Læsetid: 3 min.

Fuglene flyver i flok

- og spurve, stære og svaler er i høj grad mange nok
27. august 2005

Spurvene sidder i flokke på landevejen. Det er sikkert de små dumme unger, der er ude og lege på vejen, selv om de godt ved, de ikke må.

Stæren pikker rundt på græsplænen, den er i gang med aftensmaden. Stæren, siger jeg, men det er en grov underdrivelse. Ganske vist er der lige i øjeblikket kun én, der selvbevidst lader den synkende sol spejle sig i dens glinsende fjerdragt, men aldrig har man dog set så store stæreflokke som i år! Og aldrig har de, så vidt jeg husker, samlet sig så tidligt. Hele juli måned har luften over os og omkring os suset af svimlende mængder stære i drift, og alle havens store trækoner er på skift blevet levende og skræppende. For når stærene et kvarters tid intenst har diskuteret et vigtigt emne i poplen, er der pludselig én, der flyver. Så følger et par stykker efter, dernæst endnu en tre-fire stykker, og pludselig letter flere hundrede stære med et brus - for straks at lande i valnøddetræet og tage hul på en ny debat. Lidt efter gentager det samme sig med bøgetræet, pæretræet eller asketræet som destination. Når de er færdige med vores have, danner de lange guirlander på højspændingsledningerne. For en stund. Lidt efter er de der igen.

Her hos os kan vi godt lide stære. Bedre end solsortene er vi enige om. Faktisk synes vi ikke solsorte er særligt sympatiske. Skønt vi for sangens skyld tilgiver dem deres egoistiske og frændefjendske adfærd, er de ivrige stære er dog mere tiltalende - ligesom svalerne og vipstjerterne.

Unger uden rede

Men jeg generaliserer utilladeligt. For med årene slår det os mere og mere, hvor individuelle fuglene er. En svale er ikke bare en svale, næh svalerne har deres egne personlige egenskaber, som man lærer at kende, når man bor sammen med dem dag ud og dag ind, sommer efter sommer.

De er for eksempel ikke lige gode til redebygning. Et par præsterede at bygge en rede, der mestendels bestod af blomster fra bøgetræet. Heldigvis havde de anbragt den på en hylde, for da ungerne voksede til, sprængtes reden simpelthen, og de to sidste unger sad en hel uge på hylden uden rede og stirrede ned i afgrunden, før de var flyvefærdige.

Sidste år var der en arrig han, der styrtdykkede efter os og næsten snappede os i håret, hver gang vi gik over gårdspladsen. Man skulle blot åbne køkkendøren, straks kom hans advarselsskrig. Og i samme øjeblik, man trådte ud, tog han sigte og dykkede. Klik, lød det lige ved ens øre. Man gik og dukkede sig.

En anden var helt utroligt nysgerrig. Poul Erik var i færd med at bygge køkken om, og rart var det jo i varmen at lade døren stå åben - også fordi der jævnligt skulle hentes materialer og værktøj. Men hver gang svalen øjnede en chance, smuttede den ind i køkkenet og fulgte uforfærdet med i, hvad der foregik.

I år er de alle så fredelige. De kigger bare på os, når vi kommer ud i portrummet. Man skal gå meget tæt på, før de letter.

Petroleumslampesvalen

Mistænksomme sjæle vil måske betvivle, at vi kan kende svaler fra hinanden, men det kan vi! En har en hvid plet i nakken - alderdom, måske? En har særligt lange halefjer, og en tredje sætter sig altid oven på den petroleumslampe, der står på skabet i portrummet. Hvis en af de andre svaler formaster sig til at bruge den som landingsplads, bliver der gjort kort proces. Det er også kun de store unger, der er dumme nok.

Fællestræk har svalerne dog også, de er lige så sociale som stærene. Af et kuld sidder der altid en eller to små krystere tilbage i reden, når deres søskende er gået på vingerne. Så flyver alle svalerne rundt omkring reden og lokker for dem, 'kom så', 'I kan godt', og viser med volter og sving, hvordan man gør.

De sidste er sent på den i år. I to af rederne vil ungerne først være flyvefærdige om en otte-10 dage. Men de venter på hinanden, de helmer ikke, før alle er på vingerne. Og så, en dag - er de alle sammen væk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her