Læsetid: 4 min.

Her går det godt

4. oktober 2000

»På den måde adskiller Folketingets åbning i år sig ikke fra tidligere. Og dog. Noget er anderledes.«
Statsminister P. Nyrup Rasmussen i åbningstalen.

PARLAMENTET var tirsdag samlet igen efter at folket havde stemt klart nej til et helt afgørende skridt, som fem sjettedele af folkets udvalgte ellers havde været rørende enige om at anbefale.
Han kom da også ind på det nogle gange i løbet af sin åbningstale – men landsfaderen lod være med at gå dybt ned i den penible sag om folkets undsigelse. Han talte om, at »...noget er anderledes.« Men uden at bruge så meget som et ord på den mulighed, at det undsagte flertal i parlamentet ufortøvet går til vælgerne for at få bekræftet deres mandat.
Det er faktisk påfaldende, at debatten om at udskrive valg forsvandt næsten inden den var begyndt. Sagen har været, at der nok har været en stribe enkle og logiske argumenter for et hurtigt valg. Men der har ikke været nogle ivrige bærere af budskabet i det politiske landskab.

NÅR DET gælder de sejrende nej-sigere, kan de to bevægelser af indlysende grunde ikke se det store perspektiv i et valg. Det vil blot sende dem tilbage til den politiske kulisse. Og hverken Enhedslisten eller SF tør kaste sig ud i valgkrav – med risikoen for at få skyld for at bane vejen for Anders Fogh & Co.
De konservative og Venstre har nok gode chancer for at gribe regeringsmagten efter et valg – men omvendt er også de så ramponerede oven på euro-kampagnen og afstemningsresultatet, at tiden ikke er inde til at ivre for valg.
Og manden der kan træffe beslutningen – den siddende statsminister - er den mest belastede af alle. Hans troværdighed er i bund. Befolkningen sagde ikke mindst nej til hans kampagne. Han har derfor mange gode grunde til at prøve at vinde tid – og mest realistisk håbe på at modstanderne kvajer sig.

UANSET hvornår Poul Nyrup vil overraske med at udskrive valg, så bliver det til den tid afgørende at ja-partierne kan finde ud af at gå til valg på klare holdninger til EU. Ellers vil dansk parlamentarisme blive ved med at vakle fra krise til krise, når det gælder holdningen til Europa.
Tirsdagens åbningstale var på det punkt ikke noget eksempel til efterfølgelse. EU var behørigt omtalt som noget afgørende i indgangsbøn og udgangsbøn. Men det var ikke standardindslag i omtalen af de centrale politikområder. Uagtet at vi jo netop mangler den konkrete debat om, hvad man kan (og ikke kan) bruge EU til i praksis.
Ved gladeligt at omtale de fleste områder uden EU-perspektiv kom åbningstalen i virkeligheden til at bekræfte nej-fløjens påstand om, at det lille land nok skal klare sig trods nej’et.
Stærkt medvirkende til denne indirekte indrømmelse var det budskab om trygge tider, der gik som en rød tråd gennem såvel talen som det supplement til regeringsgrundlaget, der også blev lagt frem i går.
»Fremgang, velfærd og nye udfordringer« hedder tilføjelsen til SR-fundamentet. Og hovedmelodien er også her, at der ganske vist er store nye udfordringer, men at regeringen har styr på det hele.

DER BLEV sagt mange kloge ting i Nyrups tale – og der er mange smukke formuleringer i det udvidede regeringsgrundlag. Om de internationale udfordringer, om den globale vidensøkonomi og dens nye krav, om samfundets sammenhold, om den nødvendige satsning på uddannelse og om international solidaritet.
Men den gennemgående tone er, at vi trods nye udfordringer og problemer hist og her helt grundlæggende er på rette kurs. Stol trygt på os, står der på og mellem linjerne.
Sådan har regeringer selvfølgelig alle dage haft en stærk tendens til at udlægge egen fortræffelighed. Alligevel er det under en så omfattende gang sødsuppe svært ikke at sende en alternativ stil en tanke.

TÆNK NU, hvis regeringen på en række områder åbent erklærede, at der faktisk er noget rivende galt, og at det er meget muligt, at de politiske planer slet ikke rækker.
Et eksempel: Det seneste år har budt på ny solid dokumentation for, at den globale opvarmning er i fuld gang. Drivhuset er ikke længere en teori som Lomborg og andre genier kan skyde på. Det er i fuld gang med at blive virkelighed. Men den slags små eksperimenter kan ikke bringe en god regering ud af fatning. Den siger blot lidt alvorligt om, at Danmark jo isolerer godt og tilmed støtter Kyoto-protokollen. At de igangsatte initiativer ikke kan vende udviklingen ved de fleste af regeringens eksperter.
Men i stedet for at gøre problemet klart hælder
regeringen venlige formuleringer ud i stride strøm-me.
Og sådan er det på område efter område. Den massive udstødning fra arbejdsmarkedet, den jammerlige integrationsindsats, den utilstrækkelig uddannelsesindsats – hver gang pakkes de graverende problemer ind i vat og nye pæne politik-formuleringer. Men som på miljø-fronten uden at regeringen åbent fortæller, at reelle løsninger kræver en bred og massiv indsats – som involverer mange andre end dronningens ministre.
Regeringen signalerer, at alt vil være godt og trygt. Men det bliver det ikke, hvis ethvert truende problem søges pakket væk i dynger af vat.

mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her