Læsetid: 3 min.

Frygt for løndumping ad bagdøren

Svensk forsker og tysk politiker beskylder EU-Kommissionen for at indføre netop nedstemte regler ad bagdøren. På sigt kan det true den nordiske model, mener de. Men dansk socialdemokrat 'ser ikke det store spøgelse'
28. april 2006

BRUXELLES - Fagforeninger og venstresiden af EU-Parlamentet kæmpede bravt, i lang tid og støttet af tusindvis af demonstranter i Strasbourg. De mente, at EU-reglerne om salg af tjenesteydelser ville føre til løndumping, hvis ikke vigtige dele af det omstridte servicedirektiv blev fjernet. I et hårdt kompromis blev EU-Parlamentet i februar enige om at fjerne de mest omstridte ordninger. Men nu kommer de ind ad bagdøren.

Det frygter Elisabeth Schroedter, der er er tysk EU-parlamentariker for de grønne og ordfører på sagen, samt Niklas Bruun, professor ved Arbetslivsinstitutet i Stockholm, der på vegne af den svenske regering forsker i arbejdsmarkedspørgsmål.

Anledningen til deres kritik er en opfølgning fra Kommissionen. Den har skrevet en vejledning til et andet direktiv, der skal sikre løn- og arbejdsvilkår for ansatte fra andre EU-lande, udstationeringsdirektivet. Og i Kommissionens vejledning dukker flere af de passager op, som parlamentet netop har smidt ud af servicedirektivet, fortæller Elisabeth Schroedter, der nøje har sammenlignet teksterne.

"Det er en håndbog for, hvordan direktivet skal tolkes," siger den tyske ordfører, efter en samtale med det tyske arbejdsministerium. Det bekræfter Ruth Nielsen, der er professor ved Handelshøjskolen i København og ekspert i EU og arbejdsret. "Kommissionens retningslinjer er soft law, det vil sige ikke-bindende regulering. De tages i betragtning ved fortolkning af de regler, de handler om," forklarer hun.

Nok med en sjakbajs

I kampen om et frit marked for tjenesteydelser vil EU-Kommissionen, særligt kommissæren for det indre marked, ireren Charlie McCreevy, gerne fjerne alt, hvad der generer virksomheder i at tilbyde deres tjenester i andre lande. På den anden side skal arbejdsmiljø og løn aftales, overholdes og ikke mindst kontrolleres. Og det er ved denne praktiske del, at Elisabeth Schroedter og Niklas Bruun er bekymret for Kommissionens vejledning. Kommissionens tekst siger nemlig blandt andet, at det er nok med en sjakbajs som kontakt, det udenlandske firma behøver ikke at have en repræsentant i eksempelvis Danmark.

"Vi ønsker så streng en kontrol som muligt. De lægger op til - forenklet sagt - ikke at kontrollere noget som helst," siger Lars Gulmann, advokat for LO, efter at have læst den nye vejledning. "Herhjemme ser vi for eksempel i forbindelse med østudvidelsen, at vi ønsker mere kontrol end regeringen. Og når der er tvivl om juraen, kan det her komme ind som et politisk argument," vurderer han. "Det er godt, at Niklas Bruun og EU-Parlamentet går i kødet på dem," siger han, men håber stadig, at vejledningen ikke får den store gennemslagskraft. LO vil nu beslutte, hvordan den følger op på sagen.

Ikke lige for retten

"Jeg er meget bekymret for, at det giver problemer og hindringer for en fleksibel og fornuftig forvaltning," siger Niklas Bruun.

På sigt frygter han for den nordiske model - hvor fagforeninger og arbejdsgiver aftaler reglerne for arbejdsmarkedet, mens andre EU-lande lovgiver om det samme. Bruun mener, at Kommissionens vejledning vil give "klare forhindringer" for princippet om, at alle landes systemer skal være lige for EU-retten. "Jeg er ikke sikker på, at Kommissionen er helt klar over de nordiske landes problemer," siger Bruun, og henviser også til, at Kommissionens tolkning af retspraksis i vejledningen er "tvivlsom".

Ole Christensen, dansk socialdemokratisk EU-parlamentariker og medlem af arbejdsmarkedsudvalget, er ikke så bekymret. "Jeg ser ikke det store spøgelse," siger han. Christensen mener, det er "alt for tidligt med bål og brand", og modsat sin tyske kollega og Nikolas Bruun ser han ikke den store trussel for den nordiske model. "Kommissionen kommer jo ikke med noget, der ødelægger den danske arbejdsmarkedsmodel," siger han. Ole Christensen vil satse på de kommende forhandlinger i Parlamentet.

Kommissionen vil nu i et år overvåge situationen i medlemslandene. "Medlemslandene bliver nødt til at anstrenge sig for at leve op til reglerne i direktivet," var budskabet fra Kommissionen.

"Vi er godt klar over kommentarerne," siger Katharina von Schnurbein, talskvinde for arbejdsmarkeds-kommissær Vladimir Spidla. Den kommende tid skal bruges til at se på situationen i de enkelte lande. Om et år vil Kommissionen lave en rapport og - om nødvendigt - indlede retssager mod enkelte lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu