Fysik er ikke ligefrem et modefag blandt danske kvinder. Faktisk er udgør kvinder kun omkring 20 procent af de danske fysikstuderende. I Italien forholder det sig imidlertid anderledes. Her er næsten halvdelen (45 procent) af de fysikstuderende kvinder. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet.
Og det er ikke tilfældigt, at det forholder sig sådan, mener Lektor Cathrine Hasse, som står bag undersøgelsen. I Danmark har vi nemlig en opfattelse af, at fysik og naturvidenskab generelt er maskuline fag:
"I Danmark opfatter vi naturvidenskaben og specielt fysikken som hårdt og utilgængeligt. Vi har en forestilling om, at fysik er et meget hardcore fag. Også blandt de studerende, " siger Cathrine Hasse, som blandt andet har fulgt de studerende på Niels Bohr Instituttet.
Hverdag
I Sydeuropa er synet på naturvidenskaben imidlertid en ganske anden. Her betragtes faget hverken som specielt maskulint eller hardcore.
Cathrine Hasse har undersøgt det italienske fysikstudium:
"Når jeg spurgte de kvindelige studerende, om ikke de læste et maskulint fag, kiggede de overraskede på mig. De opfattede det ikke som en hård videnskab - og slet ikke som noget maskulint," fortæller Cathrine Hasse. I Italien har man en mere hverdagsforankret opfattelse af fysikken:
"Jeg har f.eks. set fysikere, der var kaldt i studiet til fodboldkampe, så de kunne kommentere, hvordan bolden skruer på sin vej til nettet. I Danmark er fysikken ikke på samme måde knyttet til hverdagslivet," siger Cathrine Hasse.
Institutleder på Niels Bohr Instituttet, John Renner Hansen, kan godt genkende billedet af fysik som et særligt maskulint og hardcore studium:
"Jeg tror, det er rigtigt, at vi i Nordeuropa betragter fysik som et meget teknologisk fag, mens man i Sydeuropa mere ser det som et kulturfag," siger John Renner Hansen.
Sproglige fysikstuderende
I Italien kan sproglige studenter læse fysik på universitetet. Det er muligvis med til at give faget et blødere image - og tilmed kan de sproglige tilgange bidrage til faget:
"En tredjedel af de kvindelige italienske fysikstuderende er klassisk sproglige studenter. Men det opfatter man kun som en fordel," siger Cathrine Hasse.
Hun opfordrer derfor til, at vi i Danmark kigger nærmere på de strenge krav til optagelse på de videregående naturvidenskabelige uddannelser:
"Vi lægger meget vægt på at de, der kommer ind, skal have en solid faglig ballast. Det er så okay at komme ind med et 6-tal på A-niveau, men ikke med en sproglig baggrund," siger Cathrine Hasse.
Og de strenge optagelseskrav er stik imod politikernes egne ønsker:
"Vi har en intention om at have mange kvinder, der læser fysik og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser. Men over halvdelen af de kvindelige studenter har slet ikke de adgangsgivende niveauer," siger hun.
Løsning
Også hele den danske opfattelse af de naturvidenskabelige fag kan tages op til overvejelse.
"Det handler ikke bare om, hvad kvinder kan, men også om, hvad fysik er. Den opfattelse er kulturelt betonet, og så er det også muligt at tænke det anderledes," siger Cathrine Hasse og tilføjer:
"Forskningen viser, at det kan lade sig gøre at være kvinde og fysiker med en klassisk sproglig baggrund."
Institutleder John Renner Hansen er enig i, at opfattelsen af naturvidenskaben kan ændres:
"Det er ikke bare på universiteterne, men allerede i gymnasiet og folkeskolen, man skal sætte inde for at gøre fysikken og naturvidenskaben til et kulturbærende fag," siger John Renner Hansen. Han er dog ikke meget for at optage sproglige studenter, ligesom man gør i Italien:
"Jeg står ikke hårdt på, hvad folk skal kunne for at komme ind. Det må vi indrette os efter. Men om vi ligefrem skal optage sproglige, ved jeg ikke."
Et oplagt spørgsmål er, om italienerne med deres mindre hardcore hverdagsholdning til faget er lige så gode til fysik, som vi er i Danmark. Det mener Cathrine Hasse, at de er:
"I PISA-undersøgelserne ligger Danmark og Italien på samme niveau, men det er selvfølgelig i grundskolen. Men det handler igen også om kulturforståelsen. 'Hvis flere kvinder får noget ud af det, så må de være dårligere.' Men det kan man ikke slutte," siger Cathrine Hasse.
