Læsetid: 3 min.

Frygt for politisering af terrorforskningscenter

De radikale og Dansk Folkeparti har gjort fælles front i kravet om mere dansk forskning i terror- og islamisme. Men enigheden ender, når det gælder, hvad der konkret skal forskes i, og det kan betyde politiseret forskning
10. november 2006

Det hører til sjældenhederne, at Dansk Folkeparti og De Radikale stiller op med det samme krav til regeringen. Særligt når kulturelle minoriteter eller islam er indblandet. Men det var, hvad der skete, da begge partier stillede forslag om oprettelse at et nyt center for forskning i islamisme og terror til finansloven. Det har de nu fået: 10 millioner til et forskningscenter placeret under Forsvarsministeriet, og nu skal det så defineres, hvad der egentlig skal forskes i.

Og så rækker enigheden pludselig ikke så langt længere, for hvad er fokus? Skal man forske i, hvordan islamismen forårsager terror, eller hvordan mennesker bliver tiltrukket af islamismen - hvordan man bliver radikaliseret?

"Det, vi vil have undersøgt, er det første. Hvad er det ved islamismen som åndsbaggrund, der driver folk til terror? Hvis vi havde flere penge, kunne vi også have inddraget den anden dimension, men det har vi ikke, så det er ikke det, vi vælger at koncentrere os om her," siger Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Anderledes stiller det sig for De Radikales ordfører, Naser Khader:

"Begge dimensioner er vigtige, for vi ved simpelthen ikke nok om de forskellige former for islamisme. Men det allervigtigste er jo, hvordan vi undgår, at unge mennesker radikaliseres til voldelig fanatisme," siger Naser Khader.

Frygt for politisk styring

Problemet ved et indledende valg af fokus er, at fokus forventes at blive afgørende for, hvem der kommer til at udføre forskningen og dermed risikerer at få afgørende indflydelse på den rationalitet, der bliver produceret til politikerne som beslutningsgrundlag. Det har startet en debat om politisering af det nye forskningsorgan med paralleller til en tidligere særbevilling på finansloven, da historiker Bent Jensen, der særligt havde beskæftiget sig med danske venstreorienteredes angivelige kommunismesympatier, fik fire millioner kroner til koldkrigsforskning.

Den internationalt førende svenske terrorforsker Magnus Ranstorp finder, at det vil være en spildt mulighed, hvis udgangspunktet på forhånd ligges fast af politikere:

"Danmark kan få en førende europæisk position og være en rollemodel, hvis det sætter ressourcerne ind og fokuserer på en syntese af de to tilgange. Man kan ikke meningsfuldt tage ét aspekt ud, og hvis man som Jesper Langballe vælger at fokusere på det åndeligt voldslegitimerende i islamismen, så får man kun en brik af puslespillet. Hvor vigtig den teoretiske viden om islamistiske gruppers tankesæt end er, er den ikke særlig anvendelig eller valid uden forståelse for den praktiske radikaliseringsproces også, og i Danmark er det vel trods alt radikaliseringen og fremmedgørelsen, der udgør det største problem," siger Magnus Ranstorp.

Institutleder på Carsten Niebuhr Instituttet, Jørgen Bæk Simonsen, har den seneste tid været skydeskive for voldsom kritik fra såvel Langballe som Khader. Han frygter, at konstruktionen af forskningscenteret under Forsvarsministeriet er "udtryk for en målrettet politisk styring af, hvad der skal forskes i." "I virkelighedens verden er begge de to fokusområder vigtige sider af den årsagssammenhæng, man formoder eksisterer. De er ikke i modstrid med hinanden, men med det meget begrænsede beløb, der er til rådighed, er det svært at forestille sig, at man - som man naturligvis burde - får et både-og perspektiv. Konsekvensen kan meget let blive et bestillingsarbejde, så de 'spørgsmål', man stiller, bliver besvaret, lige som man ønsker det," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Ikke kun dansk fokus

Magnus Ranstorp mener ikke, placeringen i sig selv behøver være et problem, men anbefaler kraftigt, at flere forskellige perspektiver og tilgange bringes i spil:

"Så længe forskerne har reel akademisk frihed, så er placeringen uproblematisk. Til gengæld er det selvfølgelig et problem, hvis midlerne gives til én forsker, der har en bestemt linje eller mission. Det er et uhyre komplekst forskningsområde, hvor man ideelt sammensætter et forsker-team med forskellige kompetencer - og også gerne forskellig nationalitet", siger Magnus Ranstorp.

Hvad angår internationale input er Langballe og Khader helt enige, "hvis bare de kan finde pengene", siger Khader, der kalder det "vanvid" kun at fokusere på Danmark:

"Jeg ville også ønske, at ressourcerne var til, at vi kunne indgå i samarbejde med forskningscentre i udlandet. Vi har behov for al den specialviden, vi kan få på området, og islam og terrorforskning er i det hele taget et område, hvor vi bør investere i mere viden" siger Jesper Langballe.

Spørgsmålet, der står tilbage, er hvilken viden folketingets flertal nu vil investere i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her