Læsetid: 4 min.

Fugleinfluenza truer Asien

Den Asiatiske Udviklingsbank advarer om, at en pandemi kan få ødelæggende økonomiske konsekvenser, og i flere lande er forholdsreglerne for at isolere smittekilderne helt utilstrækkelige
27. oktober 2005

Fugleinfluenzaen truer Asien. I en alarmerende rapport, der udkom i går, advarer Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) i Manila om, at selv en moderat pandemi kan få "ødelæggende økonomiske konsekvenser" med tabsomkostninger på 110 mia. i form af udeblevent forbrug, manglende investeringer og handel.

"Mange økonomiske aktiviteter vil skulle sættes på standby, og de eksisterende sundhedssystemer vil være truet af sammebrud," skriver ADB, som i morgen fremlægger en mere detaljeret analyse.

Sars-epidemien, som fremkaldte panik i verden i foråret 2003, blegner til sammenligning: Den løb op i tab på 3o mia. dollar.

Kina og Thailand mobiliserer og flere steder i Asien rulles måtter vædet med desinfektionsmiddel ud på internationale flyvepladser.

Men endnu er fugleviruset H5N1 blot en fuglesygdom, som har svært ved at sprede sig til mennesker og endnu sværere ved at smitte fra menneske til menneske.

Det er i Asien - formentlig i Guangdong-provinsen i Sydkina i 1997 - at viruset opstod, og det er Asien, som hidtil har måttet betale prisen: 160 mio. døde eller aflivede fjerkræ, mens 62 mennesker, hovedparten i Vietnam, er døde af sygdommen. Men med en dødelighedsprocent på 60 for smittede er det let at fremmane dommedagsscenarier.

Rammer turistindustri

En simpel mutation kan være nok. Risikoen for en global pandemi er dog lille i den nuværende situation. Det, som bekymrer i Asien, er manglen på forskning, de mange ubesvarede spørgsmål om H5N1's spredning, det utilstrækkelige beredskab og manglen på politisk vilje i mange lande.

Tre nationer er ramt af alarmerende udbrud i de seneste måneder. I modsætning til hvad der var tilfældet med sars-epidemien, samarbejder Kina nu tæt med WHO og har rapporteret tre tilfælde af omfattende fugledød i tre provinser. Thailand, verdens fjerdestørste eksportør af slagtet kylling, blev hårdt ramt sidste år og oplever nu et nyt mareridt, som søges dysset ned. Regeringen har appelleret til WHO om at "nedtone pandemitruslen" og påberåber sig den økonomiske skade, som bekymring i den vestlige verden kan tilføje landets turistindustri.

Men det virkeligt svage led er Indonesien, som hidtil har vægret sig imod at efterleve WHO's og FAO's anbefalinger. Fire mennesker er rapporteret døde, men det virkelige dødstal kan meget vel ligge over 50. H5N1 har bredt sig til 18 af Indonesiens 26 provinser. I stedet for at aflive dyr har man søgt at immunisere dem mod viruset - en strategi, som er ebbet ud i handlingslammelse og ineffektivitet.

"Mens resten af verden med bekymring ser på udviklingen i vort land, går livet videre her, som om intet var hændt," skriver Jakarta Posts lederskribent opgivende og påpeger, at intet er sket, siden regimet i september advarede imod en "ekstraordinær" situation.

I weekenden opfordrede WHO endnu engang Jakarta til at træffe aggressive forholdsregler og tilbød sin hjælp. Men udenlandske eksperter er allerede på plads, og penge, som er doneret af bl. a. USA er blevet modtaget uden at blive omsat i handling.

Thailand oplyses at have mobiliseret 900.000 i byerne og beordret dem til at indfange syge fugle og sende døde eksemplarer til laboratorier. Tidligere forsøgte man også at skyde de mistænkte smittebærere - bl. a. 300 storke - men nu prioriterer man, hvad man kalder "et tidligt advarselssystem". Forbud mod fritgående høns og ænder er indført, men bliver vanskelige at håndhæve. Besprøjtning med virusdræbende kemikalier og desinfektionsmidler omkring alle dyrehold og vådområde, hvor vandfugle lander, skal også minimere risiciene. Kina, som hemmeligholder sin strategi, menes at overveje lignende tiltag: Vilde og tamme fugle skal isoleres.

Importerede fugle

Problemerne kompliceres af manglen på viden og forskning. Den etablerede 'sandhed' om at virus spredes af trækfugle holder ikke længere. Udbruddene i Indonesien og Malaysia er ikke faldet sammen med trækfugleflyvninger. Virus er heller ikke blevet konstateret i Taiwan, Filippinerne og andre dele af Sydasien, skønt store dele af vandfuglebestandene overvintrer netop her.

Også den hurtige spredning til Europa volder hovedbrud. Det er velkendt, at alle fuglevira, som konstateres i vilde fugle er svage i deres struktur, hvilket kan forklare, hvorfor smitten har så svært ved at spredes til mennesker. Men stadig flere eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved om, virusbærende og formentlig svækkede fulge virkelig orker at tilbagelægge så store afstande som dem, der er tale om. Hovedårsagen, mener de, må søges andetsteds. Importerede, eksotiske fugle ses som en mulighed.

Dårlig hygiejne

H5N1 blev første gang konstateret hos vilde fugle så sent som i 1997, da et udbrud i Hongkong kunne spores til andefarme i Guangdong-provinsen. Den gang blev en epidemi afværget igennem massenedslagtninger af stort set alle fjerkræ - 1,5 mio. - i den daværende britiske kronkoloni.

Intensiv kød- og ægproduktion i tætbefolkede områder med dårlig sanitet og hygiejne kan formentlig på sigt bidrage til øget risiko for opkomsten af nye mutationer af H5N1.

ADB's rapport i morgen kan blive afgørende for at få de budskabets alvor til at trænge ind hos de mange regeringer, som fortsat tager ganske let på truslen fra fugleinfluenzaen. Men lige så vigtig er en en udredning af, hvordan det Vietnam, der så sent som i april i år var belejret af viruset, klarede at overvinde krisen.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu