Læsetid: 5 min.

'Fuck jer perker!'

Perkerrappen er hot i Danmark. Men kan den hjælpe de unge utilpassede indvandrere ud i det etablerede samfund, eller bliver de gennem perkerrappen netop fastlåst i den traditionelle indvandrer-rolle - debatten ramte i går Københavns Universitet
25. november 2006

Perkerrap. Det lyder lidt ulovligt at bruge ordet, men det hedder altså perkerrap, og når selv en ph.d. fra Aalborg Universitet bruger betegnelsen, må det være i orden. Han hedder Sune Qvotrup Jensen, og han står på Sociologisk Institut på det gamle Kommunehospital, som i dag er en del af Københavns Universitet. De store døre vidner om, at der skal kunne komme en hospitalsseng ind. I dag er det kun studerende og andre hiphopinteresserede, der er kommet ind - mere end 100 unge mennesker er mødt op, selvom arrangementet koster penge og ligger i fredagsbarens prime time. Emnet for konferencen er hiphop, og det er Sociologisk Udsyn, der har inviteret. Perkerrappen er blevet stor i Danmark de seneste år - det fortæller en anden af oplægsholderne, Mette Røgils, som har skrevet speciale om emnet:

"Det er virkelig hot. Det er en bølge, der er kommet de seneste år - samtidig med at de øvrige samfund har taget en højredrejning," siger hun og nævner navne som Ataf Khawaja, Johnson, Outlandish, USO, Majid og Pimp-A-Lot. Det er nogle meget forskellige kunstnere, som alle forholder sig til det at være perker i Danmark. Ataf og Majid gør det på en reflekteret og moden måde, mens eksempelvis Pimp-A-Lot gør det mere råt og direkte med sange som "Fuck jer perker" og "Ghetto liv".

"Efter bølgen med stodderrap på dansk, hvor det hele var mig, mig, mig, er der nu kommet en bølge med nogle andre værdier." Og det har en effekt, mener hun:

"Den vrede stereotyp af en perker som farlig, voldelig og kriminel kan på forunderlig vis vendes på hovedet. Og pludselig bliver det fascinerende."

Rødder

Det er Sune Qvotrup Jensen enig i:

"De kan fremstille sig som sexede og farlige på en cool måde. Jeg tror, det er fordi, de sorte rappere i USA har gjort arbejdet for dem. Det har gjort det til noget positivt at være sort, og det kan de danske perkerrappere bygge videre på." Som et eksempel læser han op af et interview med rapperen Johnson, som fortæller, at pigerne er vilde med ham - og at de vil have ham til at kalde dem for 'so' og være hård. "Fordi de synes, jeg ligner en forbryder, og det tænder de på," siger Johnson i interviewet.

"Dermed stiliserer han sig selv som farlig og dermed sexet. Det er en cool farlighed," siger Sune Qvotrup Jensen. Og den styrke, der ligger i pludselig at være cool og sexet, kan bruges positivt," mener han. For med de danske og amerikanske rapstjerner som forbillede, har mange af de unge taget rappen til sig og dyrker den selv. Sune Qvotrup Jensen arbejder med unge rødder i Københavns Nordvestkvarter, og der bruger han rappen:

"Alt det dårlige kan blive vendt til noget godt med rappen. De kan komme af med deres aggressioner - og får en mulighed for at gøre sig attraktive uden at hævde sig på en aggressiv måde, hvilket de måske ellers ville gøre," siger han.

Og de kan få en af deres sjældne positive oplevelser ud af det:

"De kan få en succesoplevelse med rappen. En af de drenge, jeg arbejder med, havde sat sin musik på nede i rygerklubben og fået respekt af en masse af de ældre drenge. Det er igen fordi, de pludselig kan noget." Han har også bemærket, hvordan de skaber deres identitet omkring perkerrappen - blandt andet ved at kalde sig 'perker for livet' og 'hot perker', når de er på nettet. Ud over det identitetsskabende mener Sune Qvotrup Jensen også, at de unge kan lære noget af det:

"Et centralt element i rappen er teksterne, og de skal jo formuleres. I starten var det meget en efterligning af gangstarappen fra USA, men siden er det også blevet til beskrivelser af deres egen hverdag," siger han.

"De lærer også, at man bliver nødt til at forberede sig. Man bliver nødt til at øve, før man kan gå på scenen, så på den måde får de lektier for uden at voksne er involverede. Og det er måske noget af det, de kan bruge til at komme videre i deres liv," siger han.

Vrøvl

Men ikke alle på konferencen køber pointen om perkerrappen som den store frelser af utilpassede unge:

"Det er en romantisk og smuk tanke, at hiphoppen er vejen ud af undertrykkelse, men jeg mener, at perkerrappen på mange måder har den modsatte effekt," siger Jakob Demant, som er ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet:

"Det får dem tværtimod til kun at opføre sig som gangstere. Så jeg mener, at rappen i lige så høj grad er med til at fastholde de unge i de positioner, de i forvejen er i," siger han:

Netop fordi rappen giver dem succesoplevelser, bliver det svært for dem at komme ud af perkerrap-rollen, mener han:

"Det er svært at gå fra at være 'perker for livet' til at være 'perker engang imellem'. Der er ikke andre måder at være mand på - og derfor er de nødt til at være perkerhiphoppere. Og dermed fastholder og bekræfter den undertrykkelse, der ligger i at være perker," siger han. Og at det skulle kunne bruges til noget særligt, har Jakob Demant svært ved at se:

"Det er sikkert attraktivt for nogle piger, at Johnson er hård ved dem, men det er jo ikke noget, man kan bruge fremadrettet. Og det kan godt være, at de unge knægte har skills nede i rygerklubben, men det er jo ikke nogle skills, der kan bruges andre steder," siger han. Han mener derfor, at de positive konklusioner ikke er neutrale nok:

"Den store kærlighed, der er til hiphoppen, er med til at smitte af på nogle af konklusionerne. Der sker naturligvis nogle positive ting, når de unge kommer med i et rapfællesskab. De får identitet, venskaber osv. Men man skal passe på med at tage skridtet videre og sige, at det kan forvandle deres position i samfundet og ændre deres liv. Det er at have for stor tillid til hiphoppen," siger han.

Mette Røgils er enig et stykke ad vejen. "Perkerrappen er med til at vende det negative til noget fascinerende. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det også er noget positivt," siger Mette Røgils. Hun slutter for resten sit oplæg med at sætte sangen "Fuck jer perker" af Pimp-A-Lot på. Og kort efter er der aggressiv musik i luften på Sociologisk Institut:

"Hvad glor du på, perker, hvad glor du på?/ Så hvad vil du gøre, perker, hvad vil du gøre/ Fuck jer perker."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu