Læsetid: 4 min.

Fugl Føniks

4. marts 1997

"Da vi i sin tid fik indefrosset vores dyrtidspotioner, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at disse penge ville blive brugt til at slagte vores egen virksomhed og nedlægge vores egne arbejdspladser.
Vi havde heller ikke forestillet os, at det beløb, der hver 14. dag trækkes på vores lønsedler til ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), skulle bruges til det samme.Det viser sig, at LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og ATP begge har aktier i såvel Phønix, Superfos og Icopal og nu koldt og kynisk bruger disse aktier i et spil - værre end de værste storkapitalister - til at skabe sig selv den højeste profit på bekostning af alle menneskelige hensyn.
Man kan spørge sig selv, om man som lønmodtager ikke burde have muligheden for i de to store magtfulde fonde at kunne vælge fra, så mine indbetalinger ikke blev brugt direkte til at skade mig selv og min gode, sikre arbejdsplads. Jeg frygter for, hvordan det vil gå med de store fremtidige indbetalinger til Industriens Pension (en af arbejdsmarkedets, det vil sige lønmodtagernes egne, pensionskasser), og om denne yderligere kapitalkoncentration på de samme hænder også skal bruges mod mig, og i givet fald hvordan og på hvilke nye områder?
Jeg og mine kollegaer kræver at få indflydelse herpå."
Tillidsmand Hans Jørgen Levesen, Phønix, Vejen

ILDEVARSLENDE lyder forhåbentlig ovenstående udtalelse til Information i ørerne på den samlede socialdemokratiske koncernledelse. Såvel fagbevægelse som parti risikerer ellers meget hurtigt at få de omtalte ører i maskinen, der styrer medlemsskarer og vælgere direkte over i den borgerlige lejr.
Baggrunden for tillidsmand Hans Jørgen Levesens forbitrelse, advarsel og krav er den overlevelseskamp, hans arbejdsplads i Vejen i Sønderjylland fører i disse dage mod frygtede fjendtlige overtagelsesforsøg fra Superfos' og Icopals side. Om frygten er mere eller mindre begrundet kan lærde økonomer, nålestribede direktører og dybsindige markedsanalytikere og fremtidsforskere sikkert sige ubegribeligt mange kloge ord om. Om nødvendigheden af noget der kaldes "strukturrationaliseringer" og "stordriftsfordele" og "synergieffekter" og "tilpasning" til den skærpede internationale konkurrence på - i dette tilfælde - asfalt- og tagpap-markederne" og hvad tidens globaliserede herskaber ellers sæber sig til med af imponerende management-slang. Men det er ikke pointen.
Pointen er, at det omsider er ved at gå op for de danske lønmodtagere, at de sparer penge op til at blive fyret.

LAD OS LIGE MINDE om forhistorien: I begyndelsen af halvfjerdserne rejste Den socialdemokratiske koncern kampen for ØD (Økonomisk Demokrati) og tabte den på kravet om en gigantisk centralfond bestående af armeret socialdemokratisk beton. Hovedsigtet var nemlig ikke demokrati men en forøgelse af lønmodtagernes egen opsparing oven i den allerede indførte men ret begrænsede ATP - til afvikling af de kroniske underskud på den danske betalingsbalance over for udlandet.
Inden koncernen endnu havde erkendt sit folkelige nederlag blev den daværende politiske leder og statsminister Anker Jørgensen af de økonomiske konjunkturer tvunget til at indefryse overenskomstberettigede forhøjelser af lønnen, som ellers blev udløst automatisk i takt med inflationen (de såkaldte dyrtidsportioner). Hvilket den daværende faglige leder og LO-formand Thomas Nielsen udnyttede til at kræve dem indefrosset i en særlig dertil indrettet investerings-fond, LD, i stedet for at lade dem forsvinde i statskassen. Så at sige et lille forskud på ØD.
Som i firserne på grund af manglende popularitet ellers blev opgivet til fordel for kravet om en stor, politisk besluttet Arbejdsmarkeds-Pensions-Reform. Der heller ikke blev til noget som oprindelig tænkt, men alligevel i en lille halv snes år har været under en slags gennemførelse som fagforeningernes egne overenskomstkrav om indbetalinger til deres pensionskasser.
Tilsammen råder denne form for "lønmodtager-kapitalisme" snart over tusinde milliarder kroner. En ret net sum, der sådan set kunne styre lærde økonomer, nålestribede direktører og alle de dybsindige ganske eftertrykkeligt. Hvis lønmodtagerne da gad interessere sig lidt for politik og miljø og turde tage ansvaret for deres egen magt.

DET HAR IMIDLERTID ikke hidtil haft den store interesse, hvad blandt andet Informations interview den 1. februar med den administrerende direktør for PensionSelskaberne (og formand for Informations egen bestyrelse) Torben Möger Petersen demonstrerede til overmål.
Visionen der blev væk, konstaterede formanden for DSU's (Danmarks socialdemokratiske Ungdoms) Internationale Udvalg, Martin Rossen, og Mikael Bay fra Frit Forum rasende og vemodigt forleden i vores faglige rum om økonomi i opbrud:
"Det er i dag, som om den politisk debat bliver drejet hen på detaljer og juridiske spidsfindigher, hvor det i virkeligheden skulle dreje sig om holdninger og værdier." Skal specialarbejderne i Vejen til at stemme borgerligt for at blive løsnet fra Den socialdemokratiske Koncerns korporative klo, så de ikke lige frem for deres egne penge - investeret i Superfos og Icopal - risikerer at blive udsat for en fjendtlig overtagelse med henblik på at smide dem selv på gaden?
Det er rækkevidden af de spørgsmål og krav, tillidsmand Levesen stiller. - Eller er fugl Føniks ved at rejse sig af asken?

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ola Jørgensen
Ola Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu