Læsetid: 2 min.

Gårsdagens sejr

7. juli 2005

Det var en lille sejr for demokratiet i EU, da et stort flertal i Europa-Parlamentet i går stemte nej. Det var en sejr for EU's folkevalgte institution, der så vidt dets formand, Josep Borrel, kunne huske for første gang havde afvist et forslag, der var blevet godkendt i alle 25 medlemslande. Borrell betegnede afstemningen som 'endnu en milepæl i Parlamentets historie'. Den tidligere franske premierminister Michel Rocard mente, at Kommissionen havde udvist en 'arrogant og spydig foragt' over for Parlamentet, som i går svarede igen ved at forkaste forslaget om patenter på software. Med stemmerne 648 imod og blot 14 for. Det betegnede Rocard som et 'stærkt signal'. Men det var ikke blot en sejr for Europa-Parlamentet. Det var også en velkendt om end sjælden fortælling om, hvordan de små slog de store - hvordan det lykkedes Open Source-tilhængere og græsrodsorganisationerne at overbevise flere parlamentarikere end det lykkedes for Microsoft, Ericsson, Nokia, Siemens og Philips. Det er lykkedes EU-parlamentarikerne at overhøre industriens dommedagsprofetier - truslerne om at arbejdspladser i titusindsvis i den for vidensamfundet så afgørende it-industri vil forsvinde til Asien og Amerika. Det er en inspirerende historie at kunne fortælle, at det ikke blot var dem med flest penge, der vandt.

Det bliver ofte sagt, at virksomhederne vil søge derhen, hvor deres opfindelser kan opnå patentbeskyttelse. Og som sådan kan man sagtens forstå de danske politikere: Det er bestemt en fin fjer i hatten, at Microsoft har placeret sit største forskningscenter uden for USA i Danmark. Men hvad angår patenter, er det irrelevant, hvor virksomheden er placeret: Microsoft kunne som sådan være placeret på månen - det ville ikke ændre noget i forhold til patentlovgivningen. Men Parlamentets beslutning løser ikke det problem, som både de store og de små udviklere har med det europæiske patentsystem. Et patent er en overenskomst, der indgås mellem samfund og opfinder. Opfinderen tildeles et midlertidigt monopol mod at offentliggøre sin opfindelse - og selvom de store teknologivirksomheder ynder at fremstille patenter som nærmest en naturret, er de blot udtryk for en simpel kalkule: noget for noget. Spørgsmålet om patenter er derfor afgørende i en tid, hvor det politiske spørgsmål igen og igen lyder 'hvad skal vi leve af i fremtiden?' og svaret som oftest lyder 'forskning og udvikling!'

Microsoft er bygget op af dygtige handelsfolk, som gennem årene med stor snilde har opkøbt de rigtige produkter. Store virksomheder har en naturlig interesse i status quo - eller i hvert fald i en meget kontrolleret udvikling - og meget taler for at innovation kommer nedefra: fra Open Source-miljøet og de små virksomheder på vej frem. Det er derfor afgørende, at de europæiske politikere blot betragter gårsdagens sejr som et udgangspunkt. Et udgangspunkt for at udforme et nyt og samlet patentsystem, der gør det muligt at tjene penge på forskning uden at hindre den nødvendige innovation, der kommer nedefra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her