Læsetid: 3 min.

Fuld oplysning

15. oktober 2002

I SIDSTE UGE slog to børn i det sydlige Zambia en hund ihjel og spiste den, mens deres mor var ude at lede efter mad til dem. Samtidig ligger der 20.000 ton gensplejset majs fra USA på de internationale hjælpeorganisationers lager, fortæller det afrikanske nyhedsbureau PANA.
Præsident Levy Mwanawasa har forbudt uddeling af gensplejset majs til de sultende. »Jeg har fået det indtryk fra mine rådgivere, at det kan være sundhedsfarligt,« sagde Mwanawasa ved topmødet i Johannesburg for halvanden måned siden.
»Kan nogen fortælle os, hvad der er galt ved at spise GMO-mad,« spørger Patronella Chisanga, som er formand for de ikke-statslige organisationers koordinationskomite i Zambia.
»Hvis mit parti var i regering, ville jeg have tilladt importen af GMO-mad i form af majsmel,« siger oppositionspolitikeren Sakwiba Sikota til PANA.
De har ret. Der er ingen akut sundhedsfare ved at spise gensplejset majs. USA’s befolkning har gjort det i mange år. Der er ikke meldt om nogen sygdomme af den grund. Måske, måske ikke, er der en marginal risiko for langtidsvirkninger (allergi, resistens), men ikke noget, der tåler sammenligning med den nødsituation, 14 millioner mennesker Afrika befinder sig i.
Der er en reel risiko for, at arveegenskaberne i den gensplejsede majs spreder sig på markerne i de kommende år, hvis nogen bruger majskornene til at så. Det problem kan man løse ved at knuse kernerne – som Zambias nabolande da også har besluttet.

AMERIKANERNE kan med god grund mene, at den mad, de selv spiser, må være god nok til nødhjælp. Alligevel er det uklogt og hensynsløst, hvis USA bruger nødhjælpen som murbrækker for at påføre landene i det sydlige Afrika de gensplejsede afgrøder, som ikke kan sælges i Europa.
Hvert land og hvert menneske bør have mulighed for selv at tage stilling. Men som landet ligger, er det ikke desto mindre dumt og kynisk af Zambias egen regering at nægte befolkningen mad fra lagrene. Ingen kan vel være i tvivl om, hvad de to børn og deres mor ville vælge, hvis de kunne.
Her i Europa har vi mad nok – og vi kan give os god tid til at tage stilling. Det skal vi gøre. Men så skal vi bare lige gøre os klart, at globaliseringen væver vores beslutninger sammen med andres skæbne, enten vi kan lide det eller ej. Vores valg har konsekvenser, også utilsigtede, nærmest absurde konsekvenser som Levy Mwanawasas forbud mod at fordele nødhjælpen. Så længe vi vil opretholde EU’s midlertidige stop for gensplejsede fødevarer, må vi være moralsk forpligtede til at sikre forsyningen af ikke gensplejset nødhjælp til et land som Zambia.
Modviljen i det sydlige Afrika bygger jo nemlig på rapporterne om den europæiske skepsis – og en frygt for, at de europæiske forbrugere på et senere tidspunkt vil sige nej til at købe kød og andre madvarer fra de sydafrikanske lande, når deres landbrug engang kommer på fode igen.

DEN FRYGT ER velbegrundet. 71 procent af de europæiske forbrugere er imod gensplejset mad, enten de så bygger deres modvilje på saglig indsigt eller skrækkelige forestillinger om monstermad.
EU’s stop for gensplejsede afgrøder kan ikke ophæves før medlemslandene bliver enige om en mærkningsordning, der giver forbrugerne frit valg. Det kunne landbrugsministrene ikke blive enige om på deres møde i går. Det kan miljøministrene næppe heller blive enige om på torsdag.
Som sagen er kørt op, forekommer det ellers ret indlysende, at de europæiske forbrugere og pressionsgrupper ikke vil affinde sig med mindre end den fulde frihed i forbrugsvalget. Varerne skal både mærkes hvis de indeholder gensplejsede organismer, hvis der er brugt gensplejsede organismer til at lave dem, og hvis der er brugt gensplejset foder til de dyr, den stammer fra.
Desuden vil forbrugerne, såvel som de økologiske og traditionelle producenter, kræve, at bagatelgrænsen for gensplejset materiale i fødevarerne og gensplejsede frø i udsæd bliver sat så lavt som overhovedet muligt. Alt andet vil bare skærpe de kritiske forbrugeres mistanke om at de bliver ført bag lyset.
Når politikerne vil lægge ansvaret hos den enkelte forbruger, bliver de nødt til at være konsekvente og sikre en fuldstændig adskillelse, fra jord til bord. Det gælder også det nye krav, som miljøminister Hans Christian Schmidt vægrede sig ved, selv om han fik det pålagt af et flertal i Europaudvalget i fredags: At risikoen for spredning fra mark til mark skal være under kontrol og erstatningsansvaret i tilfælde af, at det alligevel går galt, skal være på plads, før gen-stoppet hæves.
Faktisk er risikoen for en uønsket spredning af gener i naturen den mest reelle. At give forbrugerne et valg, der ikke omfatter alle de mulige konsekvenser, ville være narreværk.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu