Læsetid: 4 min.

G8: Atomkraft er fremtiden

På G8-mødet vil verdens mægtigste lande lægge i støbeskeen til en massiv udvidelse af atomkraften. 'En fordel for alle,' mener støtterne. En 'hovedløs plan,' siger en dansk ekspert
12. juli 2006

Mens EU forsøger at snakke Iran fra bomben, og Kina skærper tonen over for atom-aspiranten Nordkorea, er der lagt op til enighed blandt verdens mægtigste nationer om, at atomkraft er "en fordel for alle nationer," og derfor skal være en hjørnesten i vores globale energifremtid.

Det skotske dagblad Sunday Herald er kommet i besiddelse af et endnu ikke offentliggjort udkast til en handlingsplan for fremtidens energisatsning, der skal besluttes på G8-topmødet i Sankt Petersborg i weekenden. Ifølge planen skal landene iværksætte en massiv udvidelse af atomkraften i G8-landene, og som noget nyt arbejde aktivt for at udbrede den til udviklingslandene.

"De af os, der har planer om at bruge og udbrede atomkraften, tror på, at den vil give økonomisk fremgang og global energisikkerehed, alt imens den vil være et positivt bidrag til kampen imod klimaforandringerne," hedder det i udkastet, der er udarbejdet af de såkaldte 'Sherpa'er', en gruppe højtstående embedsmænd der guider ministre og statsledere under G8.

Bent Sørensen, professor i fysik ved Roskilde Universitetscenter, mener, at klimaforandringerne er blevet gidsel i et spil, der handler om andre hensyn.

"Atomkraft er ikke en holdbar løsning. Uran er en begrænset ressource, og affaldsproblemet er ikke løst. Det her er et forsøg på at give den skrantende atomindustri ordrer i bogen. Det er en kortsigtet og hovedløs plan," siger Bent Sørensen.

Planen

Ifølge Sunday Herald er tanken, at atomkraften skal udbygges i de allerede eksisterende atomkraftnationer og udbredes til lande, der endnu ikke har kernekraftværker, herunder udviklingslande.

"Hvis udviklingslandene blev en del af et fælles atomenergisystem, hvor et netværk af internationale centre kunne levere atombrændstof, ville det være en bæredygtig mulighed for at reducere deres fattigdom og udfylde energitomrummet," hedder det i udkastet.

Men de fattige lande skal ikke gøre sig forhåbninger om at få mulighed for at producere deres eget brændsel.

Ifølge planen skal de mere 'følsomme' atomanlæg, der kan berige uran og omdanne brugt brændsel til det våben-egnede plutonium, holdes inden for G8-landenes grænser.

De kan så sælge brændsel videre og igen modtage det brugte brændsel til genoparbejdning.

Ny teknologi

Der skal imidlertid helt ny atomteknologi til, hvis den atomare mesterplan skal lykkes. Ifølge udkastet skal der satses på de såkaldte formeringsreaktorer, der skaber og genandvender det stærkt giftige og sprængfarlige stof plutonium, der kan bruges direkte i bomber.

Sådanne reaktorer har tidligere været på førsøgsstadiet i bl.a. Skotland og Frankrig, men blev opgivet fordi det ikke lykkedes at få dem til at køre, hvis man samtidig skulle sikre dem imod ulykker. Greenpeace reagerede i går kraftigt på nyheden om den store satsning på formeringsreaktorerne.

"På den ene side vil man nu promovere en af de farligste atomteknologier, mens man på den anden side fordømmer den nukleare trussel fra Iran og Nordkorea. Vi har lært at forvente dobbeltmoral og hykleri fra G8, men denne gang overgår de sig selv," siger Greenpeaces atomekspert Shaun Burnie.

Planen lægger dog stor vægt på, at der samtidig opbygges "et robust kontrolsystem," der sikrer, at mere atomkraft ikke betyder øget atomvåbenspredning. Bent Sørensen er dog langt fra sikker på, at det i parksis er muligt.

"I gamle dage var det en kompliceret og dyr proces at lave våbenegnet uran og plutonium. I dag har ny teknologi gjort det meget mere tilgængeligt. Den eneste måde vi undgår atomspredning er ved at undgå udbredelsen af teknologi og brændstof. I det lys er det en farlig plan, som de tilsyneladende har på tagnebrættet," konkluderer Bent Sørensen.

To der står sammen

Der er allerede flere tegn på, at planen er godt på vej. I weekenden kom det frem, at USA's præsident George W. Bush nu for første gang vil åbne for tæt samarbejde med Rusland på atomområdet, herunder eksport af amerikansk atomaffald til de russiske lagre.

USA har tidligere afslået russiske tilbud om den slags samarbejde, dels fordi der var tvivl om sikerheden på de russiske anlæg og dels pga. USA's modstand imod Irans første atomreaktor i Bushehr, der er russisk bygget. Men nu er der altså nye toner i forholdet mellem de to gamle atomrivaler.

Alt tyder på en polisk studehandel, der kan gøre det vanskeligere at være iransk atomvåbentilhænger i fremtiden. Ifølge embedsmænd fra begge lejre er det nemlig en del af aftalen, at Rusland til gengæld lægger sin ambivalente linje over for Iran på hylden og arbejder aktivt for at bremse landets atomvåbenaspirationer.

Det ventes, at emnet får en central plads i samtalerne, når de to præsidenter mødes fredag i Sank Petersborg forud for G8 mødet.

EU med på vognen

Også i EU har der i den seneste tid været tegn på, at man ser muligheder i en international satsning på atomkraften.

Det kan blive Storbritannien, der går forrest i en ny europæisk atomalder. I går kom den længe ventede energiplan fra den britiske Regering, og som ventet har kernekraften fået en central rolle.

Storbritannien var ellers i gang med at udfase atomenergien, og ifølge planen skulle landet have været atomkraftfrit i 2020. Men som premierminister Tony Blair for nyligt udtrykte det til den britiske presse, havde global opvarmning og knappe energiressourcer fået ham til at "ændre mening".

Det forventes derfor at englænderne vil hilse planen om større internationalt samarbejde på affaldsområdet velkommen på weekendens G8-møde.

Af de otte økonomiske sværvægtere er det kun Italien og Tyskland, der ventes at stille sig skeptiske over for den nukleare fremtidsvision. Ifølge Sunday Herald ventes udkastet at få opbakning af både Rusland, USA, Japan, Canada, Frankrig og England.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu