Læsetid: 5 min.

Vi går ikke og taler om det

Videnskabsminister Helge Sander indrømmer, at det kan blive nødvendigt at ændre universitetsloven igen
7. juni 2005

Videnskabsminister Helge Sander er en glad mand. Han synes, at de seneste års danske reformer af de højere uddannelser, der er inspireret af den europæiske Bologna-proces, har været en succes og har gjort uddannelserne mere internationale.

"Jeg bruger Bologna-principperne om ikke hver dag, så hver anden dag. Når jeg er ude at holde møder, siger jeg ikke, at det kommer fra Bologna, Amtsrådsforeningen eller EU. Vi går ikke og taler om det, men ude på universiteterne, er man ligeglad med, hvor tingene stammer fra. Bare det fungerer," siger Helge Sander stolt.

"Da vi indledte universitetsreformen, var der meget modvilje mod den, men i dag kan jeg ikke forestille mig, at et folketingsflertal, uanset mandatfordelingen, vil drømme om, at lave de ting om. Det kan godt være nogle enkelte, der vil have lidt flere midler, men selve reformen og de elementer fra Bologna-processen, som vi har lagt ind i universitetsreformen, er der ingen, der har problemer med."

- Under førstebehandlingen af den seneste tillægslov sagde du dog til Pernille Blach Hansen fra Socialdemokratiet, at det 'selvfølgelig ikke rækker til de mange nødvendige tiltag, der skal tages' for internationalisering af uddannelserne...

"Det mener jeg bestemt også."

- Så du mener ikke det rækker alligevel?

"Nej"

- Hvorfor kan du så ikke forestille dig, at Folketinget vil ændre universitetsreformen?

"Den skal udvikles og gøres endnu bedre. Det, jeg tænkte på i svaret til Pernille Blach Hansen, var, at vi skal se på mulighederne for, at de danske universiteter kan udbyde uddannelser i udlandet. F.eks. i Singapore. Det var ikke et passivt svar, men det var et særdeles aktivt og fremadrettet svar."

- Skal de danske universiteter fremover kunne udbyde uddannelser i Singapore?

"Der er en række juridiske og kvalitetsmæssige forhold, som vi skal have analyseret, og vi er i gang med et analysearbejde mellem ministeriet og Rektorkollegiet, så det kommer i en senere fase."

Åben for ændring
- Hvorfor har I lavet en lov, hvor der udtrykkeligt står, at danske uddannelser kun må udbydes i Danmark? Det er da ikke særlig internationalt?

"På grund af det jeg lige har svaret dig."

- Var loven hastværk, for den lever jo ikke op til et så fundamentalt princip i Bologna-processen som internationalisering af uddannelserne?

"Ja, men internationaliseringen foregår så hurtigt, at vi ikke kan sidde og vente på, at alt er afklaret. Det er en fortløbende proces, der vil virkeliggøre internationaliseringen og gøre det både bedre og lettere at være dansker. Det er et skridt på vejen til, at vi kan gøre os gældende på et internationalt uddannelsesmarked, der bliver større og større."

- Universitetsloven fastholder de gamle latinske kandidatgrader, men næsten alle andre europæiske lande er gået over til mastergraden. Hvorfor klamrer I jer stadig til kandidatgraden?

"Da vi lavede universitetsreformen, var der ikke interesse for det," svarer Helge Sander.

Men han erkender, at der kan være et problem.

"Der er et klart mindretal af lande, der som os ikke bruger bachelor og master. Vi har talt om det politisk, og jeg er åben for, at det kan ændres. Det afgørende er dog, at vi allerede i 1993 indførte et 3+2+3 system for bachelor, kandidat og ph.d, og det gør de danske niveauer kompatible med de andre europæiske lande. Danmark er i den sammenhæng lidt af en duksedreng."

- I Danmark er en master bare en deltids- og efteruddannelse. Det er da ikke holdbart.

"Jeg er parat til at kigge på det," svarer Helge Sander uden tøven. Han forsikrer, at han endnu ikke har fået en henvendelse fra politikerne eller fra universitetsmiljøet om, at det bør ændres. På det seneste ministermøde i Bergen blev det diskuteret, og efter mødet er diskussionen fortsat 'på den hjemlige scene', indrømmer Sander.

Lige så godt i Oxford
- I loven står der, at mindst en tredjedel af uddannelsen skal gennemføres i Danmark, men det skaber problemer for de universiteter, der f.eks. vil lave Erasmus Mundus-uddannelser med mere end to universiteter fra andre europæiske lande. I Danmark skal man tigge i ministeriet for at få lov til, som en undtagelse, at lave fælles uddannelser med tre eller flere partnere i udlandet. Hvorfor er loven så gammeldags skruet sammen?

"Ja, men det er noget af det, vi også vil komme til at kigge på i den nærmeste fremtid. I forbindelse med valgkampen sagde vi fra Venstre, at de unge lige så godt kunne studere i Oxford som i Odense. Det er målet. Men vi er nødt til at lave nogle afgrænsninger. Man kan jo ikke bare give det helt frit og lade de unge søge optagelse, hvor de vil i verden, og så få pengene med. Det må blive under nogle betingelser. Det går ikke, at folk rejser ud eksotiske steder og ikke koncentrerer sig om studiet, som det var hensigten."

Kineserne skal betale
- Hvorfor vil regeringen gøre forskel på europæiske og ikke-europæiske studerende m.h.t. betaling til danske universiteter?

"I EU har arbejdskraften fri bevægelighed, og det gælder også de studerende. Til gengæld mener jeg ikke, at det er rimeligt, at vi som et af de sidste lande ikke opkræver betaling, når der kommer f.eks. et meget stort antal kinesere. Hvis ikke vi havde lavet en betalingsordning for studerende fra tredje lande, ville det være blevet en helt urimelig belastning, som ikke var forsvarlig overfor de danske skatteydere."

- I England har de betaling, så kan man ikke forestille sig, at tusindvis af engelske studerende vil indskrive sig på danske universiteter, der har samarbejde med engelske universiteter?

"Hmm..."

- Hvad vil du gøre ved det?

"Det er det samme med det store antal svenske medicinstuderende, der kommer til Danmark for at studere, og de optager mange pladser i København. Mange synes det er et problem, men vi har altså fri bevægelighed - og det gælder også til England."

- Hvorfor er mobilitet så vigtig i det nye Europa?

"Det er det vel i alle sammenhænge. Det er en del af verden og en del af globaliseringen. Det er ikke noget, du og jeg bestemmer, for sådan har tingene bare udviklet sig, og derfor er det vigtigt, at der heller ikke på dette felt er noget, der hindrer mobiliteten. Bologna-processen, der omfatter de videregående uddannelser i 45 lande, giver os en fælles struktur med vore nabolande. Den giver muligheder for at samarbejde over grænserne, og unge danskere vil kunne søge lige netop den uddannelse, der kan matche deres interesser og karriereplaner uanset, hvor den er i Europa. Man vil kunne få sin uddannelse anerkendt i hele det europæiske arbejdsmarked.

- Kan man ikke blive lige så internationalt orienteret og få en global bevidsthed ved at studere internationale værker i sin hjemstavn end ved at rejse ud i en kort periode som del af et udvekslingsprogram?

"I den situation vi sidder i nu, skal vi ikke bygge høje mure op omkring Danmark. Vi skal tage udfordringen med de mange muligheder, der er. Danmark er en naturlig del af det internationale samfund, og mobiliteten skal fremmes. Det kræver grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer, og et fælleseuropæisk arbejdsmarked for højtuddannede. Hvis vi skal klare os, er det afgørende for Danmark, at vi ikke konkurrerer på lønkroner med fjerntliggende lande, men at vi gør det på viden."

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her