Læsetid: 4 min.

Gade: 'Vi må tage os sammen'

Foghs globaliseringsråd er alt for provinsielt, og det burde vågne op til udfordringen fra Kina, mener SF's Steen Gade
7. februar 2006

Anders Fogh Rasmussens globaliseringsråd har afsporet den danske debat om globaliseringen. Rådets debat handler kun om Danmark og den danske konkurrenceevne, men ikke om hele verden. Det siger SF's Steen Gade og formanden for Folketingets udenrigsudvalg i dette interview med Information, hvor han ikke mindst efterlyser opmærksomhed om Kina og udfordringen fra verdens økonomiske hurtigløbere.

"Den danske debat om globaliseringen er meget snæver. Vi mister udsyn i Danmark, hvor vi burde vinde udsyn," siger han.

"Der er ikke mange højhuse i Danmark, åndeligt set. Ikke ret mange kigger ud over deres egen næsetip. Mange taler om globaliseringen som et kæmpeproblem og ikke som en masse muligheder. Sandheden er, at det er en kæmpechance. Den kræver bare, at vi tager os sammen."

"I de sidste 10-15 år har verden oplevet en økonomisk udvikling, der aldrig er set før. Flere hundreder af millioner er ført ud af fattigdommen, men der er også større uligheder. I Danmark burde vi kaste os glade ind i kampen for at skabe mere lighed i verden og arbejde for en mere multietnisk verden."

- Forudser du større migrationer og folkevandringer?

"Når flyvemaskinerne kan flyve den ene vej, kan de også flyve den anden vej. Mange danskere tror stadig, at flyvemaskinerne flyver tomme hjem. Det gør de ikke. Danmark er en nation, der tjener enormt meget på globaliseringen, og derfor må vi også bære en del af migrationen."

Hjerneflugt

Steen Gade er bekymret over, at Danmark i de senere år har oplevet et brain-drain - en hjerneflugt af veluddannede, uden at der er fløjet lige så mange ind udefra.

"Vi tænker for snævert i Danmark. På grund af den stramme udlændingepolitik, og fordi vi ikke giver de rigtige signaler til verden, er Danmark blevet et land, der afleverer hjernekraft til udlandet. Vi burde gøre Danmark så attraktivt for udlændinge, at de rejser til Danmark, men Velfærdskommissionen har sagt, at man skal betale for sin danske uddannelse, hvis man rejser ud. Det er dumt, og man må tage sig til hovedet," siger Gade og slår ud med armen.

"Foghs og Pia Kjærsgaards projekt er skadeligt for Danmark. Ligegyldigt om folk politisk er til højre eller til venstre, burde de til at markere, at det projekt ikke holder i fremtiden. Det vil også skade økonomien."

"Føler den veluddannede inder nede i Netto, at han chikaneres og behandles som andenrangsborger, vil han nok rejse væk fra Danmark og et sted hen, hvor han respekteres. Tonen i indvandrerdebatten må ændres. Rejser man f.eks. til Toronto, får man over højttalerne at vide, at man er landet i verdens mest multikulturelle by. De er enormt stolte over det. Jeg siger ikke, at højttalerne i Københavns lufthavn skal give den besked, men vi må til at signalere, at folk er velkomne."

Latterlig debat

- Globaliseringsrådet taler om, at Danmark skal være verdens førende nation på uddannelse og forskning. Er der substans i det?

"Nej, debatten er latterlig. Danmark kan ikke være førende på det hele. Vi må finde ud af, hvor vi skal være førende. Vi skal være dygtigere og lade verden komme mere ind til os, kulturelt, økonomisk og politisk. Vi skal blive bedre til at trække dygtige inderne og kinesere til Danmark, men de danske universiteter må blive bedre til at slå over i engelsk."

Steen Gade forudser, at en række af verdens førende universiteter om 20 år ligger i Kina og Indien, men han udtrykker også håb om, at der vil ligge 'et eller tre i Afrika'.

"De næste generationer vil komme til at leve i en fundamentalt anderledes verden. Når jeg holder foredrag på gymnasierne, siger jeg til de unge, at når de bliver 60 år som mig, vil en tredjedel af dem have været ansat på kinesiske virksomheder."

- Når Kina om 30 år er en af verdens førende supermagter. Skal vi så også tale mandarin?

"Det kan vi jo risikere. Det er en spændende udfordring. Kinesisk kan ende med at blive det globale fællessprog. Hvis vi vil undgå det, må vi hjælpe til at placere engelsk som det globale fællessprog. Det er relativt let for danskere at lære engelsk. I Europa bør engelsk gøres til fælles forretnings- og forhandlingssprog. Tænk, hvis alle EU-lande i fællesskab gjorde engelsk til et fag i folkeskolerne, som alle må mestre."

Teknologihop

- Hvad skal vi sige til kineserne? Skal vi bare bukke høfligt og købe deres varer uden at tale om menneskerettigheder og demokrati?

"Nej. Når Kina bliver en økonomisk supermagt, er det vigtigt for verden, at det også bliver et demokratisk land. Hver gang, vi kommunikerer og handler med dem, skal de ikke bare kysses, fordi de kan levere billige varer. De skal også have at vide, at de må gå i retning af mere og mere demokrati."

- Kina er idag verdens førende fabrik, men mange miljøfolk ser Kina som vor tids største miljøkatastrofe. Hvordan tackler kineserne udfordringen?

"Det er en fejl at gøre det til en kinesisk diskussion. Det bør være en global diskussion. Dem, der får varerne fra Kina, er forbrugere som os. Vores tøj, sko og elektronik. Min skjorte her er købt i Føtex, den kostede 30 kroner, og den er sikkert kinesisk," siger Gade og peger på sin skjorte.

"Vi har på en måde flyttet vores forurening ud til Kina. Det er ikke kun vores problem. 2-300 millioner kinesere har i dag en levestandard som vores. Alle os, der har en så høj levestandard, producerer ekstrem meget forurening. Det økologiske fodaftryk er for stort, og der er brug for flere teknologispring og nye motorer, der ikke forurener. Den flotteste nye BMW, skal vi om 10 år helst sige, er noget gammelt lort - hvad bilen for så vidt allerede er i dag. Den kan ikke bruges i en verden, der stræber efter lige høj levestandard som i Danmark og i Hongkong."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her