Læsetid: 4 min.

Fuglene

20. oktober 2005

Har man læst Fuglene, Daphne du Mauriers gys af en novelle fra 1952, eller set Alfred Hitchcocks nakkehårsrejsende filmatisering af samme fra 1963, kender man fornemmelsen: Den instinktive dukken hovedet og kiggen sig over skulderen for at opfange truslen fra himlen, de dødbringende sorte skygger, før de angriber.

I dag kan man gribe sig i tilsvarende at se skævt til ænderne i parken, svanerne i søen og gæssene på træk over himlen. I alt fald hvis man følger den tiltagende panik over udsigten til en pandemi, en verdensomspændende epidemi, udløst og spredt af vore fjedrende venner. Fugleinfluenzaen er på vej fra øst og med den tilsyneladende risikoen for sygdom og død i uoverskueligt omfang.

Death Threat står der hen over forsiden af denne uges Time Magazine. En milliard kan dø af epidemi og Fugleinfluenza kan lamme Danmark lyder et par af overskrifterne fra danske formiddagsaviser. Og man må medgive, at meldingerne fra internationale fagfolk heller ikke mangler noget i dramatik.

"Hvis en pandemi opstår, så vil denne verden - uanset hvor avanceret den er - lukke ned. Og jeg ved, at den kommer," siger virologen Guan Yi, University of Hong Kong.

"Når først international spredning er begyndt, betragtes pandemier som umulige at stoppe," siger Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Så er der grund til panik over lørdagskyllingen og paranoia over for tyrkerduen, troldanden og fuglekongesangeren fra Sibirien?

Ikke umiddelbart. Faktum er, at influenza-viruset H5N1 blot har kostet 60-70 mennesker livet i Cambodia, Indonesien, Thailand og Vietnam. Uden for dette område er der ikke kendte sygdomstilfælde. Og H5N1 kan ikke smitte fra menneske til menneske.

Men det kan komme. To kendsgerninger og én mulighed gør fagfolk alarmistiske. Den første kendsgerning er det aktuelle influenza-virus' agressive spredning blandt fugle. Omkring 150 millioner stykker fjerkræ er døde i Sydøstasien, enten af sygdommen eller for menneskehånd, fordi de antages smittede. Fugleviruset er i dag spredt via trækfugle til Tibet, Mongoliet, Kazakhstan, Sibirien, det østlige Rusland, Tyrkiet, Rumænien og Grækenland. Frie fugle kan ikke sættes i bur, og derfor må det tages for givet, at østlige trækfugle med H5N1 også vil overføre sygdommen til fugle, herunder fjerkræ, i Vesten. Der er ikke fundet tegn på, at vilde fugle kan smitte mennesker, men viruset har i høns og ænder udviklet sig ondartet og - det er den anden bekymrende kendsgerning - opnået evnen til at springe til mennesker.

Så længe man skal i tæt kontakt med levende fjerkræ for at blive smittet, er risikoen til at inddæmme. Det kan ganske vist betyde ruin for fjerkræproduktionen, hvis bare én kylling smittes - i Danmark handler det om 130 mio. slagtekyllinger om året, og af samme grund fik slagteriet Danpos medarbejdere i går besked om ikke at holde ferie i lande, hvor virus er konstateret. Men pandemi bliver der ikke tale om, så længe smitte kræver nærkontakt med fjerkræ.

Mareridtet handler om det øjeblik, hvor viruset i en smittet krop finder ud af at mutere, så det opnår evnen til at hoppe fra menneske til menneske via et nys eller et host. Sker det, er smittespredning ikke til at hindre, og så oprulles måske WHO's scenarier om i bedste fald 2-7,4 mio. dødsfald globalt. Eller det man ikke siger højt: En gentagelse af Den spanske syge i 1918, som også udløstes af en fugleinfluenza og kostede 50 mio. mennesker livet.

Man ved, at H5N1 er dygtig til at mutere - man ved ikke, om eller hvornår den vil gøre det. Derfor må man tage sine forholdsregler, og det er det, der nu hver anden dag holdes krisemøder om i nationale og internationale sundheds- og beredskabsfora. Der findes endnu ingen vaccine, men derimod et par medikamenter med en vis evne til at slå sygdommen ned. WHO anbefaler alle udsatte lande at indkøbe medicinlagre i et omfang, så man kan behandle en fjerdedel af sin befolkning - EU har foreløbig 10 mio. doser på lager til en befolkning på 500 mio. I USA har præsident Bush luftet mere radikale tanker om at indsætte militæret for at bringe smittede personer i karantæne, skulle en hostende kanariefugl bringe smitten over havet til USA. Nok så relevant er givetvis strategien med at slå øjeblikkeligt ned på enhver fjerkræbesætning, der viser sig smittet.

Om det altsammen kan bremse pandemien, ved ingen. Hvad man ved, er, at dette er en forudsigelig konsekvens af den moderne verden. Stadig større fjerkræfabrikker, stadig flere fattige mennesker klumpet sammen i sydøstasiatiske metropoler og et stadig mere globaliseret rejsemønster er de ideelle forudsætninger for hurtig og effektiv spredning af ondartede skabninger som H5N1.

Det globale beredskab er nu under opbygning. Men mareridtsscenarierne vil udløse allehånde krav om håndfaste tiltag og forslag til personlige beskyttelsesstrategier. Fra indsættelse af militæret over udslettelse af parkænderne til aflysning af lørdags-kyllingen.

Hvad skal man sige til den slags? Pip?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu