Læsetid: 7 min.

De gamle hvide mænd

Danmark sakker stadig længere bagud i forhold til resten af Europa, når det gælder ligestilling i erhvervslivet. Mens en tredjedel af de europæiske chefer er kvinder, udgør de i Danmark kun 23 procent. Samtidig er andelen af kvinder og udlændinge i bestyrelser den laveste i Skandinavien
23. januar 2007

Danmark er et u-land, når det gælder ligestilling i erhvervslivets top. De baltiske lande derimod er frontløbere. Letland og Litauen er tæt på at have besat halvdelen af landets lederstillinger med kvinder, mens Estland er lige i hælene på dem med 38 procent. Som nummer sjok i den europæiske klasse finder vi Cypern, Malta - og Danmark.

Store EU-lande som Frankrig, Italien og Storbritannien har tal omkring de 32-34 procent, når det gælder andelen af kvindelige erhvervsledere, mens Danmark ligger på 23 procent. Det kan man se i EU's statistiske kontor, Eurostats opgørelse med titlen Et statistisk syn på mænds og kvinders liv i EU.

Her siger teksten fra 8. marts 2006, at "næsten en tredjedel af chefer i EU25 (EU før udvidelsen pr. 1. januar 2007 med Bulgarien og Rumænien, red.) er kvinder. De højeste tal finder man i Letland (44 procent), Litauen (43 procent) og Estland (38 procent), mens de laveste findes i Cypern (14 procent), Malta (15 procent) og Danmark (23 procent)."

Lidt bedre står det til for Danmark, når man ser på kønsfordelingen i de ledende europæiske firmaers bestyrelser, men her er kvindeandelen som sådan til gengæld uhyre lav. Alt i alt optager Europas kvinder 8,5 procent af de 300 største europæiske virksomheders bestyrelsessæder, siger en undersøgelse fra juni 2006 foretaget af konsulent- og rekrutteringsfirmaet Egon Zehnder i samarbejde med netværket European Professional Women's Network.

Og tallet rokker sig stort set ikke ud af flækken, bortset fra i de lande, hvor regeringerne enten har lovgivet eller truer erhvervslivet med at lovgive om kønskvoter. Det samlede tal fra den forrige undersøgelse i 2004 lå på otte procent.

DK er sidst i Norden

Ifølge Nordisk ministerrådsrapport om emnet fra november 2006 lå den totale repræsentation af kvinder i bestyrelser i de 500 største selskaber på 14,5 procent i 2005, men igen trækker Danmark betydeligt ned. Hvor Norge og Sverige ligger på henholdsvis 24,2 og 15, 1 procent lå Danmark på 7,2 procent. Rapporten fortæller videre, at Danmark også er det land i Skandinavien med færrest udlændinge på bestyrelsesposterne, ligesom de danske medlemmer er ældre end deres nordiske kolleger. Rapporten er udgivet af Nordisk Innovationscenter under Nordisk Ministerråd: den er skrevet af førende norske, svenske og danske forskere

Norge udgør et særeksempel med 28,8 procent - tallet er steget fra 22 procent i 2004. Regeringen har bestemt, at andelen af kvinder i børsnoterede selskaber skulle ligge på 40 procent inden udgangen af 2005. Loven er blevet modificeret sådan, at den i dag gælder for nye selskaber, som skal børsnoteres, mens allerede eksisterende børsnoterede selskaber har fået en overgangsperiode på to år til at opfylde kravet.

Vi sover Tornerosesøvn

I Sverige har den afgående regering lige afleveret en udredning til rigsdagen som anbefaler, at landet indfører et tilsvarende 40 procent-princip for børsnoterede selskaber og statslige selskaber med virkning fra 2008. Og den spanske socialistiske statsminister, José Luis Rodriguez Zapatero, har også lige fremlagt et forslag, som påbyder de store virksomheders bestyrelser at besætte 40 procent af deres bestyrelsesposter med kvinder, ligesom alle partier med forslaget også skal afsætte 40 procent af deres kandidatlister til kvinder. Halvdelen af den spanske socialistiske regering består i øvrigt af kvindelige ministre.

Ekspert i ligestilling Drude Dahlerup, som er professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, siger til Information, at Danmark er et godt eksempel på et land, der 'sover Tornerosesøvn', og hvor det decideret går tilbage med ligestillingen.

"Der er intet politisk pres - slet ikke på erhvervslivet, og de strukturelle barrierer, der er for ligestilling, anerkendes ikke. Truslen om lovgivning virker i Sverige, det kan man se på tallene, og loven i Norge virker også. Men i Danmark mener man jo, at det hele nok skal komme med tiden. Det gør det bare ikke. Se eksempelvis på universiteterne, hvor der er nok af kvinder at tage af lige under ledelsen, men alligevel bliver de ikke rekrutteret til de øverste stillinger."

Bank på vej?

Danske Bank fremhæves i Zehnders undersøgelse som den eneste danske store virksomhed, der helt har gjort op med 'maskot-niveauet' - altså, at man har kvinder siddende i bestyrelsen som noget, man kan vise frem. Banken har fire kvinder i sin bestyrelse, og Information ville gerne vide, om det er et resultat af en aktiv ligestillingsindsats i personalepolitikken, men afdelingsdirektør i bankens personaleafdeling, Søren Rahbek, slår en beskeden tone an i telefonen:

"Vores bestyrelse er ikke udpeget af direktionen, men valgt af aktionærerne, og det er dem, der sammen med medarbejderne, kan tage æren af de fire kvinder, vi har i bestyrelsen. Medarbejderne har udpeget to og generalforsamlingen har valgt de andre to," siger han.

