Læsetid: 6 min.

Det går ikke uden

Humanister bekymrer sig om dannelse, sprog, kommunikation og kultur, men ikke om naturvidenskab, som jo ellers spiller en helt afgørende rolle for den måde, vi lever på i verden. Derfor: Fremtidens humanister vælger naturvidenskab
1. juni 2005

Hvad skal vi med humanistisk forskning? Formanden for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Poul Holm fortæller i Information (den 19. maj) om, hvordan humanister skal på banen for at redde miljø og blande sig i brugen af højteknologi. Helt fint, jeg er enig.

Men var det så ikke på tide at nogle flere humanister begyndte at interessere sig for naturvidenskab - for det er vist aldrig sket, at miljøproblemer er blevet løst, eller ny naturvidenskabelig viden er blevet til produkter, uden at de mennesker, der har gjort forskellen, har vidst noget om naturvidenskab.

Hvor er de humanistiske forskere, der seriøst sætter sig ind i den viden og de metoder, der bruges i moderne naturvidenskab? Hvor er de humanistiske forskere, som dukker op i laboratoriet eller på forsøgsmarken? Hvor er de humanistiske forskere, som ikke bare overfladisk kritiserer ny viden og teknologi, men tager fat i problemstillingerne, sætter sig ind i, hvad naturvidenskaben ved, og derudfra bruger humanistiske kompetencer?

Jeg kender en hel del af dem, der trods alt findes, og med et par enkelte væsentlige undtagelser, forekommer det mig, at de alle har deres oprindelige uddannelse i naturvidenskab.

Ligeglade humanister?

Tillad mig at generalisere så frækt og sige, at alt for mange humanistisk højtuddannede er ligeglade med naturvidenskab. De bekymrer sig om verden, men ikke om at lære, hvad naturvidenskaben ved om verden og kan gøre ved den. De bekymrer sig om de unge nu lærer nok i skolen, men ikke om de lærer naturvidenskab. De bekymrer sig om dannelse, men ikke om, hvordan naturvidenskab som det enestående kulturprodukt, det er, spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi lever i verden.

Poul Holm mener, at humaniora "kan bidrage til at vi får en bred miljødebat, som ikke kun tager udgangspunkt i økonomi" - pudsigt at han åbenbart mener, at miljødebatten i forvejen er styret af samfundsvidenskab! Jeg vil da håbe, der også er plads til lidt naturvidenskab. For det er med naturvidenskabelige metoder, vi indsamler viden om miljø og definerer, hvad vi forstår ved miljøproblemer. Uden det grundlag giver miljødebat overhovedet ingen mening.

Vi har brug for dobbeltkompetencer, når miljøproblemer og teknologiske problemstillinger skal behandles; man skal både være kompetent i en humanistisk og en naturvidenskabelig tilgang til verden omkring os. Alt tyder på, at har du først én gang fravalgt naturvidenskab, er der meget lidt sandsynlighed for, at du vender tilbage. Der skal i hvert fald være en eller anden form for pres eller behov, det sker ikke af sig selv. Det er det samme med andre kompetencer som kræver tilpas meget træning, før man opnår anvendelige færdigheder, f.eks. sprog. De færreste lærer nye sprog for sjov, men står du i en situation hvor du oplever et behov for at lære det, så går det langt bedre.

Det modsatte derimod - at mennesker med naturvidenskabelig ballast eller ligefrem uddannelser heri, begiver sig i kast med humanistiske discipliner - sker oftere end måske nogensinde før, ja, i hvert fald oftere end i de seneste 50 år. Vores uddannelser på Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har aldrig før givet så gode muligheder for at kombinere med fag fra humaniora og samfundsvidenskab - og det skyldes også, at der er en efterspørgsel fra vores studerende.

Poul Holm ønsker, at man kan samarbejde tværfagligt. Alle, der tager videregående uddannelse i naturvidenskab, har fået en basal uddannelse i humanistiske discipliner i deres gymnasiale uddannelse. Det omvendte er på ingen måde tilfældet. Og vil heller ikke være det med gymnasiereformen (trods de gode intentioner med det naturfaglige grundforløb i 1.g). Hvem er det dog, der forhindrer samarbejde på tværs?

Student uden fysik

Det er helt katastrofalt hvis vi lader unge fravælge naturvidenskab, allerede når de vælger ungdomsuddannelse. De seneste opgørelser over, hvor få af den kommende gymnasieårgang, der kan starte på videregående naturvidenskabelige uddannelser, viser hvor uansvarligt, det er, at vi overlader valget alene til de 15-årige. Dermed på ingen måde sagt, at målet er, at alle læser naturvidenskabelige universitetsuddannelser. Men de unges fravalg af naturvidenskab allerede i gymnasiet medfører, at fremtidige generationer får langt sværere ved at forholde sig til f.eks. miljødebatter og brug af ny teknologi.

Lad os stille krav til alle på de gymnasiale ungdomsuddannelser om at opnå væsentlig indsigt i naturvidenskab, lige som vi f.eks. stiller krav om indsigt i to fremmedsprog, i historie og i dansk. Det er moderne dannelse. Vores demokrati bliver fattigere, når flere ikke forstår, hvad der diskuteres. Og man kan faktisk ikke forstå vores verden og problemerne, vi bakser med, uden naturfaglig indsigt. Man kan ikke forstå klimadiskussionen, kritikken af atomkraft eller tanken bag økologi, hvis ikke man har naturfaglig indsigt. Man kan ikke tage stilling - både i forhold til sig selv og som samfundsborger - til hvad der er sundt at spise, hvilke trafikløsninger vi vælger, eller hvordan vi skal bruge bioteknologi, uden et minimum af naturfaglig indsigt. Ikke sagligt i hvert fald. Nogle humanister er måske tilfredse med helt at overlade den slags til eksperter. Det, synes jeg, er en falliterklæring for et demokratisk, dannet menneske. Humaniora må handle om at interessere sig for mennesket i den verden, det nu en gang er, og verden i dag er overalt præget af naturvidenskab.

Ikke kun penge i kultur

Se dig omkring. Overalt ser du produkter frembragt ved hjælp af anvendt naturvidenskab. Der er kunststof i dit tøj og raffinerede ingredienser i din mad, du kan klare en hovedpine med en pille, og du kan transportere dig langt væk på ingen tid. Du lytter til vejrudsigten (fordi den ofte passer). Du søger ny viden, oplevelser og underholdning gennem moderne medier. Og når strømmen går, bryder verden sammen. Både din egen verden og samfundet. Hvordan kan du tro, at fremtiden ikke i endnu højere grad kræver naturfaglig indsigt? Hvordan kan du tro at naturvidenskab nok ikke er så væsentlig for dit liv?

Stort set ingen kulturprodukter ville eksistere på den måde, vi kender dem (måske lige fraregnet gadekunstnere), uden brug af moderne teknologi - som om ikke direkte følger af naturvidenskab, så dog altid er udviklet af mennesker med indsigt i naturvidenskab. Hvor mange af os ville kunne overleve i en verden uden teknologi og naturvidenskab? Det ville i hvert fald være de færreste, der havde overskud til at beskæftige sig med humanistisk forskning.

Uanset at humanister i dag bidrager væsentligt til vores velfærd - om det så er som ansatte i private BNP-genererende virksomheder eller som dygtige administratorer og undervisere i det offentlige, eller som kulturfrembringere og -analytikere, der gør vores andres liv ganske meget mere fornøjelige - så er det er med naturvidenskab og teknologi, vi har opnået vores velfærd. Naturvidenskab er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt i sig selv, men er en nødvendig betingelse. Både når velfærden skal udvides, og problemerne skal løses.

Lars Qvortrup anfører, også i Information den 19. maj, at vi i dag tjener vores penge på sprog, kommunikation og kultur. Det er simpelthen ikke rigtigt, når man kigger på tallene. Muligvis har der aldrig været så mange penge i kulturområdet som nu. Men der er småpenge sammenlignet med hvad Danmark tjener på områder som fremstillingsvirksomhed, transport og kommunikationsteknologi. Også i disse indtjeningsvirksomheder er humanister naturligvis uundværlige, men tro endelig ikke, at der er penge i kultur alene! Det ville da også være trist, hvis det var formålet med kulturen.

Naturligvis kan naturfaglig undervisning på alle niveauer stadig forbedres - det skal jeg være den sidste til at benægte - f.eks. således at man ikke bare skal 'løbebanetræne', men også får lov at 'spille bold'. Man skal opleve, hvordan naturvidenskab og teknologi gennemsyrer vores verden. Naturfagene skal være så meget mere end blot formidling af en færdig sum af viden. Derfor skal de heller ikke blot eksamineres med multiple choice-test, sådan som de nye afgangsprøver i folkeskolen antyder, at undervisningsministeren ønsker.

Naturvidenskab og teknologi har aldrig tidligere spillet så stor en rolle i om vores samfund fungerer, om vores hverdag hænger sammen, ja, om vi overlever. Så hvis fremtidens humanister ønsker indflydelse på deres verden, så må de vælge naturvidenskab til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her