Mange frygter Olmert vil lave nye rømninger

ARIEL - Der hænger valgplakater for partiet Kadima lige inden for porten til Ariel, en af de største bosættelser på Vestbredden. Den ene af plakaterne er lidt flosset i kanten, hvilket ligeså godt kan skyldes et par kraftige vindstød som politisk hærværk, og de andre hænger uskadte i den skarpe forårssol.

Plakaterne udtrykker bedre end mange ord det paradoks, jeg er kommet hertil for at få lidt rede på.

Kadima betyder 'Fremad' og er navnet på det centrumparti, den nu sygdomsramte ministerpræsident Ariel Sharon grundlagde i november sidste år, i hurtig følge efter hans rømning af Gazastribens bosættelser.

Det skete efter hans brud med rømningsmodstanderne i Likud, og det nye parti skulle efter alt at dømme have været fundament for yderligere bosættelsesrømninger her på Vestbredden, hvilket hans fungerende efterfølger, Ehud Olmert, nu ser ud til at have sat sig for som sin unilaterale løsning på konflikten med palæstinenserne.

Og Kadima ser ud til at blive valgets helt store vinder, når israelerne går til urnerne på tirsdag, den 28. marts.

På grund af livskvaliteten

"Det er da ikke så underligt, for de kommer jo med en løsning," siger en kvinde ved navn Miri, som Information træffer ved et af Ariels små butikscentre.

Bosættelsen Ariel har en befolkning på 17.000 og er et af de steder, som Olmert ønsker at omfatte af det såkaldte sikkerhedshegn, der skærer ned gennem Vestbredden og ifølge den israelske leder skal være landets permanente grænse fremover.

Sammen med Ariel forestiller han sig et antal større bosættelser og bosættelsesblokke inkluderet i Israel, hvilket vil sætte flertallet af bosætterne på 'israelsk' side af hegnet, mens han har bebudet, at bosættelserne uden for før eller siden vil lide samme skæbne som dem på Gazastriben.

"Vi er jo ikke ideologiske bosættere," forklarer Miri, som har boet i Ariel i 14 år og arbejder i en daginstitution.

"Min mand og jeg kom hertil på grund af livskvaliteten og ja, fordi vi kunne finde en bolig, som vi ellers ikke ville have haft råd til. Den israelske stat overtalte os til at komme til Ariel, og jeg føler ikke, at vi som de ideologiske bosættere har smidt nogen palæstinenser ud. Det Olmert er i gang med, er en endelig deling af landet, og den finder jeg helt i orden."

Ingen tillid

Hvad Miri siger griber lige ned i et af valgkampens hovedemner, nemlig Ehud Olmerts tanker om en løsning over for palæstinenserne, hvilket han har forstået at omsætte i vælgertilslutning i lyset af palæstinensernes valg af Hamas som deres kommende regeringsparti.

Men på højrefløjen har skuffelsen over Gaza-rømningen, som Olmert søgte at videreføre ved en yderst voldsbetonet rømning af ni boliger i bosætterudposten Amona i begyndelsen af februar, sat sig som en dyb mistillid over for hele det israelske statsapparat.

Ifølge en meningsmåling, som bosætterbevægelsen selv har foretaget og som dagbladet Yediot Ahronot offentliggjorde i denne uge, har 75 pct. af bosætterbefolkningen mistet tilliden til landets højesteret, der gav grønt lys for rømningerne.

Tilsvarende 66 pct. stoler ikke længere på det israelske politi, som stod for rømningerne, mens 35 pct. ser skævt til befolkningen i selve Israel.

"Uanset om man stemmer på Kadima, på Likud eller Arbejderpartiet bliver resultatet deportation af flere jøder," lyder det fra Moti Isaak.

Han er uofficiel talsmand for den ideologiske bosætterbevægelse og vedkender sig gerne den gruppe, som har mistet al tiltro til etablissementet.

Abrahams zionisme

Som udgangspunkt mener Moti Isaak, at Israel i årtier har befundet sig i dyb lederkrise, hvilket set fra hans del af bosætterbevægelsen kammer over med dette valg.

"Hvis jeg overhovedet vil stemme, hvilket jeg ikke er sikker på, vil mit valg falde på et af de religiøse partier, og det er af helt egoistiske grunde, for at mine børn kan få en jødisk skolegang og ikke vil være nødt til at rejse til udlandet for at få et liv som jøder," siger han.

"Ideologisk er der intet at komme efter."

Han er overbevist om, at ingen nuværende israelsk leder vil kunne modstå, hvad han opfatter som udenlandsk pres for at afgive mere land til palæstinenserne.

"Men hvad Olmert gør eller ikke gør er i det lange løb ligegyldigt," retfærdiggør han sin beslutning om at melde sig ud af det israelske demokrati.

"Den eneste sande zionist var vor forfader Abraham, og jeg er sikker på, at der er større magter, som passer på os. Dette er en forbigående krise. Vi vil vende tilbage til Gaza, al snak om at deportere jøder fra deres hjem vil forstumme, og Olmert vil blive ramt ligesom Sharon og komme til at ligge ved hans side på sygehuset."

Oplæg til konflikt

Tanker som disse findes i mange variationer i Vestbreddens bosættelser, og det kendetegner det voldsomme skel, der er blevet skabt ned gennem bosætterbefolkningen.

"Jeg er meget nervøs for, hvad der kan komme til at ske," siger Efraim Ben David, som er lærer på en af skolerne i Ariel.

"Jeg vil selv stemme på Likud eller Kadima, for der er ganske rigtigt ikke den store forskel. Jeg så Gaza-rømningen som en nødvendighed, og jeg tror også, flere rømninger vil være nødvendige, men jeg ved også, at en del af befolkningen her har indset, at Gaza var en misforståelse, som kun førte til, at Hamas kom til magten ovre på den anden side. Der er mange, som er skuffede og en del, som vil gøre modstand og ikke lade sig flytte, som de gjorde det i Gaza. Det er en ny situation, som dette valg lægger op til."