Læsetid: 4 min.

Frygt for middelklassen

Når finansminister Thor Pedersen (V) på tirsdag præsenterer VK-regeringens sjette finanslovsforslag, kan middelklassen endnu engang ånde lettet op. Der bliver ikke rørt ved velerhvervede rettigheder, og hverken regeringen eller de store oppositionspartier vil tage brugerbetalings-instrumentet i brug, der kan lette finansieringen af danskernes stadigt stigende efterspørgsel på god service.
25. august 2006

Brugerbetaling er blevet tabu for de store partier

Men landspolitikerne kan ikke på længere sigt slippe uden om at tage ansvar for prioriteringerne. Øget brugerbetaling kan blive en nødvendighed, hvis den nuværende udvikling fortsætter, vurderer professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet, der sad med i Velfærdskommissionen.

"Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være så tabubelagt. Det er lettere perverteret, at vi er havnet der, hvor politikere er bange for deres vælgere. Når man er ude i forsamlinger, er mit indtryk, at danskerne godt ved, hvor det klemmer," siger han.

Jørn Henrik Petersen efterlyser en grundlæggende debat om brugerbetaling og om grænsen mellem, hvad der er privat og offentligt ansvar. Piller, indsprøjtninger, lægehjælp, tandlægeregning - der er ingen logik i, hvad der er brugerbetaling på i dag, og hvad der er fuldt skattefinansieret. Det samme gælder spørgsmålet om, hvad der er behovsbestemte ydelser, og hvad der følger med at have en bestemt alder.

"I dag er systemet et syndigt rod af historiske tilfældigheder. Vi trænger til at få ryddet op," siger han.

Velfærdsreformen, der hævede tilbagetrækningsalderen, tager slet ikke højde for de kommende års pres på den offentlige service.

"Når skattestoppet er blevet en hellig instans i dansk politik, og kravene og forventningerne vokser, er man nødt til at spørge sig selv, om man kan finde andre finansieringskilder," siger Jørn Henrik Petersen.

Han anser det for begrænset, hvor meget der kan komme ud af øget effektivisering i den offentlige sektor, der er præget af en ældre arbejdsstyrke end den private.

Forbereder politikerne befolkningen ordentligt på øget brugerbetaling, kan det gå lige så fredeligt for sig som ved velfærdsreformen, mener han.

"Alternativet er utilfredse borgere og lokalpolitikere. Uanset alle ministerielle besværgelser, er der en klemme på kommunernes mulighed for at indfri befolkningens forventninger. Og den vil kun blive mere markant i de kommende år," siger Jørn Henrik Petersen.

Også LO og Kommunernes Landsforening har flere gange forsøgt at åbne en debat om øget brugerbetaling og afskaffelse af aldersbestemte ydelser. Velfærdskommissionen foreslog selv i sin rapport sidste år brugerbetaling på blandt andet lægebesøg og hjemmehjælp, øget egenbetaling i uddannelsessystemet og udfasning af særordninger for ældre. Tanker, som straks blev skudt ned af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

V afviser brugerbetaling

Fra de centrale partier på Christiansborg erkendes det dog, at det kan blive vanskeligt at honorere de forventninger, som politikerne selv har været med til at skabe om bedre service i de kommende år.

"Vi politikere er med til at hæve forventningspresset. Ingen kan sige sig fri. Og det kan munde ud i en krævementalitet, som er usund. Der er ingen tvivl om, at brugerbetaling kan være med til at ændre 'gratisopfattelsen'. Men indfører vi brugerbetaling på en række områder, vil kommunerne flytte fokus over på de steder, hvor de kan tjene penge. Det bliver en slags skatteskrue, siger Jens Rohde, Venstres politiske ordfører.

Han fastholder, at det er op til kommunerne at prioritere lokalt. Når regeringen prioriterer den ene gruppe borgere frem for andre, er der ingen klapsalver:

"Da vi gav skattelettelser, fik vi fornærmede henvendelser fra folk, som brokkede sig over en skattelettelse på 500 kroner. Det var jo ingenting, og folk mente, at de var til grin. Men tager man 500 kroner fra folk, siger de, at vi ødelægger hele deres økonomi," forklarer Jens Rohde.

Den konservative socialordfører Tom Behnke mener, at fremtidens ydelser bør være mere behovsbestemte:

"Nogle gange kan det være svært at komme frem til kommuneskranken for velbjærgede, der kræver deres ret til det ene og det andet. Folk holder sig ikke for gode til at køre op i BMW'en og få et brilletilskud på 68 kroner. Alt for mange er ikke i stand til at lægge bånd på sig selv. Det er en giftig holdning, at bare fordi man har betalt sin skat, skal man kræve ind. Vi er nødt til at lave nogle mere barske spilleregler - ellers er der til sidst ikke råd til dem, der har brug for hjælp," mener Tom Behnke.

Han vil dog ikke selv foreslå brugerbetaling på eksisterende ydelser. Alt, hvad der i dag er gratis, skal også være det om ti år, mener Tom Behnke.

Socialdemokraterne vil ikke selv stille forslag i forbindelse med finansloven om øget brugerbetaling. Partiets strategi for, hvordan danskerne kan få bedre service, kører ad to spor: Det ene er at hæve væksten generelt i det offentlige forbrug, så kommuner og regioner får flere penge til at honorere servicekravene. Det andet er indførelsen af tilkøbsydelser, så det offentlige - eksempelvis sygehuse og hjemmehjælpere - får lov til at sælge ekstra-ydelser til borgerne.

"Jeg er ikke i tvivl om, at efterspørgslen på service vil gå langt udover, hvad vi kan honorere. På et eller andet tidspunkt bryder regeringens strategi sammen. Så bliver den enten nødt til at prioritere og fortælle, hvilke ydelser der skal skæres fra. Eller også må den betale, hvad det koster, og så stjæler man Bendt Bendtsens skattelettelser. Og så er der ingen grund til, at de konservative sidder i regering," siger finansordfører Henrik Sass Larsen (S).

Under VK-regeringen har befolkningen fået bedre muligheder for at vælge det offentlige fra. For ringe forhold på landets offentlige sygehuse, skoler, plejehjem og daginstitutioner kan derfor føre til, at folk selv betaler lidt ekstra for en privat løsning. Altså en indirekte brugerbetaling.

Den udvikling har Jens Rohde ikke noget imod.

"Det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg tror ikke, at den offentlige sektor bliver mindre. Selv den mest hardcore socialist behøver ikke at bekymre sig om størrelsen på den offentlige sektor," siger hun.

Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu