Læsetid: 4 min.

Frygt blokerer for gensidig forståelse

Muhammed-sagen er udtryk for en moralsk panik, hvor frygten regerer. Følelser og ubegrundet frygt er i eksperters øjne kommet til at spille for stor en rolle, og det kan hindre den gensidige anerkendelse
9. marts 2006

En kontroversiel stand-up'er tages af plakaten på Frederiksberg. Bane-Danmark fjerner S-togs-reklamen for Jørgen Bæk Simonsens bog om islam ved Nørreport.

Mange danskere føler sig klemt, og frygt er blevet et holdbart argument for egentlig irrationelle handlinger. Medierne avler uhensigtsmæssig frygt, når de påstår, at den globale muslimske revolution er på vej, og at vi alle bør tage os i agt. Hvem kommer og bortfører din lille datter i skolegården imorgen?

Frygten er nem at mobilisere og manglende kildebelæg og irrationelle handlingsmønstre præger debatten i kølvandet på Muhammed-tegningerne. Vi frygter og har ikke altid en reel grund, men det er frygtens logik. Frygten kommer ikke ud af det blå. Den mobiliseres, og når den først finder fodslag i vores bevidsthed, blokerer den for mere konstruktive tiltag og holdninger.

Frygtens natur

Frygten viser sig i disse dage som et kraftigt symptom, men "frygten kan manipuleres - og det bliver den," siger Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.

Frygt er i hans øjne en stærk følelse, og derfor spiller evnen til at manipulere med følelser en stor rolle - i forhold til enten at dæmpe eller forstærke frygten i befolkningen. Hér er det særligt politikerne og medierne, og særligt politikerne i medierne, der er ansvarlige for den strategi.

"Det behøver ikke at være overlagte forsøg på at fremme frygt, der dominerer den politiske dagsorden. Ofte vil ubeslutsomhed, uforberedthed og utydelige udmeldinger tolkes som grundlag for, at der er noget at frygte. At truslen mod Danmark eller danskere er blevet større. Og at Danmark er det næste mål for terror. Frygten som følelse er derfor forholdsvis let at fremme, men samtidig er den notorisk vanskelig at dæmpe igen. Folk bliver frygtsomme, fordi de gøres opmærksomme på, at der er noget at frygte", mener Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi.

Omkring frygtens logik udtaler han:

"Der er ingen 'logik' i frygtfølelsen - den er som oftest irrationel, og den fremmes som regel ikke af fornuftsbaserede sandsynlighedsberegninger, men snarere af frygten for det usandsynlige, men fatale, de dramatiske hændelser, snarere end af hverdagens sandsynlige hændelser."

Ifølge Michael Hviid Jacobsen kan man med rette betragte Muhammed-sagen som et udtryk for det, han kalder 'moralsk panik'. En frygt, som får næring af vores krænkede retfærdighedsfølelser, og hvor panikken giver sig til kende ved den ubegrundede frygt for og dæmonisering af for eksempel muslimer.

"Der, hvor frygt spiller en central rolle, er, når man føler sig uretfærdigt trådt på, og så skal der jo ikke mere til end folklore og rygter om, hvad imamer mener og har sagt, for at ophidse sindene hos danskerne. Så er vi ude i et forløb, hvor ting, man ikke har kildebelæg for, kommer til at spille en uhensigtsmæssig stor rolle," mener Thomas Højrup, professor i etnologi ved Københavns Universitet.

"Det er jo ekstremt ubehageligt, det Jens Rohde foreksempel fik sagt i forbindelse med de opdigtede muslimske mænd, som skulle have omringet og truet en lille skolepige og datter til en af tegnerne fra Jyllands-Posten. Han bruger en oplysning fra et fortroligt møde i en ømtålelig debat på tv, hvor han ikke kan forklare sig."

Sådanne udsagn er med til at gøre processen om at opnå gensidig anerkendelse imellem muslimer og danskere langt sværere, mener Thomas Højrup.

Frygtens blokade

"Frygt er en situation, hvor man får skabt et billede af det, man frygter, som er meget svært at bryde ud af, og noget af det eneste, man kan gøre for at mindske frygten, er at forsøge at forstå modparten og dennes frygt, så man får en gensidighed i sin forståelse af frygtens egen-logik, hvor frygten opbygges parallelt i to lejre. Vi skal forstå, hvad muslimerne er bange for i konfrontationen med et vestligt demokrati. Det er vi nødt til. Det kræver selvfølgelig, at man ikke frygter, at der er en overhængende muslimsk magtovertagelse på spil," siger Thomas Højrup.

Dér er vi så tilbage ved mediernes rolle i debatten.

Så længe der er aviser i Danmark, for eksempel Weekendavisen, som har en sådan tilgang til islam, så har man ifølge Thomas Højrup en vedvarende produktion af frygt og forestillinger om, at det ikke kan lade sig gøre at sameksistere i gensidig anerkendelse.

"For selvom vi forestiller os, at vi kan føre en dialog og få konflikten gemt væk, så er tesen jo udtryk for, at netop det er det farligste, vi kan indlade os på. Hvis vi lukker øjnene for islams infiltration i det danske samfund, så er vi virkelig mere naive, end den vestlige frihed tillader. Det er jo budskabet ved en sådan tese.

Og den spiller jo i vid udstrækning på, at vi skal frygte det, som ikke er særlig synligt. Hele den diskurs strider grundlæggende imod tanken om anerkendende integration."

Accept og konfrontation

Hele globaliseringstanken, som fulgte afslutningen på Den Kolde Krig, er ifølge Thomas Højrup blevet torpederet, og målsætningen er ikke det multikulturelle, men integrationen, hvor man assimilerer, og ikke anerkender, samfundsgrupper og fremmede kulturer, for at opnå en meget kollektiv form for velfærdsstat.

Det er scenariet i Danmark, og Thomas Højrup mener, at hvis man gerne vil være en nationalstat og blive anerkendt som en sådan, hvor det betyder noget, hvad Danmark mener, og samtidig gerne vil have aktiver i den muslimske verden, så er man nødt til at finde en måde at anerkende den muslimske verdens centrale domæne af tabuer på.

"Man er nødt til fra en officiel dansk side at finde en måde at anerkende islam på. Det må så være parret med at finde en måde at afkræve folk, der vil være en del af det danske samfund, en anerkendelse af det danske samfunds grundvilkår. Hvis den løsning ikke er mulig, så er det kun ikke-anerkendelse og konfrontation, der er dagsordenen", mener Thomas Højrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her