Søren Rahbek, som også er Danske Banks ansvarlige for området 'Talenter og Succession' siger videre, at "det vil ligge os fjernt at påstå, at vi er specielt stærke her. Der er bestemt et stykke vej at gå".

Han peger selv på, at banken ikke har en eneste kvinde i direktionen eller eksekutivkomiteen, der udgør virksomhedens daglige topledelse, men tilføjer, at det "heldigvis står bedre til jo længere ned i ledelseslaget, man dykker. BG-bank har en kvindelig konstitueret direktør, og hvis man ser på alle koncernens ledere, ligger kvindeandelen på 23-25 procent. Jeg er helt overbevist om, at vi med tiden vil komme betydeligt højere op, da vi har en aktiv politik med at aktivere og motivere vore kvindelige talenter. Og medarbejderskaren er ligeligt fordelt på køn."

Talenter spildes

En markant dansk kvindelig leder, som har ændret syn på spørgsmålet om kvotering er Danmarks Radios tidligere nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen. Hun undrer sig i sin blog over "hvordan danske virksomheder har råd til at undvære kvinder i stort omfang på ledelses- og bestyrelsesposter, når der i den grad i disse år udfoldes de allerstørste anstrengelser i virksomhederne for at målrette sig til de kvindelige forbrugere alle vegne? Hvordan kan det være, at et samfund kan tro på vækst og global konkurrencedygtighed, hvis det samtidig tillader sig at ignorere talenterne hos cirka halvdelen af befolkningen?"

Lisbeth Knudsen indrømmer, at hun "i årevis (har) tilhørt den gruppe af kvindelige ledere, der kontant og bastant har afvist enhver form for kønskvotering. Hvem har lyst til at få et job, som man måske ikke var den mest kvalificerede til, men som man fik, alene fordi man nu var kvinde? Jeg tror mange kan genkende sætningen. Nu har jeg imidlertid iagttaget udviklingen omkring bestyrelser og direktioner i tilstrækkeligt mange år til at nå frem til et par andre iagttagelser."

Det handler om magt

"Når man i Norge og i Spanien går ind for kønskvotering, så handler det om en udvikling af demokratiet og af magtfordelingen i samfundet, som i høj grad udøves i det private erhvervsliv. Det handler om ikke at lade ressourcer og talent gå til spilde. Det handler om progressivt at ville forandre og udvikle et samfund som en del af velfærdspolitikken," skriver hun og fortsætter:

"Det handler om demokratisk ligeværd, at både mænd og kvinder skal have mulighed for at deltage i de fora, hvor vigtige beslutnin-ger tages og øve indflydelse på samfundet. Store selskaber har en betydning for samfundsøkonomien, og for samfundet, og de udgør en betydelig magtfaktor. Derfor bør der også her være en ligestilling, har det lydt i den norske debat. Men også, at det handler om mangfoldighed og innovation, hvor kvinder kan bidrage til værdiskabelsen i virksomhederne med andre erfaringer, kreativitet og fleksibilitet end mændene, som har siddet på magten i mange år."

Industrien siger nej

Men ledelsesudviklingschef hos Dansk Industri, Lars Meibom, synes ikke, at kvoter er en god ide:

"Vi vil meget gerne arbejde med at få flere kvinder i de danske virksomheders ledelser og bestyrelser, men vi må også være realistiske. Det er et faktum, at der bare er fire procent kvinder i topledelsen i Danmark i dag, og eftersom det er derfra i fødekæden, bestyrelsesrepræsentanterne hentes, ville det simpelt hen ikke være muligt for virksomhederne at finde kvinder nok, hvis der kom en kvote på f.eks. 25 procent. Men det betyder ikke, at vi ikke arbejder med emnet i DI. Vi har f.eks. for nylig lavet databasen Women on Board, hvis formål det er at hjælpe virksomhederne med at finde kvindelige kandidater til deres bestyrelser," fortæller han.

Databasen indeholder lige nu 33 navne på egnede bestyrelsesmedlemmer - indstillet af et advisory board bestående af repræsentanter for virksomhederne - og der er en ny optagelsesrunde i næste måned fortæller han. Der er kommet 75 ansøgninger fra håbefulde kvinder.

"Det handler om kompetence i sidste ende, ikke om køn. Vi mener, det er en god forretning med kvinder i bestyrelser og på lederposter, og det vil vi gerne hjælpe vore medlemmer med. Men det gøres bedst uden politisk styring eller tvang."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det da helt fint med mig, at der kommer flere kvinder i toppen, lad dem bare få bestyrelses poster, tjene mange penge og blive chef, køre i BMW og se vigtige ud.

Så, kønskvotering er ok med mig.

Men, må jeg så lige aller ydmygest spørger vores velfærdsminister og de kvindelige ligestillingsordføre.

Om, man kan hjælpe de ufaglærte mænd med, at få et barn? Og, i samme omgang hjælpe de ufaglærte mænd med, at få lov til, at se deres barn?

Fordi, i hjælper jo enlige kvinder, og vi har jo ligestilling?

Og, når vi nu er igang med, at se på den lave repræsentation af kvinder i toppen af Danmark, kunne vi så ikke også lige se på den lave repræsentation af kvinder, i bunden?

Hvad med lidt kønskvotering her også?

For, det er da ikke således, at vi kun skal have kønskvotering på områder, hvor kvinder har det dårligst?

Eller er vi på vej til en fremtid med kloning af kvinder eller ingen stemmeret til mænd?

Utroligt ensidet artikel. Hvorfor sættes der overhovedet ikke spørgsmålstegn ved, at tilhængere af kvotering udfører et angreb mod aktionærdemokratiet? Det står frit for enhver at købe aktier, og dermed indflydelse, i aktieselskaber. Der er åbenbart ikke nogle af de der brokker sig, der har lyst til at gennemføre det for deres egne penge.