Læsetid: 3 min.

Frygtens ministerium

3. oktober 1996

MAN TAGER: En usympatisk, upopulær men overskuelig gruppe. Man påstår: Deres aktiviteter er ulovlige, men vi kan desværre ikke ramme dem ordentligt med den gældende lovgivning. Man laver: En særlov i huj og hast.
Undskyld, men taler vi Tvind, rockere eller banan republik? Det alarmerende svar: Vi taler om alle tre, for vi taler om dagens Danmark. Frygten regerer, forklædt som frygtløshed.
"Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv", sagde Franklin D. Roosevelt i 1933, da han i sin tiltrædelseserklæring talte den amerikanske nation væk fra den blinde angst, der førte andre lande under det autoritære styres åg.
Vor statsminister synes at have bestemt sig til, at frygten er hans bedste våben. Mod skrump i det socialdemokratiske kernevælgerkorps, mod dalren i en ellers dagsordenløs regering, mod en højrefløjs overbud.
Retfærdig harme over den utryghed, rockerne påfører deres sageløse naboer, er givetvis en af Nyrup Rasmussens ledetråde. Men hans taktiske overvejelser er så uskjulelige, at de genspejles i den samlede mediedækning af hans rocker-initiativ. Og de giver anledning til udtrykt bekymring på steder, der ellers ikke kan få lov og orden nok. Her f.eks. Jyllands-Postens leder: "En statsminister må holde hovedet koldt og ikke lade sig forlede til letkøbte forslag, som kan være til ubodelig skade. Rockerproblemet er alvorligt, men et forsøg på at løse det må ikke indebære, at fundamentale retsprincipper sættes på glidebanen." Vi kipper for Viby J. Og for byretspræsidenter, dommere og højtstående politifolk, der siger fra over statsministerens chancesejlads ud i den sære lovgivning.

DENNE AVIS stod forholdsvis ene om at stå fast, da regeringen for et halvt år siden gled på fortabelsens bane med sin særlov mod Tvind. Men vi stod dog sammen med Venstres retspolitiske ordfører, vicepolitimester Birthe Rønn Hornbech. I dagens avis siger hun, at Tvind-lovgivningen og rocker-lovforslaget er retspolitisk "fuldstændigt parallelle". Til dette billede hører, at vi i gårsdagens avis kunne berette, at Undervisningsministeriet nu frafalder to af forårets påstande om konkrete Tvind-bedragerier: To skoler, der siden har måttet lukke på grund af et tilbagebetalingskrav på henholdsvis 4,5 og 1,3 mio. kr., afkræves nu kun 180.000 og 94.085. Anklagerne holdt ikke for Undervisningsministeriets efterfølgende granskning. Ups, sorry!
Adspurgt, om dog ikke de massive beskyldninger var med til at bære Tvind-særloven igennem, svarer den ansvarlige kontorchef: "Det må du nok snakke med ministeren om." Ministeren er dog ikke tilgængelig for samtale, men dækker sig bag en pressemeddelelse. Heri anføres det, at "antiskolekoncernloven" (som ministeriet - i et hjerteskærende forsøg på at berolige publikken - har omdøbt Tvind-særloven) "har aldrig været afhængig af tilbagebetalingskravene". Nej, vel? Slet, slet ikke.
Det vil vi nu faktisk gerne tale lidt mere med minister Vig om.

DER ER OGSÅ mangt og meget, vi gerne vil tale med minister Westh om. F.eks. hans og hans ministeriums stadigt mere ydmygende position. I særlovgivningens udvikling fra Tvind til rockere er der en glidning. Justitsministeriet var med til at undfange Tvind-lovforslaget, omend med bekymrede besværgelser. Efterfølgende fik Folketinget at vide, at lovkontoret over for Undervisningsministeriet havde givet udtryk for, at de omstridte bestemmelser "må give anledning til principielle retspolitiske overvejelser". Endvidere, at Folketinget kun bør anvende en sådan lovgivning, "når der foreligger tungtvejende grunde hertil."
Nu, seks måneder senere danser regeringen igen krigsdans på kanten (vel at mærke: den forkerte) af grundlov og menneskerettigheder. Men denne gang har Justitsministeriet slet ikke været med til at koreografere. Trinene er lavet efter statsministerielt diktat. Justitsministeren er de facto blevet gået af. Der er bare ingen, der har opdaget det. Næppe heller han selv - endnu.
Helt utåleligt er det, at det siddende ministerium havner i flere grundlovsproblemer end nogen anden dansk regering siden besættelsestidens samarbejds-kabinet. Vi finder liden opmuntring i, at sagkyndige har henvist til besættelsestidens internering af kommunister som eksempel på anvendelsen af grundlovens mulighed for at kollektiv ulovliggørelse af foreningers medlemmer. (Det er nu heller ikke rigtigt. Kommunisterne blev ekspederet ved en - ja, rigtigt gættet - særlov.)
Det er dybt beskæmmende, at den flammende lov-og-orden kampagne, der de sidste 25 år har lagt USA's civiliserede debat øde, nu også bruges i dansk kamp om uudannede vælgeres stemmer. Vi vil hellere se de radikale og socialdemokraterne på oppositionsbænkene - ivrigt manende en borgerlig regering til at respektere grundlov og menneskeret.

dr (David Rehling)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her