Læsetid: 4 min.

Frygten går til valg i Iran

De iranske vælgeres uberegnelighed og de uigennemskuelige magtkampe bag præstestyrets slør, gør det vanskeligt at forudsige udfaldet af dagens præsidentvalg i Irak
24. juni 2005

I dag skal iranerne for anden gang til valgurnerne i det, der ligner det vigtigste præsidentvalg i den islamiske republiks 27-årige historie. Det er første gang nogensinde, man har måtte indføre en anden runde, og der er lagt op til en gyser. På den ene side står Akbar Hashemi Rafsanjani, den gejstlige ekspræsident, der fik 21 procent af stemmerne ved valget i fredags. På den anden side står den konservative borgmester i Teheran, Mahmud Ahmadinezhad, der var undertippet, men chokerede Iran med 19 procent af stemmerne. For magteliten er det en kamp mellem "en ældre generation, der kæmpede imod monarkiet og har to et halvt årtis erfaring med nationalt lederskab" og "en yngre generation, hvis formative erfaring var Iran-Irak krigen, og vil have større indflydelse i landets affærer", opsummerer Iran-eksperten Bill Samii. Den gennemsnitlige iraner opfatter valget som værende mellem "dårligt" og "værre", mener de fleste analytikere. På Irans anspændte, udenrigspolitiske front spås valget at få afgørende betydning for, om Iran med en ny præsident ved roret vil være indstillet på at løse den tilspidsede atomenergi-konflikt.

Den store taber

Den største taber i valgets første fase var reformfløjen, og selvom deres topkandidat, Dr. Moin, var tippet til at vinde, eller i det mindste gå videre til anden runde, fik han kun sølle fire millioner stemmer. Imens de reformvenlige ikke kunne mønstre nok støtter til fortsættelsen af deres politiske program, var studenterorganisationernes bebudede valgboykot heller ikke bred nok til at lamme valget: De officielle statistikker åbenbarer, at 62 procent af de 47 millioner stemmeberettigede deltog, hvilket i sig selv var mange flere end forventet. Den Øverste Leder ayatollah Khamene'i tolkede det store fremmøde som en sejr og lovpriste befolkningen for at vise sin "stærke dedikation til islamisk demokrati".

I løbet af ugen har flere kandidater og aktører beskyldt regimet for at have præget valgets første runde. Mehdi Karrubi, der landede på tredjepladsen, var den mest højlydte, med åbne breve til Khamene'i, hvori han angreb både Vogternes Råd og de Revolutionære Garder med beskyldninger om valgsvindel og manipulation. "Hvis Vogternes Råd havde haft magten til det, ville de havde beordret, at Ahmadinezhad skulle vælges, uden at have optalt stemmerne" udtalte han.

Aftalt spil

Denne kritik blev bakket op af rapporter om en pagt mellem netværket af moskéer og paramilitære grupper - altså aftalt spil, der i sidste ende skulle resultere i Ahmadinezhads sejr. Karrubi har desuden varslet om "fascismens indtog" i Iran, og om at man er ved at skabe et "iransk Taliban". Ahmadinezhad er nemlig berygtet som en kompromisløs dogmatiker, der vil feje alle forsøg på reform af banen og genindføre de revolutionære ideologers stramme linje over hele feltet.

Vogternes Råd står fast ved deres resultater, og har, trods opfordringer fra Indenrigsministeriet, ikke lavet større genoptællinger. Ministeriet, der kontrolleres af den afgående præsident Khatamis støtter, sagde onsdag, at de frygter endnu større valgsvindel ved anden runde i dag, "da visse mennesker er villige til at gøre hvad som helst for at blive ved magten", som talsmanden Khanjani udtrykte.

Disse slørede udtalelser bunder i en udbredt frygt for den militarisering af iransk politik, Ahmadinezhads eventuelle sejr kan bringe. Revolutionsgardisterne "har forbillede i Pakistan, hvor politik domineres af militæret. De har blandet sig før, men ikke i et præsidentvalg", udtalte Atrianfar, en af Rafsanjanis støtter.

Absurd situation

Rafsanjani har ligeledes tilsluttet sig kritikken af Vogternes Råd og de nykonservative. Drejning i valgkampen betyder, at Rafsanjani, der ellers har været ramt af anklager om magtmisbrug og likvidering af systemkritikere, nu er de reformvenlige gruppers favorit til præsidentposten. Hermed har de reformvenlige altså placeret sig side om side med den gamle elite af gejstlige, der frygter de nykonservatives fremmarch. "For at bekæmpe intellektuel, kulturel og social kvælning, støtter vi Rafsanjani" har Khatamis bror udtalt. Denne absurde situation er yderst favorabel for Rafsanjani, hans blakkede ry taget i betragtning: Nu kan han endelig fremstå som den nationale faderfigur, der kan samle alle moderate kræfter.

Det lader til, at de, der tror på en reformation indenfor den islamiske republiks spilleregler, nu gør sit yderste for at mobilisere stemmer for Rafsanjani, eller rettere, stemmer imod Ahmadinezhad - det, som en kommentator har kaldt "frygtens stemmer", fordi mange menes at stemme på Rafsanjani af frygt for Ahmadinezhad. Sidste uges valg har dog bevist, at store dele af befolkningen enten ikke tror på en ændring af systemet, eller simpelthen er ligeglade med politik. I disse dage lader det til, at det er det dybt religiøse og konservative segment i den iranske befolkning, der er mest aktiv, og dette kan, sammen med den åbenlyse fordel ved at have en halv million islamistiske militsfolk og svært bevæbnede revolutionsgardister på sin side betyde, at det igen er de konservative, der sætter den politiske dagsorden. Ikke desto mindre kan valget i dag overraske. Med de iranske vælgeres uberegnelighed og de uigennemskuelige magtkampe bag præstestyrets slør, er intet er til at forudsige i iransk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu