Læsetid: 2 min.

Nu går den vilde skattejagt

Absolut intet nyt under solen i Breck Eisners underholdende eventyrfilm, 'Sahara'
8. juli 2005

Kan man lide film af den helt igennem uforpligtende slags, hvor skattejagt, humor og en lille smule romantik er de vigtigste ingredienser, så kan man godt se den amerikanske instruktør Breck Eisners debutspillefilm, Sahara. Det er ikke nogen stor eller original film, men den er et stykke underholdende håndværk med gode skuespillere i hovedrollerne, en del spænding og action og geopolitiske ambitioner - der dog er ved at køre tingene af sporet til sidst.

Matthew McConaughey har hovedrollen som den tidligere marinesoldat og skattejæger Dirk Pitt, der leder efter et legendarisk, pansret krigsskib fra den amerikanske borgerkrigs tid. Myten siger, at skibet nåede helt til Afrika med en last af guld, og sammen med sin gode ven Al (Steve Zahn) kommer Dirk nu endelig på sporet af det. Samtidig bliver de involveret i en grim affære, der har med både tuareg-krigere, en pengegrisk diktator og en smuk læge fra WHO (Penelope Cruz) at gøre.

Udseende og charme

Med sin Indiana Jones-trilogi beviste Steven Spielberg, at der var penge i eventyr af den gode gamle slags, hvor de gode er gode og de onde meget onde. I slutningen af 90'erne fulgte Stephen Sommers op med The Mummy og siden The Mummy Returns, og det er ind i denne kulørte tradition, at Breck Eisners Sahara føjer sig.

En charmerende, uselvisk helt, en smuk, viljestærk kvinde, en skruppelløs skurk, et fjollet sidekick, en forsvundet skat og eksotiske locations - Eisner og hans kontingent af manuskriptforfattere har sørget for det meste. Og tilmed har både Cruz og McConaughey udseende og charme med sig, mens maniske Zahn, der som regel er en fornøjelse at se og ikke mindst høre på, er lige præcis så rapkæftet og irriterende, som han skal være.

Selve den del af Sahara, der handler om det forsvundne krigsskib, og som sparkes i gang af et medrivende flashback til borgerkrigen, fungerer upåklageligt. Det kan endda gå med den fiktive, afrikanske diktator, der stræber vor helt efter livet. Men knap så overbevisende er det, at diktatoren er involveret i noget så moderne som miljøsvineri sammen med en svigefuld fransk forretningsmand.

Det giver filmen nogle moralske og politiske ambitioner, som ikke rigtig hører hjemme i denne del af eventyrgenren, og som instruktøren heller ikke rigtig ved, hvad han skal gøre med. Men kan man se bort fra det, og det kan lade sig gøre, så er Sahara en fin og fornøjelig oplevelse på en varm sommerdag, hvor det trods alt er bedre at sidde i en afkølet biograf end ude under den brændende sol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her