Læsetid: 4 min.

Fyr Kommissionen

13. januar 1999

I POLITIK opfattes kriser sjældent som et fænomen, der lovprises og giver anledning til den fornøjelige festlyd af brusende champagne. Det var da også en gravalvorlig formand for Europa-kommissionen, Jacques Santer, der i mandags forsøgte at overbevise
Europa-parlamentet om sin og den nuværende Kommissions uundværlighed.
Baggrunden er dyster. På et tidspunkt, hvor euro-landene lige har lanceret den nye europæiske møntenhed på valutamarkederne, og hvor man har udsigt til hårde forhandlinger om EU's budgetter, hænger der et tungt Damokles-sværd over hovedet på EU's centraladministration, personificeret i Santer og hans 19 kolleger. Europaparlamentet truer billedlig talt med at hugge hovederne af kommissærerne og fjerne dem fra deres tillidshverv ved en mistillidsafstemning i morgen torsdag. Mange parlamentsmedlemmer er rasende over, at Kommissionen endnu ikke - trods gentagne løfter igennem årene - har fået ryddet op i den udbredte svindel med EU-midler, som i 1996 er opgjort til 5,4 procent af budgettet eller op imod 30 milliarder kroner. Samtidig anklages de to kommissærer, Edith Cresson og Manuel Marin, for at have favoriseret familiemedlemmer og gode venner med lukrative kontrakter og velbetalte job i EU-systemet.
Afsløringer af svindel, nepotisme og korruption er ikke et fænomen, der er isoleret til EU-systemet. En række europæiske lande har i de senere år oplevet pinlige afsløringer af korruption. I nogle tilfælde er politikere, som belgieren Willy Claes, blevet idømt fængselsstraffe, og i Spanien og Italien er det gamle politiske regime blevet udraderet og har mistet magten til nye generationer af politikere, der har lovet at være i besiddelse af renere hænder. Og selv i det pæne Danmark har man (d.v.s. bl.a. med hjælp fra EU-kommissionens svindelenhed) i det forløbne år fået afsløret nogle priskarteller og svindel med EU-midler i bygge- og anlægsbranchen.

BESIDDELSE af magt rummer altid en fristelse til at lade sig korrumpere eller til at gøre artsfæller medskyldige og tavse gennem korruption. Hvis ikke man er sig denne fristelse bevidst og har den nødven-
dige etiske rygrad til at afvise den. Heldigvis er der i moderne demokratier en befolkning og en presse til at kigge magthaverne over skuldrene, og det lægger visse bånd på de værste udskejelser. I hvert fald er det i længden umuligt for de folkevalgte og embedsmændene at opretholde deres legitimitet og autoritet, hvis de misbruger skatteydernes penge til at berige sig selv, vennerne og familien. Og sådan er det også med EU-systemet, hvis folkelige opbakning til tider har hængt i en meget tynd tråd i flere lande, herunder i Danmark, på grund af de mange svindelsager.
Derfor var det helt efter bogen, at Kommissionens formand Jacques Santer i mandags proklamerede overfor det mistroiske parlament i Strasbourg, at "vores politik på dette område må bygge på nul tolerance. (..) Intet er godt nok i kampen mod svindel." Og derefter hev han en oprydningsplan med otte punkter op af tasken og udtrykte samtidig sin fulde støtte til et tysk kompromisforslag om at nedsætte en politisk følgegruppe, som overvåger og sikrer oprydning i svindelsagerne. Spørgsmålet er om det er nok. Allerede i december måned blev EU-kommissionens svindelkontor, UCLAF, uafhængigt og revisionsretten har igennem årene til fulde dokumenteret sin vilje til at sætte fingrene på selv de allermest groteske eksempler med EU-støtte til olivenlunde, der ikke eksisterer i virkeligheden.

I DET HELE TAGET kommer man let til at tvivle på, om Santer har en ægte og oprigtig vilje til at rydde op. Forleden fyrede han embedsmanden, Paul von Buitenen, der fulgte sin samvittighed og gav Europa-parlamentet indsigt i en for Kommissionen ømtålelig svindelrapport. Santer demonstrerer "nul tolerance" over den embedsmand, der forsøger at hjælpe de folkevalgte til at rydde op. Det er rigtigt, at von Buitenen har overtrådt det "kollegiale" kommissionsprincip om at dække over hinanden - én for alle, alle for én - men hvis Santer virkelig har nul tolerance overfor svindlere, så burde han have tilgivet von Buitenen dette lille kollegiale fejltrin.
I december måned sendte Parlamentet en skarp advarsel til Santer, da et flertal afviste Kommissionens regnskab for 1996. Selvom Parlamentet ved den lejlighed viste tænder, så tvivler de fleste på, at de folkevalgte tør tage konsekvensen af deres mistillid til Kommissionen og kan mønstre to trediedele af stemmerne og et flertal til at afsætte Kommissionen som kollektiv.

DE LIBERALE og grønne medlemmer mener, at Parlamentet bør udtrykke mistillid overfor Cresson og Marin. Selvom nogle iagttagere mener, at det vil blive svært for de to kommissærer af sidde et sådant flertal overhørigt, så er det helt formelt kun en samlet kommission, der kan falde ved en mistillidsafstemning. Pauline Green og Wilfried Martens, lederen af de to store partigrupper i Parlamentet, Socialisterne og De kristelige Demokrater advarer mod at stemme om enkeltkommissærer. Og samtidig anbefaler de, at Santer-kommissionen får lov at fortsætte, under den forudsætning at den kommer under skærpet opsyn. De frygter, at en fyring af Kommissionen vil smide grus i forhandlingerne om en udvidelse af fællesskabet mod øst, forsinke reformerne af landbruget og strukturfonden, og ødelægge tilliden til euroen. Selvom flere socialister og kristelige demokrater har erklæret, at de vil bryde partilinien, så tyder alt desværre på, at Parlamentet holder fast sin lange tradition for at falde ned som blide lam i den sidste ende. Dermed vil man bestyrke indtrykket af, at Parlamentet bare er en vellønnet uforpligtende snakkeklub med fede diæter, og man vil ikke få gjort op med Kommissionens politiske kultur og magtarrogance. Et sådant opgør er der ellers hårdt brug for, hvis EU-systemet skal vinde en bredere folkelig tillid.bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu