Læsetid: 3 min.

Gældslettelse er god bistand

16. maj 2007

Det er rigtigt, at en stor del af stigningen i udviklingsbistanden i disse år går til gældslettelse. Både globalt og for Danmarks vedkommende. Gældslettelse er god og nødvendig bistand. Gældslettelser frigiver ressourcer og giver landene mulighed for dels at optage lån på en bæredygtig måde og dels at investere de frigivne ressourcer i fattigdomsbekæmpelse.

Og det er ikke kun teori. For nylig er det blevet dokumenteret, at det internationale gældslettelsesinitiativ har betydet, at lande, der har fået gældslettelse, efterfølgende bruger flere penge på de sociale sektorer. Det er særligt de offentlige udgifter til uddannelse, der er steget. Derfor har Danmark støttet gældsinitiativet markant.

Den relativt store stigning i de danske udgifter til gældslettelse i 2006 skyldes, at regeringen opjusterede udviklingsbistanden med en halv milliard kroner i december 2006. Gældslettelsen gjorde, at vi kunne sætte handling bag ordene om at sikre en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI.

Nigerias gæld

Vi skal sikre en fortsat international stigning i bistanden, når den store pukkel i gældslettelser er afviklet. Men vi er på et meget bedre niveau end for bare fem år siden. Og det er ikke politisk holdbart for G7 at se bistanden falde markant. Jeg har arbejdet hårdt for, at der på rådsmødet i Bruxelles i går blev vedtaget beslutning om nationale køreplaner i EU mod de 0,7 procent. Det giver en synliggørelse af, om hvert enkelt EU-land lever op til sine forpligtelser. USA og Japan m.fl. burde følge EU's gode eksempel. Regeringen vil i hvert tilfælde gøre sit til at minde dem om de løfter, der er afgivet om mere bistand.

Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved størrelsen af Nigerias gæld til Danmark. Det er korrekt, at den oprindelige værdi af Nigerias gæld var på cirka 1,4 milliarder kroner, og cirka 1,8 milliarder var påløbne renter. Vi følger den multilaterale rammeaftale, der laves i Parisklubben for tilskrivelse af renter. Det er klart, at renteudgiften bliver stor, når man ikke afdrager på en gæld på 1,4 milliarder kroner i 20 år. Det er der ikke noget mystisk i. Hvis Nigeria havde betalt de oprindelige 1,4 milliarder tilbage i sin tid, så havde den dansk stat kunnet få pengene forrentet i alle de år, så der er tale om en reel, ikke fiktiv udgift for den danske stat.

Liberias eksempel

I Information den 14. maj argumenterer ungdomspolitikerne for, at Liberia er et eksempel på et land, hvor gældslettelse er en forudsætning for, at udviklingsbistand er effektiv. Jeg er helt enig - og derfor har jeg også svært ved at forstå den aktuelle debat.

Der kan være uenighed om, hvorvidt bistanden skal være mere eller mindre end 0,8 pcrocent af BNI. Regeringen står fast på at sikre de 0,8. Men jeg mener, at det er frugtesløst at diskutere, om gældslettelse er bistand eller ej. Der har været et massivt pres for gældslettelse fra civilsamfund og ngo'er. Og det med rette. Nu har vi så lavet gældslettelsesaftalerne, og regningen skal betales.

Kom så ikke og argumenter med, at gældslettelse ikke er vigtig for udviklingslandene og derfor ikke skal opgøres som bistand.

Lad os i stedet få en seriøs diskussion af gældshåndtering og styring fremadrettet. Hvordan det sikres, at vi ikke om 10 år står med en stor ny gældspukkel som de fattige udviklingslande ikke kan betale. Og lad os også drøfte, hvordan vi konsoliderer og udbygger en bæredygtig stigning i de offentlige budgetter til de sociale sektorer i de fattige lande.

En positiv udvikling som gældslettelse har bidraget til at sætte i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her