andre 'miljøvenlige' påhit.
Men, men, men. Selv om trafikborgmester Frost ikke skal høre et ondt ord fra os om nogen bil, hun jager væk fra noget sted, må vi konstatere - årstiden in mente - at nissen flytter med. Eller rettere: Den flytter bare et andet sted hen. Det er jo ikke et opgør med bilismen som sådan, borgmester Frost indleder. Hun flytter bare rundt på den, væk fra de smukkeste gamle huse, gader og pladser. Og selv om også det er påskønnelsesværdigt, er det ikke til megen opmuntring for dem, det i stedet går ud over. Og så længe manøvren ikke kobles med en massiv opprioritering af alternativet - mere nærhed mellem bolig, indkøbs- og arbejdssted og en dertil knyttet attraktiv kollektiv (og cykel) trafik for hele hovedstadsområdet - så forbliver den samlede miljøbelastning, målt i partikler, kvælstofilter, kultveilte, larm og ulykker den samme.

DET FROSTBÅRNE OPLÆG er stadig en hengivelse til trafikkens hektiske favntag. Herom vidner dets forslag om opførelse af P-kældre inden for ringvejssystemet: Kgs. Nytorv, Rosenborg Eksercerplads, Rådhuspladsen, og udvidelse under Israels Plads. Snedig elektronisk skiltning skal fortælle de tilkørende, hvor der er ledigt. Jovist, men så triller bilen jo allerede rundt ved byen, og det vil den blive ved med, indtil dens fører finder et sted at hælde den af. Om ikke andet ude i brokvarterene, som i det hele taget står som arvtagere til hver en bilkilometer, borgmester-oplægget får gjort kål på i Indre By.
Den forsatte forskrivning til bilismen kommer tydeligst frem i forudsætningen for overhovedet at flytte rundt på bymidtens trafik: Nemlig, at der opføres en motorvejstunnel under Københavns Havn. Som påvist i dette blads artikelserie i september, er der uhyggeligt mange miljøproblemer i begge ender af denne havnetunnel, som trafikminister Jan Trøjborg ubekymret har sat på sit lovprogram for indeværende folketingssamling. Tunnelen vil sandsynligvis øge den samlede biltrafik i hovedstadsområdet. Og både nord og syd for København vil tunnelen kræve nye motorvejsanlæg.
Bøh! Som PH skrev: "Ta' og hils dem alle fra mig!"

dr (David Rehling)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her