Læsetid: 6 min.

Fujimori bag tremmer

Perus tidligere præsident - diktator, afventer i øjeblikket de chilenske myndigheders dom: Skal han udvises til retsforfølgelse i Peru, hvor man gerne vil gøre op med 10 års rædsler, eller kan han nyde sit otium - og sine mange, stjålne penge i Pinochets fædreland?
28. november 2005

Det er ikke overraskende at terrorismen griber om sig, samtidig med at almindelige mennesker lever i frygt. I en verden, hvor en uforbederlig forbryder, eftersøgt at Interpol, og med en arrestordre hængende over hovedet i 184 lande, glad kan forlade Japan i et privatfly, flyve halvvejs rundt om Jorden, gøre et uforstyrret ophold i Tijuana, Mexico (USA har benægtet, at han standsede i Atlanta), lande i Santiago de Chile og, efter et kort ophold i lufthavnens VIP-lounge, flytte ind i en suite på Marriott Hotel.

Alt synes at indikere, at var det ikke for den skandale, det vakte, og specielt protesterne fra den socialistiske præsidentkandidat, Michelle Bachelet, ville den peruanske eksdiktator, Alberto Fujimori, være sluppet af sted med det uden problemer.

Men hvad var hans planer? Det er vanskeligt at sige. Han kunne ikke komme ind i Peru, hvor landets kongres har frataget ham hans borgerrettigheder, og hvor han kun kunne se frem til at blive fængslet. Heller ikke eksil i Chile, hvorfra han, med de enorme ressourcer han havde skrabet til sig under sit mangeårige magtmisbrug, kunne destabilisere den forestående peruanske valgkamp?

Heldigvis besluttede det chilenske retsvæsen at arrestere ham. Nu sidder han bag forgyldte tremmer i gendarmeriets barakker, og afventer den peruanske regerings anmodning om udlevering, en anmodning regeringen må fremkomme med inden for to måneder.

Selv om han i Peru er anklaget for 22 tilfælde af narkokriminalitet, misbrug af offentlige midler, meddelagtighed i diverse forbrydelser, tortur og brud på menneskerettighederne, kan han kun stilles for en domstol, hvis han bliver udvist for handlinger, der er kriminelle under chilensk lovgivning. Er politiet og toldvæsenet i Mexico og Chile så distræte at denne verdensberømte person, på flugt fra retfærdigheden i sit eget land og eftersøgt af internationalt politi, kan smutte fra dem så let?

Eller er Fujimori-mafiaens korrumperende magt i stand til at nedbryde alle barrierer og grænser i Latinamerika, efter 10 års diktatur (1990-2000), og gennemførelsen af en spektakulær udplyndring af landets ressourcer? De to lande har erklæret at de vil undersøge, hvad der er sket, og straffe de ansvarlige. Forhåbentlig kommer der noget ud af det.

Japans tunge ansvar

Men i forhold til disse to lande, hviler der i denne sag et endnu tungere ansvar på Japan. Her har man uden tøven beskyttet ham, siden han flygtede fra Peru under dække af, at han skulle deltage i en international samling i Brunei, samtidig med han sendte sin afskedsbegæring pr. fax til det peruanske parlament. For japanerne var det ikke nok blot at nægte at udlevere ham, fordi han var japansk statsborger, men de japanske myndigheder har, i modsætning til de schweiziske, amerikanske og andre landes myndigheder, også lukket alle døre for den peruanske regerings anmodninger om oplysninger i forbindelse med overførsel af store pengesummer, som Fujimori havde sendt til sine forfædres land via sin svoger, Victor Aritomi Shinto, der meget bekvemt var Perus ambassadør i Japan under hele hans tid ved magten.

Shinto, også på flugt fra Perus retssystem, nyder også et herligt eksil i Japan. På trods af den japanske regerings ansvar for Fujimoris ulovlige rejse - den tillod ham at forlade Japan, og afstod fra at underrette myndighederne i Mexico og Chile om flygtningens flugtveje - vasker den nu sine hænder og udtaler, at landets 'statsborger' skal behandles som enhver anden borger, og at man stoler på chilensk retfærdighed. Da eksdiktatoren på sit eventyr ankom til lufthavnen i Chile med et peruansk pas, henviste han uden tøven til sit peruanske statsborgerskab. Perus regering har gjort det rigtige ved at kalde sin ambassadør tilbage fra Japan, som et tegn på irritation over Japans uansvarlige opførsel i forbindelse med en mand, der begik så mange grove ulovligheder, mens han sad ved magten.

Den første ulovlighed var, gennem et statskup, at ødelægge det demokratiske system, der i 1990 havde givet ham præsidentposten. Han udskiftede det med et tyranni hvor han, i samarbejde med sin højre hånd, Vladimiro Montesino og en kreds af andre forbrydere, benyttede afpresning, korruption og udbytning i undertrykkelsen af al indblanding i de forbrydelser, de begik.

Tog fem mia. ud af landet

For at få en idé om omfanget af Fujimoris og hans bandes forbrydelser, behøver vi blot at nævne et par tal: Indtil videre har banker i Schweiz, USA og Mexico returneret omkring 173 mio. dollar (1,1 mia. kr.) til Peru. Disse stammer fra underslæb og returkommission på bekostning af den peruanske stat. Oven i disse 'sorte' penge, beløbet er bekræftet af de involverede lande, skal lægges andre 49 mio. dollar (310 mio. kr.), som der er lykkedes Peru at indefryse i fra hemmelige konti i Panama og andre lande - alle med forbindelse til selskaber, som diktatoren og hans medskyldige havde oprettet, for at dække over deres ulovlige aktiviteter - mange af dem forbundet til store narkokarteller, der under diktaturet nød en form for beskyttelse i den peruanske del af Amazonas-området. Disse penge, utrolige summer for et fattigt land som Peru, er naturligvis kun toppen af isbjerget i forhold til de astronomiske summer som diktatoren og hans bande stjal fra det nationale arvegods. Blot inden for de seneste par måneder har de peruanske myndigheder opsporet 70 nye konti i Panama, oprettet af diktatorens medsammensvorne og stråmænd, gennem hvilke han i 10-års-perioden flyttede omkring 800 mio. dollar! (næsten fem mia. kr.) ud af landet.

Alt skete på hans ordre

Men det er ikke pengene, narkohandlen og den ulovlige berigelse, der bør veje tungest i sagen om den celebre flygtnings udvisning, men at forbrydelserne blev begået, på hans ordrer eller med hans direkte medvirken i de 10 år han var landets absolutte enehersker.

Alle med interesse for detaljerede oplysninger kan blot læse rapporten fra Perus sandheds- og forsoningskommission, der består af uafhængige personer.

Kommissionen fastslog, at præsident Fujimori, hans rådgiver Montesino og højststående personer fra efterretningstjenesten havde "straffeansvar for de mord, tvungne forsvindinger og massakrer gennemført af en dødspatrulje, der gik under navnet Grupo Colino." Denne bande, der bestod af aktive officerer i hæren gennemførte bl.a. massakren i Lima-bydelen Barrios Altos, hvor 15 mennesker, deriblandt et otte-årigt barn, blev skudt ned, og fire andre hårdt såret, fordi en hemmelig agent havde anmeldt dem som stående i ledtog med terrorbevægelsen Den lysende sti. (Rapporten viste sig senere at være falsk).

Drab på samlebånd

Crupo Colina stod også bag mordet på ni studerende og en professor ved Universidad Enrique Guzman y Valle La Cantuta, som den militære efterretningstjeneste satte i forbindelse med Den lysende sti. De 10 personer blev kidnappet, skudt, brændt og begravet i hemmelige grave på et stykke øde land uden for Lima. Da forbrydelsen blev opdaget, og ligene gravet op, opdagede man, at ofrenes brændte knogler var stoppet i affaldssække og skoæsker.

Listen over enkeltdrab er meget lang. Ofte blev de begået under dække af kampen mod Den lysende sti, men var ofte et middel til at gøre journalister, fagforeningsledere eller oppositionspolitikere tavse. Den omfatter forsvindingen af journalisten Pedro Sauri og mordet på fagforeningsleder Pedro Huillca, fordi der i begge tilfælde efterfølgende kom protester.

Men som Sandhedskommissionen understreger, var der talløse tilfælde hvor ukendte mænd og kvinder blev myrdet efter frygtelig tortur i celler, hvoraf nogle lå i kælderen under hærens hovedkvarter, ikke langt fra nogle store ovne, der kunne skaffe ligene af vejen. Hundredvis af mennesker, mange af dem uskyldige, faldt i kløerne på denne dræbermaskine og forsvandt uden det mindste spor.

En af de mest gruopvækkende forbrydelser under diktaturet blev planlagt af og udført efter Fujimoris personlige ordre: Den tvungne sterilisering af indianerkvinder, som diktatoren beordrede gennemført via kampagner fra sundhedsministeriet. Under dække af en vaccinationskampagne steriliserede sundhedsbrigader et stort antal kvinder i landsbyer i Andesbjergene uden at informere dem om, hvad der foregik. Som resultat af vaccinationerne døde mange af dem på grund af blodtab eller infektioner.

Er disse eksempler ikke rigeligt til at retfærdiggøre Alberto Fujimoris udlevering til Peru? Naturligvis er de det.

Ganske vist har Chile en solid demokratisk tradition, som det ikke lykkedes Pinochets diktatur helt at ødelægge, men der har på det seneste desværre været tilfælde, der har sået tvivl om chilenske dommeres uafhængighed og kompetence i forbindelse med udleveringer. To af Fujimoris underordnede på flugt fik en chilensk domstols beskyttelse og nyder landets gæstfrihed (og det bytte, de tog med sig fra Peru).

Det må ikke ske med den uforbederlige forbryder. Vi håber, at en peruansk eksdiktator for en gangs skyld vil komme stå til ansvar for sinde forbrydelser i sit eget land.

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her